Når du bliver hjemmegående, så…

…..ændrer din uges rytme sig. Udover at dine negle aldrig mere er rene i mere i 5 minutter, dit hår lever en kummerlig eksistens i en rodet posedame-knold i en Hello-Kitty elastik, du begynder at spise tallerken-rester efter dine ungers aftensmad, du synger “Byggemand Bob”-sangen for dig selv tidligt og silde, du kan ikke holde… Continue reading Når du bliver hjemmegående, så…

Kampdagen nærmer sig.

Jeg er ikke smadret. Det er faktisk helt vildt. Søndag aften, 23.30, og jeg er ikke en zombie. Alle børn sover. Stuen er ryddet. Jeg har samlet rosenbue, sået ærter og spinat, læst godnathistorier, lavet lasagne til i morgen, sat dej over, roet på min romaskine og spist rundstykker med smør til natmad. Jeg sidder… Continue reading Kampdagen nærmer sig.

Lifligt blafrende arme – dagens status

Middagspausen bliver senere og senere og kortere og kortere. Ava ligger udenfor i klapvognen og snorker, selvom det er pissekoldt og vådt. Egentlig en mærkelig ting, vi her i Danmark har, det med at børn skal sove ude. Det er jo ikke fordi, at vi voksne lige selv går ud i kulden og snupper en… Continue reading Lifligt blafrende arme – dagens status

2017: Frem med finesserne

HEJ!!! GODT NYTÅR! Jeg findes stadig. Har lige vist svigerfar på 81, hvordan man søger på Amazon efter en maskine, der kan lave cafe latte og kombinere det med de nyeste forbrugertest-resultateraf Krups versus Nespresso. Nu er han beskæftiget, det søde menneske. Han har lige fortalt mig en masse om at vokse op på børnehjem… Continue reading 2017: Frem med finesserne

Ekspert? Mig??

Jeg burde SÅ meget gå ned i kælderen og få sat alle de kasser med tøj, gamle computere, krøllede plakater, elevbøger fra ’90erne, gummirøjsere i diverse størrelser og sure-sokker-odeur og andet habengut, som jeg fik hevet ud af vores opbevaringsrum i en fandens fart pga vandskade – ind på plads igen. Lige nu. Klokken er… Continue reading Ekspert? Mig??