Ok – prioritering klaret, mig først. 3 spejlæg, rugbrød, salat, kage, mad m peanutbutter. Nu har jeg det bedre. Så lige opdatere herinde, så jeg kan læse det her en anden dag og huske på, hvor træt jeg var den dag – i håb om, at jeg, den dag, jeg genlæser det her, sørme er meget friskere og ser alting med klarere øjne. Og nu tager jeg en morfar på sofi, selvom et karbad næsten vandt. Næsten stolt over, at jeg lader opvask og tøjvask og oprydning være, utroligt, så besværligt det kan være. Men det hjalp faktisk at skrive det ned, for så ser det da totalt åndssvagt ud, at jeg skulle vælge at være husalf, når jeg er TRÆT. Men det ville være automat-pilot-handlingen. Sådan noget ” jeg kan først slappe af, når huset skinner og er rigtig hyggeligt og dufter af noget rengøringsmiddel uden duft (?!?!?)”. Det kan godt ske, at det er sådan fat – men så er man jo nødt til at tage sine evner til at slappe af op til revision, ikke? For børn vil med garanti (og de fleste – i hvertfald de bedste – gæster) hellere have en sammenhængende og venlig mor (værtinde) end en knarvorn gnavpot uden humor. Jeg er sgu ik særlig sjov, når jeg er træt. Gled fx lige i en kørende plastikhund på stuegulvet- av for HELVEDE din LORTEDIMS for SATEN – hvorefter den fornøjet spillede sin lille dutditdyttelyt-melodi (dont you just LOVE de der babylegetøjsmelodier) og kørte sin vej fra mig, der lå og vred mig i smerte på gulvet. Grine af det kunne jeg ikke. Jo, en lur er bedst!
Mig først, hus bagefter
Udgivet af Kristina Hobbs
Velkommen til min blog med 5 års indlæg, der handler om mit liv som pragmatisk indstillet mor med 5 børn i alderen 2 ,6, 8 ,12 og 15, og så har jeg en dejlig steddatter på 25. Find det emne, der interesserer dig via "søg" funktionen længere nede, (fx fællesspisninger, magtesløshed eller flyt til provinsen) eller søg efter tags. Du kan læse "om mig og min blog", hvis du vil vide mere. Bloggen indeholder detaljerede beskrivelser af hverdagene herhjemme, samt en masse uforskønnede refleksioner om livet som forælder på godt og ondt - og alle emner vedrørende børn. Formålet er, at hjælpe både mig selv og andre til at styre automatiserede forælder-handlinger og - holdninger og istedet træne sig i at indrette hverdagen efter, hvad der kan lade sig gøre, hvad der virker, og hvad der skaber glæde. Ud med idealismen, ind med pragmatismen. En god veninde sagde engang, at hvis jeg var et dyr, så ville jeg være en zebra. Vis alle indlæg af Kristina Hobbs
Kristina Hobbs - mor til 5 
Ha ha – hvor er det befriende og sjovt med rå hverdags-ærlighed:) Skøn blog!
LikeLike
Interessant Christina. Hva er det der gør at (specielt) kvinder føler de bedre ka slappe af når huset stråler? -om de så ska dø af tørst, sult og træthed for det?
Det er faktisk et oprigtigt spørgsmål…jeg kommer selv fra en mor, som slet ikke gør sig i rengøring eller styling -og har heller ikke selv den indbyggede trang til at holde hus. Men jeg mærker et behov for at undskylde for rod, drengelugtende toilet og nudlermænd på størrelse med sovedyr.
Og hvorfor er det?
Har vi kvinder brug for at vise at vi holder reden frisk og ren -fordi det er et sundhedstegn? Jeg håber lidt på noget uinstinkt…
Ofte får vi kvinder høvl for at vi konkurrerer… Uhh jeg håber ikke det er der svaret gemmer sig. Hvad tænker du?
LikeLike
Kære Iben,
Jeg har tænkt lidt over, hvad jeg skal svare på dit spørgsmål om, hvorfor kvinder har et urinstinkt for rene reder…Eller om de har. Du siger jo på den anden side, at din mor ikke havde det, og at du faktisk heller ikke har det i udpræget grad. Så urinstinkt tror jeg ikke på. Konkurrenceelementet er der helt sikkert inde over, desværre – også selvom der ikke er nogen i ens hjem at konkurrere med, når nu man ikke har gæster hver eneste dag. Jeg har i hvertfald ikke. Men en identitetsting er det helt sikkert. Har du læst “Shopaholic” bøgerne? Der pinpointer hovedpersonen noget sjovt med os kvinder. Den der med, at vi sommetider har et kamera monteret foran os, og så forsøger vi at se os selv i en film, som 3. person. “Så så man lige mig, der ….”. I bogen er det noget med ” nu køber jeg det her grønne silketørklæde for 2 måneders løn, og så vil folk kalder mig “pigen i det grønne tørklæde” ! GYYYYYSSS hvor herligt at være den pige!”
Når man ser sig i 3.person på den måde, så skaber man jo sig selv ved at se sig selv udefra, via ydre handlinger. Det er farligt shit, er det – og jeg tror, at rigtig mange kvinder gør, hvad de gør, for ” at være en kvinde, der gør sådan og sådan”. At være en kvinde, der sidder i en rodebutik, er ikke en god film. Associationen er ikke kontrol, civilisation, styring, overskud – det er det modsatte. Ikke godt i den moderne verden. Vi breder så at sige vores identitet ud i vores umiddelbare nærhed (boligmagasiner, livsstilsprogrammer, indretningskurser, feng shue-bøger, you name it…), og de kvinder, der søger en rent, skinnende hjem, ønsker at signalere kontrol. Dem, der ikke gør, ønsker at signalere noget andet. Tror jeg. “Find dig selv” er både et indre og et ydre projekt. Har fået en bog forærende, der hedder “Indret med personlig stil”. Paradoksalt, ikke? En bog, skrevet af andre, om min stil??
For der er jo også flere måder at have rene, skinnende hjem på. Hvad du synes er skinnende, er måske ikke hvad jeg synes. Fx er jeg ligeglad med, hvordan der ser ud inde i skabene – alt ligger altid hulter til bulter, og det generer mig ikke. Men der skal eddermanne være rent. Beskidte stikkontakter hader jeg. Ydre vinduer er ligemeget. Om puderne står lige rager mig en pruhest, potterne behøver ikke passe til skjulerne, men køleskabet må ikke lugte, og vasken skal være ren. Æstetik interesserer mig ikke, hygiejne gør. Sådan er det jo ikke alle, der har det. Mit hjem er sjusket, men der er (lidt for ofte) rent. -ish.
Derudover er der jo teorien om “Purity and Danger”, om at det urene er farligt (super simplificeret). Det uciviliserede, det udenfor kontrol, det, vi ikke har håndteret, det, vi ikke har taget stilling til, men som er der alligevel, er farligt. At det urene er tabuiseret. Vi gemmer det, vi ikke kan håndtere. Som vi ikke vil have er en del af os. Skidt, skrald, støv, lort, blod, spyt etc…Identitetsmæssigt er det jo klart nok en form for grænsedragning, som vi har brug for for overhovedet at kunne sige noget om, hvem vi er, må vi kunne sige noget om, hvem eller hvad vi ikke er. Det tror jeg også er et givtigt perspektiv at se kvinders støvekoste-mani i….
For alt det, der roder og snavser vores hjem til, er jo brugte ting, noget, vi ikke længere håndtere, som vi HAR brugt, men ikke bruger nu. Plus alt vores skidt, døde hudceller, kropslugte, afsondringer, tabte hår, bussemænd, sure sokker, jord etc – som vi ikke vil have, andre ser. Det er tabu. Sådan ur-menneskeligt, instinktivt privat. Hvis vi vil have vores hjem vist frem til gæster, må de ikke se det intime jeg. Det jeg, der sviner.
Så, nu er jeg for træt til at skrive mere.
Skriv igen, kloge smukke dame!
Kram Pragmamor
LikeLike