godnat, historier!

7

1. oktober 2012 af Kristina Hobbs

Se det for jer – hvilket billede opstår for jeres indre blik, når jeg siger højtlæsning?

Der findes en meta-forestilling, en skabelon for det gode forælderskab, der bl.a. omhandler dét at læse højt for sine børn. Den fremstilles ofte videnskabeligt med fokus på, at det fremmer udviklingen af ufattelig mange værdifulde egenskaber og kvaliteter hos børnene – og hos familien i det hele taget. Se fx:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/laes-hojt-barnet

Da mine børn startede i skole, fik vi også udleveret en bunke skriftligt materiale om fordelene ved at læse højt for børnene – og i en almindelig familie med udearbejdende forældre til små børn, gerne to stks af slagsen, så er det, der oftest kan lade sig gøre, at læse for ungerne om aftenen. Højtlæsning bliver nemt synonym med godnathistorier, for det er dejligt afslappende, en god aktivitet at hygge sig i lune tæpper med, alle bliver lidt døsige, man smiler og taler om forskellige emner, som bøgerne relaterer til; en god stund, som slutter dagen af på en god, hyggelig og ansvarlig måde. Man gør noget meningsfuldt sammen sidst på dagen, fysisk nærhed, samtale – uhmmm god valuta på forælder-kontoen.

Sådan har jeg det i hverfald. Det er det billede, den forestilling, jeg er opvokset med, og jeg har mange minder fra dengang, min far eller mor læste godnathistorie for mig (Den Uendelig Historie og inden da Silas). Mine minder passer præcist til den stereotyp, jeg har beskrevet ovenfor. Derfor er det også en mare, der rider mig dagligt i mit eget forælder-skab, for jeg kan ikke udleve den stereotyp selv, og derfor tænke jeg, at jeg ville prøve at skrive noget om, hvordan jeg tænker dét at læse for og med ungerne, hvorfor det er svært i vores hverdag, og hvordan jeg forsøger at kompensere ved at måske tænke lidt anderledes, mere bevidst over nogle andre måder at opfylde de funktioner, højtlæsning og især godnatlæsning, fremhæves for. Jeg håber, at der er nogle af jer, der har lyst til at fortælle, hvordan I gør. Det kunne være inspirerende!

Med mit første barn gik det fint. Vi læste bøger ofte i løbet af dagen, og altid på sengekanten. To stks. Så kom lillesøster, der er 2,5 år yngre. I starten var hun bare med, mere eller mindre bevidst. Da hun begyndte at tage “Bind Sløjfer, Alfons Åberg” og æde side 7, satte jeg hende ved siden af med sin egen mere diætvenlige bog. Så var der en periode, hvor hun hørte efter og fik det ud af det, hun kunne. Endelig en periode, hvor jeg læste først en bog, storebror på 4,5,6 valgte, og så en, som lillesøster på 2,3,4 valgte. Så kom endnu en søster, men hun var så god til at falde i søvn selv (erfaren mor= kærligt og kort putteritual) inden de store skulle have historie, så hun fik en baby-bog, blev lagt, og så fik de store historie sammen – og storebror læste selv en enkelt læse-letbog højt til sidst.

Alle fik de flere historier læst højt i løbet af dagen, når de havde lyst – og også i ferier. Jeg gik på universitetet og var på 3 barsler, så jeg har haft mange eftermiddage derhjemme, hvor vi kunne læse højt, når det var relevant. Den mulighed er jeg taknemmelig for, men det er jo ikke det almindelige i Danmark. Så jeg fokuserer i dette indlæg på godnathistorien, som for de fleste (tror jeg) er højtlæsningsstundens faste form i hverdagen.

Da lillebror kom, var de andre hhv 2,6 og 9. Jeg er som regel alene med dem alle fra kl 6 morgen til 21 aften, for sådan arbejder min mand, og derfor er det op til mig at give børnene de stimulanser, inspirationer og indtryk, jeg synes, de bør have. Herunder de goder, de kan drage af en daglig godnathistorie. Jeg savner stunden med dem i sengen eller på sofaen, med en god bog. Det er totalt fed lykke at sidde der med sine unger under vingen. Jeg elsker selv at læse og at læse højt, gerne noget underfundigt såsom Strid eller Morgenthaler eller Rune Kidde eller Kim Fupz Aakeson – eller bare noget mere klassisk. Men Damn. Mit liv efter jeg fik nr 4, ikke? Hjælp, det er så som så med den historielæsning. Den store vil helst bruge aftenstunden foran computeren , nr 2 leger med nr 3 (de er ofte i karbad sammen indtil vandet er koldt, næsten 45 min) – og så prioriterer jeg at de skal være med at smøre deres egne madpakker, så de en dag snart kan stå for det helt selv – og det tager også tid. Så snakker vi lidt, så spiser de lige lidt natmad, så skal nr 3 puttes (med en bog, hvis hun vil – og det vil hun ikke altid), og så er klokken vildt mange. Nr 2 er lige startet i 1. klasse, så der er der særlig god pointe i at læse højt for hende i følge forskerne (og dansklæreren og almindelig sund fornuft) – men jeg og hun er SÅ træt, så det bliver kun til en godnatsang 6 ud af 7 aftener. En god én, men alligevel. De bliver bare puttet på så forskellige måder, tidspunkter, steder i huset – jeg kan ikke overskue at få sat en god rutine om godnatlæsning i gang. De store er nu 7 og 9 år, perfekt alder til de lidt større fortællinger og rigtige kapitel-bøger – men så vågner en af de små, så skal jeg amme, så skal nr 3 tisse, så er klokken vildt mange og skulle man se TV-avis, og så er jeg bare generelt meget træt med en 7 mndr gammel baby, der ikke altid sover lige godt om natten. Det gør de jo ikke altid, de små – og sommetider også de store. Det går bare ikke så godt med godnathistorien, og det piner mig. Jeg har dårlig samvittighed, ja jeg har. Og jeg føler, at jeg går glip af gode øjeblikke i børnenes skønne selskab, for det at dele en god historie med dem er skønt. Og der er SÅ mange gode, ikke ?

De får altid en godnatsang hver især, alene i deres senge. Kram og kys og godnat. Men pt ikke altid – og faktisk måske kun et par gange om måneden – en godnathistorie. Det synes jeg er trist, men efter nøje eftertanke, og efter at have tænkt vores aften-vaner igennem, kan jeg ved mine blanke støvler ikke finde en måde at strukturere aftenen med 4 børn i de aldre på en måde, så vi kan få en stund sammen i sofaen med nogle gode bøger. Der er for meget at gøre, som SKAL gøres. Tiden er knap, og man skal sgu ikke “skynde sig at læse godnathistorie”. Det duer ikke, synes jeg. Så jeg må acceptere, at det ikke er lige nu. Det kommer igen, pludselig kan det lade sig gøre igen, måske er det en storesøster, der læser for lillebror, hvad ved jeg – men ikke lige nu. En Godmorgen-historie, måske? For de små, når vi har afleveret de store kl 8 i skole og er kommet hjem, sidder med en kop te? Tjo. Det skulle vi måske prøve.

Indtil da forsøger jeg at være bevidst om de andre historier, der er i deres liv. Fx er der virkelig mange historier i min ældste søns computerspil, som han meget gerne vil dele med mig. Der er historier i alle de tegnefilm og rigtige film, de ser i TV og på DVD. Der er historier i mange af de konsol-spil, de spiller, i deres rollespilslege – alle er det ikke historier i den konventionelle, gennemtænkte, skrevne forstand – men det er også historier, der betyder noget for dem, og som kan danne baggrund for samvær, samtale, meningsdannelse, identitetsskabelse, hygge. Tænker jeg. Det er min mor, som er børnepsykolog og meget inspirerende, der pegede mig i den retning en dag, jeg sad og klynkede over ikke at kunne læse for dem hver aften. Og jeg synes, efter lidt eftertanke, at hun har ret. Der er stadig nogle issues med læse-indlæring, selve den læse-træning, der kommer med at sidde og læse højt med børnene, som jeg skal have på plads. Nu kan de to store læse selv, så dér er mission completed – men med de to små skal jeg finde tid til højtlæsning. Men måske det der godmorgenlæsning kunne være svaret???Det vil jeg prøve at skabe en stund med, tror jeg. Og så tilgive mig selv en stund – jeg er en elendig mor, når jeg har skyldfølelse…..Kender I det?

Kh Pragmamor

20121001-180700.jpg

Reklamer

7 thoughts on “godnat, historier!

  1. Maria siger:

    Der hvor du beskrev at din mand arbejdede fra 6 til 21, der rejste jeg flaget for dig – MAND hvor er det sejt at køre fire unger igennem en uge på den måde og så STADIG have ambitioner om eksempelvis læsning!! Respekt! Jeg der som mor til to er en novice i forhold til dig vil kun komme med et lille “pip”. Vi læser når den bette vågner fra eftermiddagslur og inden far kommer hjem. Det hedder et sted mellem 14 og 1530 og er en dejlig rolig måde at vågne på for den lille mand. Og storesøster har endnu ikke undveget lejligheden til at ligge i arm og putte til en god historie. Men med store børn i huset har du jo sikkert travlt på det tidspunkt (what do I know…). God vind.

    Like

    • pragmamor siger:

      God ide at flytte læsning fra natlampens skær til eftermiddag 🙂 der kan nok godt blive tid t læsning efter lur og inden lektielæsning og kørsel t fritidsaktiviteter ( fagre nye verden m skolebørn :-)) , det vil j prøve! God aften 🙂

      Like

  2. stormfugl siger:

    Jeg synes det er flot klaret! Vi har ikke altid haft godnatlæsning herhjemme. Jeg voksede op udelukkende på godnatsange og det var skønt. Min mor læste for mig om dagen af og til. Jeg læste ofte for den ældste, hver eftermiddag – aldrig aften. Den næste kom et år efter og alle rutiner røg. Men godnatsange de var der. Nu læses der hver aften. Først for den yngste og indtil sidste uge læste jeg derefter for de to ældste hvor de på skift valgte en bog. Altså én bog om dagen. En kort når jeg er træt, en lang når jeg har overskud. Nu deler vi os, men den mulighed har du jo ikke. Og jeg vil sige, godnathistorier er ikke alt. Læsning er ikke alt. Det er meget vigtigere at de bliver talt med og ja der er historier allevegne. Vi behøver ikke være traditionelle for traditionernes skyld. Min mand læser oftere for dem på ipad – hvor det så er Sebastian klein der læser op. Og af og til de dage hvor vi ikke kan nå læsning får ældste en lydbånd på cd afspilleren. Det er også højtlæsning og man kan jo få bøger med cd eller bånd til, så de selv kan se med. Det nød jeg selv som barn.

    Like

    • pragmamor siger:

      Kære Stormfugl,
      tak for dit svar og din interesse. Interessant – jeg kan jo læse mig til, at jeg allerede var igang med at tage for givet, at “alle” da læste godnathistorier eller mente, at det var der rigtige at gøre. Det er altid dejligt for mig, når andres hverdag viser sig at være en manifestation af menneskelig diversitet! Så holder man jo et spejl op foran sine egne handlinger og kan pludselig se, at der er tale om valg, ikke nødvendigheder. Der er mange måder at dele historier med sine unger, hvis det er det, der er pointen med godnatlæsning. Der er mange måder at få højtlæsningen passet ind i (selv en travl) hverdag. Der er mange meninger om, hvordan man opnår nærhed i relationen til sine guldklumper. Tak for dit svar og god aften! Jeg har nu i to dage læst for de små om morgenen, når vi kommer hjem efter at have cyklet de store i skole, og det er vældig hyggeligt.
      Kh Pragmamor

      Like

  3. Kisser siger:

    Kunne man en gang imellem lave sådan noget simremad, der bare passer sig selv i ovnen i dejligt mange timer (sat over, mens de små sover til middag, inden de store kommer fra skole?) og så tage den der højtlæsning lige inden spisetid, sådan cirka omkring ulvetimen?

    Like

    • pragmamor siger:

      Jo, det var da en god ide! Nu går det jo mod mørkere tider, så man kan jo sagtens gøre lidt ud af det og tænde et stearinlys og sætte sig til rette inden mad-hurlumhejet begynder….Tak for input – er det sådan, I gør derhjemme?
      Kh Pragmamor

      Like

  4. […] Istedet vil jeg blotlægge en anden dårlig samvittighed, udover den med ikke at få læst godnathistorie i aften. Den snak havde jeg faktisk også herinde på bloggen for nogle år siden, da de små havde en alder, hvor det bare var umuligt at koordinere putning af alle 4 unger og godnatbøger, læs her. […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: