Ok – op med labberne, hvor mange mener, at børn bliver ekstra sunde af at være udenfor i koldt, stormende og fugtigt vejr? Sådan noget med vind i håret, kolde næser og røde kinder rimer på friske drenge og frække piger? Vi blev inde i dag, det var rent elendigt vejr – men jeg har altså dårlig samvittighed. Føler mig som en kujon på en eller anden måde – noget i mig, en Oberst Hackel-type, siger mig, at jeg burde sparke alle børnene ud og løber rundt på plænen. Eller gå i skoven. Udstoppet og pakket ind som Teletubby-familien, men stadig. Ville give mig en “ih, nu er jeg en god, ansvarlig mor”-følelse, når vi alle kom ind igen og sad og pudsede næser og tøede fingre op. Hvorfor er det lige, at børn skal udenfor i dårligt vejr? Jo ja, dårligt vejr findes ikke, kun forkert påklædning, ved det godt. Vi HAR rigtig påklædning. Det er bare pissekoldt og pissevådt udenfor alligevel. Jeg vil meget gerne høre fra jer – kommer I altid udenfor, også når det er dår…Nå nej, øehm – rigtig dejligt rivravruskestormregne efterårsvejr?
Kh Pragmamor
tryk her og del indhold med andre
Synes godt om dette:
Like Henter...
Relateret
Udgivet af Kristina Hobbs
Velkommen til min blog med 5 års indlæg, der handler om mit liv som pragmatisk indstillet mor med 5 børn i alderen 2 ,6, 8 ,12 og 15, og så har jeg en dejlig steddatter på 25. Find det emne, der interesserer dig via "søg" funktionen længere nede, (fx fællesspisninger, magtesløshed eller flyt til provinsen) eller søg efter tags. Du kan læse "om mig og min blog", hvis du vil vide mere. Bloggen indeholder detaljerede beskrivelser af hverdagene herhjemme, samt en masse uforskønnede refleksioner om livet som forælder på godt og ondt - og alle emner vedrørende børn. Formålet er, at hjælpe både mig selv og andre til at styre automatiserede forælder-handlinger og - holdninger og istedet træne sig i at indrette hverdagen efter, hvad der kan lade sig gøre, hvad der virker, og hvad der skaber glæde. Ud med idealismen, ind med pragmatismen.
En god veninde sagde engang, at hvis jeg var et dyr, så ville jeg være en zebra.
Vis alle indlæg af Kristina Hobbs
Nej vi kommer ikke udenfor når det er dårligt vejr….og børnene gør heller ikke når de kommer fra skole af hvis vejret er så ringe
LikeLike
Søde pragmamor…allerførst – tak for din dejlige dejlige blog – den er skøn at læse…… og nej vi kommer heller ikke altid ud når det er rivravruskestormregne efterårsvejr – faktisk så kan de 2 mindste ikke rigtig lide den meget vilde blæst, så det kan altså også blive lidt for meget efterår for de små poder ik´sandt? Men så hygger vi indenfor, og ser ud på bladene, som farer forvildet rundt udenfor vinduerne og fascineres at naturfænomenet “efterårsblæst”. Det er da også super dejligt med gode “indedage”.
LikeLike
Hej Skønne Pragmamor. Samvittigheden nager jo altid som forældre om det så er dejligt vejr eller mindre dejligt vejr.. Og hver ting til sin tid. Når man har været udenfor i rivende vesterhavsvind – med dryp fra næsen bliver man glad for den varme kakao man lige tryller frem eller bare den lunkne kop kaffe fra kanden fra i morges – ja og man får det så dejligt med sig selv.. og man bliver en af dem der siger vi elsker at gå i skoven om efteråret og samle blade til kranse ( også selvom man kun kommer derud en gang om året) MEN man får det også bare dejligt at at lytte til behovet for afslapning og inddørsaktiviteter når det behov kommer og det skal der være plads til.. også selvom det foregår meget tit… for hvor er børn sunde og glade.. ja den formel findes jo reelt ikke.. for børn, voksne, mødre, fædre, huse, lejligheder, godt tøj ( trækker lige vejret) er bare forskellige.. Men for at komme til mit svar – Nej vi bliver inde i mindre godt vejr.. medmindre vi SKAL ud… og det har jeg det fint med..
knus herfra
LikeLike
Kære Damer – tak for jeres kommentarer om børn og udeliv. Herligt, at I tager jer tid til at fortælle om, hvad I synes. Det er vist ikke kun mig, der ikke insisterer på at smide børn ud og lege…Men jeg er ikke færdig med emnet børn og udeliv, der kommer et indlæg mere om sagen…Nu i solskin, for MANNER, sikke et vejr!!!
God efterårsferie –
Kh Pragmamor
LikeLike
For børn finders der ikke dårligt vejr!( Vi voksne er så magelige når vejret er dårlig udenfor ) Det stimulere sanserne når der blæser, rusker og regner udenfor. Det er også med til at udvikle børns motorik og ikke mindst så er børn mindre syge når de er meget udenfor. Men så ikke der med sagt at børn ikke også har brug for at slappe af indenfor sammen med sin mor/far og bare HYGGE. Det har børn også meget brug for i det her samfund! God blog!
LikeLike