…..at man kan købe vildt stort ind, faktisk næsten fylde en indkøbsvogn, i Netto kl 21, når alle 4 unger er puttet. At hive en stor frakke på over min store grå one-piece (ligner en aldrende Teletubby), varme støvler, og så køre afsted ud i mørket, helt alene, og få alting høvlet i vognen i fred og ro. Indrømmet, det var sjovere, hvis vi også havde råd til det der med at ose i Netto – I ved, glo alle nonfood hylderne igennem, finde hyggelige gavekalenderdimser, sjove klistermærker, trådhylder med spejlmosaik i toppen, flerfarvede benvarmere, Rasmus Klump-tyggegummidispensere, bambus-genbrugsservice, tysk slik, tørrede blåbær, alt muligt dims, som man ikke har brug for, men som kan stille trangen til at ose for os, der ikke får oset af til daglig i andre slags butikker end Netto, Rema1000 og Fakta. Næhhh, hele min vogn var skam fuld af kedeligt gejl som mel, frugt, gulerødder, kattemad osv – og det stod i en mindre formue, 1200 kr, men så skal det også holde længe.
Det er jo vildt latterligt, men jeg må indrømme, at jeg hyggede mig meget, og at jeg trak det ud med vilje. Pinligt at indrømme, men tja. Jeg er da ligeglad og som I ved, temmelig pragmatisk indstillet. Når nu det er aftentur i Netto, der er mit frikvarter, så må det være det, jeg nyder lige nu. Nu er der snart Mad Men, jeg har supergod Minestrone til aftensmad (gider ikke spise med ungerne altid, det skal gå så hurtigt, og jeg kan ikke lide at skynde mig, når jeg spiser), huset er stille, min dejlige rengøringshjælp kommer i morgen tidlig og colaen på bordet er kold. Ahhhh…
God aften til jer alle.
Kh Pragmamor
Ha ha ha – det der kender jeg SÅ godt!!:) Altså det med at indkøbsturen gør det ud for shopping og at det føles som fritid hvis det er uden børn. Det er de små glæder der tæller;)
LikeLike
hehe det gjorde jeg også i går kl. 20.til 21 ( shit en hel time uden mand, unger og uro).. men jeg tog mig virkelig også tid til at ose og finde små kalendergaver og noget helt vildt lækkert lattekaramelsmør… MUMS.. men ja det var faktisk ret fedt at gå deroppe og se på dem der bare lige manglede en pose pomfrittes og en sødmælk, alt imens jeg stod der med en fyldt vogn. Jeg tror det bliver en vane at komme derop og få freden ind i hovedet igen mens man oser i Netto.. fantastisk..Så jeg takker for åbnelovens lange timer.. det er skønt aat smutte væk for at være alene med familiens forrådskammer…;.)
LikeLike
Haha, jeg er vist ikke den eneste husmor der oser i Netto! Thank God for nonfood sektionen 😉 måske de skulle satse på målrettede tilbud og gratis latte til aftenshoppere i vores segment! Prøver at kigge efter flere sene mødretyper næste gang j er derhenne, måske vi ses;-)
LikeLike