hvorfor skriver hun ikke?

Det er jo tydeligt, at hyppigheden af mine skriveanfald er faldet noget så aldeles siden jeg startede bloggen. Det er trist, synes jeg. Det sker så tit, at jeg kommer i tanke om  noget, som jeg trænger til enten at få luft for eller at få tænkt i gennem via tasterne – men det sker desværre lige så tit, at mine tanker er flygtige og ikke når at transmogriffe sig ned i fingerspidserne….Og det har jeg åbenbart behov for at skrive ret tit. Hvor skørt. Men nu sidder jeg her, det er lørdag aften, og det er kun lille nr 4, min mand og jeg, der er hjemme. Resten af flokken sover hos bedsterne og kammerater. Så er huset pludselig kæmpestort!

Nå, men grunden til, at jeg ikke får skrevet så meget, er faktisk ikke travlhed, men træthed. Der er jo sket det, at lille nr 4 er blevet lidt mindre lille nr 4. Han er blevet 8 mndr. Dermed er han steget lidt i bevidsthedsgraderne, og det betyder, at han er mere stædig. Mine unger har det med at finde ud af, at de har en mening om tingene før eller siden – og for den mindste er det altså nu. Så udover, at han netop har overstået en omgang mellemørebetændelse, som gav søvnløse nætter, så fylder natamningen væsentligt mere, end jeg har lyst til, at den skal. Han har ikke brug for mælk om natten længere, men indtil nu har det været fint og hyggeligt, at han fik en tår et par gange – han sover ved siden af mig alligevel, og jeg ligger ned og ammer, så pyt med det. Men nu er det oftere og oftere, og han bliver gal i skralden, når jeg tager ham fra. Mere natteroderi. Dertil kommer, at nr 3 i øjeblikket gerne vil kramme meget tæt om natten. Hun sov ellers glad og gerne i sin egen seng indtil for nylig. Alt i alt går jeg og samler krudt til at få saneret nattesituationen, for det tager gerne en 3-4 nætter at få lavet om på natamning og hvem, der sover hvor. 3-4 urolige nætter, altså. Hvor jeg skal være meget overbevist om  min beslutning, for mine unger er konservative og mener ikke, at der er nogen grund til at ændre på, at de ligger klinet op ad varme mor, den ene med hænderne om mine ører ( åbenbart helt skønt for en 2 årig), den anden med mit bryst i munden. Det har været fint indtil nu, men nu er det ikke fint mere – og så skal det laves om. Skal bare lige tage mig sammen, så skal natamningen slutte, og nr 3 skal over i sin egen seng igen. Den står såmænd lige op ad dobbeltsengen, så det er ikke det store spring, men alligevel. Min nattesøvn duer ikke i øjeblikket, og så skriver jeg ikke så ofte – jeg går nærmest i søvne fra kl 20 indtil sengetid. Og nr 3 sover ikke så tit til middag længere, så der er ikke de der lange eftermiddage med de to store børn længere. Men jeg forsøger at holde mig til tasterne, for det er jo så dejligt!

Hav en god aften derude!

KH Pragmamor