skolestart

Tina, en sød læser, spurgte mig i ugens løb, hvilke erfaringer jeg har med skolestart (altså børnenes, ikke min). Jeg er virkelig glad for, at nogen har lyst til at spørge mig om den slags, og jeg skal forsøge at formulere noget fornuftigt om sagen – for det er jo en kæmpe beslutning, som alle forældre kommer til at skulle tage en dag. For mig at se, så er der et væld af parametre for, hvad man skal vælge ift hvornår ens barn skal starte i børnehaveklasse – og siden 2009 har børnehaveklassen været obligatorisk, så der er ikke noget at rafle om. Det er ikke om, men hvornår, og man kan ikke uden videre starte direkte i 1.klasse. Der er ret skrappe krav til, hvad børnene skal lære i løbet af børnehaveklassen – det kan man læse mere om på kommunernes og skolernes hjemmesider, hvor de konkrete lærerplaner for hvert skoleår kan downloades.

Det kommer an på mange forhold omkring barnet – og ikke mindst barnets egne behov og personlighed, og jeg mener bestemt, at det er klogt at Tina, at hun stopper op og tænker sig om, fremfor at følge automatbeslutningen om, at man skal starte i børnehaveklasse det kalenderår, de fylder 6. Dvs, at Jane, der er født i januar 2007 og Jens født i i december 2007, pr definition skal starte i børnehaveklasse i august 2013. Til den tid vil Jane være 6 år og 7 mndr, mens Jens vil være 5 år og 8 mndr. Næsten et års forskel kan vitterlig gøre en stor forskel på skoleparatheden, og derfor mener jeg helt sikkert ikke, at man skal følge trop ukritisk. Man bør tænke sig om – og det er jo netop det, Tina gør. For der er rum i lovgivningen til, at man takker nej og ansøger om, at Jens bliver i børnehaven et år mere. I min kommune kræver det nogle møder med pædagogerne i børnehaven og et brev til kommunen om, hvorfor barnet skal blive i børnehaven samt en rimelig konkret plan for, hvad det er for kompetencer, barnet skal udvikle i løbet af det næste år, for at blive skoleklar til året efter. Den slags møder og den slags breve skal man  som forælder ikke lade sig skræmme af – uanset om det er noget, personalet i børnehaven har for vane eller ej, så kast dig ud i det, det er ikke kompliceret, og der er helt sikkert andre end dig, som har gjort det. Det kræver ikke en doktorgrad i didaktik eller børnepsykologi at skrive et brev om, at Jens har brug for et år mere i børnehave – og hvis det virker uoverskueligt at skrive, så søg hjælp hos kommunen eller en anden forælder, nabo eller ven, som har erfaring med at skrive indsigelser, ansøgninger og den slags. Dem, der skal læse din ansøgning, har heller ikke en doktorgrad, vær forvisset på det! Du kender dit barn bedst, og det betyder noget. Lyt til de professionelle omkring dit barn, hør på deres synspunkter, lad dem høre dine, og træf så en informeret beslutning.

Nå – tilbage til mine erfaringer – for jeg har ikke selv prøvet at ansøge om at få udskudt skolestart, men mange af mine børns venner er startet et år senere, så derfra kender jeg til proceduren.

Jeg har en søn fra januar 2003 og en datter fra juni 2005. De startede begge med deres årgang, dvs som da de var hhv 6 år og 7 mndr og 6 år og 2 mndr. De er meget forskellige af både køn og sind. De havde begge et ret kedeligt år, det sidste år, de gik i børnehave. Men de kom begge i skole til rette tid, mener jeg . Men af forskellige årsager. Noget helt andet er, at jeg er af den holdning, at det er en skam, at den danske tradition forhindrer børnene i at lære at skrive, lære, stave og regne før de er 5-6 år – i mange andre lande er skellet mellem leg og læring slet ikke så firkantet som herhjemme, der leger børnene med bogstaver og tal fra de er 3 år gamle, kombineret med mere fri leg. Fri leg sættes stadig meget højt herhjemme, indtil børnene starter i børnehaveklasse, og det er min erfaring, at børn er så nysgerrige og gerne vil lære langt tidligere. Ikke ved at sidde ved et bord og terpe og tie – den der røv-i-sæde læring må vente – men på andre måder, som de er så dygtige til i fx England og USA. Nå, sidespring. Sorry. Men det er da ikke så smart, at børnene pludselig som 5-6 årige, efter hele deres liv at kunne dyrke principper om fri leg og voksenhjælp, bliver kastet ud i nye, meget komplekse sociale situationer blandt ukendte børn og voksne, nye steder, nye tider, nye vaner, nye morgenrutiner, lektier, krav til selvhjulpenhed og at skulle tie stille og tage imod fællesbeskeder og konfliktløsninger og børnemøder og skolemælkesedler og turmakkere og hvad ved jeg – samtidig. Med et slag skal man alt muligt – og så lige lære en masse fagligt, også. Som man måske synes er herresvært. Hvorfor det hele samtidig???

Min ældste søn er meget sensitiv og har brug for velkendte rammer og forudsigelighed. Det har de fleste små børn jo nok, men han kan ikke tvinges til at overvinde sin usikkerhed, som mange andre børn kan. Fagligt, sprogligt og motorisk er han dygtig. Han nød godt af, at han var en af de ældste i klassen, fordi han var moden nok til at kunne sidde stille, tage imod fælles beskeder, holde nogenlunde styr på sine ting, formulere sig og huske, hvad det var, han var i gang med. Også det, at han fagligt var foran en del af de andre, kom ham til gode – for socialt havde han meget at kæmpe med, pga sin sensitivitet og hidsighed. De første 3 år af sin skoletid har været let rent fagligt, og derfor har vi kunnet bruge energien på at finde ud af, hvordan han bedst gebærder sig i en kompleks skolehverdag. Finde ud af, hvem han er, hvordan han fungerer i en stor forsamling, og hjælpe ham til at handle hensigtsmæssigt. Hvis han også havde skullet kæmpe med bogstaverne eller hele tiden glemte, hvor han skulle være (det gør små børn jo….), så havde det været en (endnu) hårdere omgang for ham.

Min ældste datter er meget moden af sin alder og dertil kommer, at hun er ret kvik fagligt. Men hun gad ikke tegne eller sidde stille, da hun var 5, og derfor var det rigtig fint, at hun blev det år ældre. For man skal altså sidde en del ned, også i børnehaveklassen. Nu, i 1. klasse, er hun den højeste i klassen og ret langt fremme stadigvæk – og hun kan da godt synes, at de andre er lidt små og barnagtige sommetider – men det er et forspring, der kommer hende til gode for det meste. Og det udligner sig jo hurtigt. Hellere det, end at tvinge hende ned at sidde som 5 årig, hvor hun hellere ville klatre i træer. Det er sundt at klatre i træer!

Det handler om:

Hvilken skole er der tale om? En stor en med 4 spor eller en lille med 1 eller 2? Er der mange børn mast sammen på få kvm eller masser af plads og rum til fri leg og ballade? Stor frihedsgrad eller styring? Meget fokus på stillesiddende læring eller render de rundt og laver matematik i mosen og tæller frøer med gummistøvler på?

Kender barnet skolen? Skal alle vennerne fra børnehaven derover nu eller ej? Er overgangen mellem børnehave og skole glidende eller abrubt? Har barnet søskende derovre, så de kender stedet fra hentesituationer?

Er dit barn interesseret i at kunne ting selv såsom at tage tøj på, holde styr på sko og tasker, tørre sig bagi, skifte tøj hvis det er vådt, bede om hjælp til konfliktløsning eller plastre, spise, når det er sultent?

Er dit barn klar til at bruge noget energi på at få en hverdag, der starter kl 8 op at køre? Hvis du er vant til at aflevere senere end kl 8, kan du så måske hente lidt tidligere fremover, så resultatet ikke blot er, at dit barn er væk hjemmefra en time længere, men bare afsted tidligere, og så hjemme igen tilsvarende tidligere? De bliver trætte!!

Hvordan er SFO’er indrettet – hvor struktureret er dagen? Faktisk tilbringer mange børn jo tiden fra 8-12 i skolen, og så fra 12-16 i SFO (FO eller fritidshjem)- det betyder, at fritidsinstitutionen udgør en lige så stor del af barnets nye hverdag, som skolen. Check den ud, for det er en helt anden ramme, end børnehaven, og det fylder rigtig meget for dit barn! Jeg har indtryk af, at man som forælder fokuserer meget på selve skolen og glemmer SFO’en, hvor barnet jo faktisk ofte er lige så længe. Og det er her, der største udfordringer rent socialt findes, for kontrasten til børnehaven er gigantisk. Personalenormeringen er minimal, ofte er der 1 voksen til 20 unger, mere i ydertimerne, hvor børnene er trætte og irritable og virkelig trænger til voksenkontakt og -hjælp. Mellem kl 7 og 8 og kl 15 og 17 er der meget lidt personale (min erfaring) og få eller ingen strukturerede aktiviteter – det er op til børnene at finde på noget at lave. Og det er netop i de timer, hvor børnene er trætte, at de trænger til lidt styring, kontakt og forudsigelighed. Jeg er ikke ude med riven overfor personalet – slet ikke – det er bare sådan, det er. Det er ikke en kritik, det er en konstatering. Og det skal man vide som forælder. Det er hård kost at være i SFO. Men men – mange børn har en FEST i SFO, de elsker det. De leger totalt igennem, spiller spil, leger udenfor, kører på rulleskøjter, knytter armbånd, synger i kor, bygger huler, alt muligt – men for de helt små er det en hård overgang, og det koster overskud. Der er tale om et tilbud, der er ingen, der siger “nu skal vi….” som er der i børnehaven. Og der er langt færre voksne pr barn. Det er i laaaaangt højere grad op til barnet selv at finde ud af, hvad der skal ske, hvordan det skal ske, og om man evt skal have overtræksbusker på, skal spise sin eftermiddagsfrugt eller huske at tisse før busturen.

I forhold til børnehaven er der altså tale om en ny hverdag, hvor de første 4 timer er meget styrede, og de sidste 4 meget frie. Der er langt fri leg ind i skoletiden, ofte en løbetur for at få krudtet af inden dansktimen osv – og der er måske en stillestund til samling i SFO-tiden. Men overordnet er dagen opdelt mere skarpt, og barnet får for alvor oplevelsen af pligt-tid og fritid for første gang. Det skal man som forælder være klar på, og det skal barnet være klar til.

Så Tina – nu er klokken 23.30 og jeg skal i seng. Jeg skriver gerne med dig igen, hvis du vil spørge om mere, eller hvis det her er gnidret. Mit råd til dig er, at du skal kigge på dit barn  og dets relationer, samt den konkrete skole, hun skal starte i. Hvis du er bange for, at hun skal kede sig i børnehaven næste år, så tror jeg ikke, at det er så farligt at kede sig, at have overskud til at kede sig. Jeg brugte lidt tid hver dag på at fodre hende fagligt, der findes masser af gode apps og gode tidlig-læringsbøger og tips på bibliotekerne, som man kan gå igang med, hvis barnet er nysgerrig omkring det der med bogstaver og tal. Leg skole derhjemme, hiv måske en anden af hendes gode venner med hjem og gør lidt ud af det. Jeg tror på, at det er væsentligt at gribe børnenes interesser, når den viser sig 🙂 Hvis hverdagen i børnehaven er lidt kedelig, så tal med hende om det, og iscenesæt noget andet, der udfordrer hende. Fritidsaktiviteter, en maddag fx – eller få et kæledyr, hun skal passe hver dag, et eller andet, der får hende til at føle, at hun vokser, men i de kendte rammer, hun stadig har brug for. Hvis alle hendes venner skal i skole nu, så er det også værd at overveje konsekvenserne af, at hun skal blive i børnehaven. Hvem er tilbage, som hun kan danne nye relationer til? Hvad siger pædagogerne, har du tillid til deres vurderinger? Kunne du overskue at gøre lidt ekstra ud af at lave legeaftaler – både med de nye, yngre venner i børnehaven, og med de gamle venner, der nu går i skole? Gud, nu kommer jeg i tanke om, at jeg ikke ved, om din datter går i børnehave eller om hun er hjemmebarn – det gør jo immervæk en forskel…..Hjælp. Nå, nu går jeg ud fra, at hun er i børnehave. Hvis ikke, så skriv igen 🙂

Hendes selvhjulpenhed – den får hun brug for, når hun starter i skole, og navnlig på SFO. Vil hun gerne selv?

Hvis din bekymring går på, at hun stadig er et legebarn, der elsker at dimse rundt med sine venner og lege med dukker, spille bold og hygge i frie rammer, så kan du berolige dig selv med, at det er der rig mulighed for i SFO-tiden. Og glæd dig over, at hun leger. Skolestart er ikke lig med slut med fri leg – for skoledagen varer kun til kl 12 – måske 12.30. På den anden side skal hun også kunne trives med friere rammer i eftermiddagstimerne, end der er i børnehaven, med mindre hjælp og mindre voksenkontakt.

Hvis hun ikke kan sidde stille eller tage imod en fælles besked endnu, eller ikke har lyst til at kunne selv, eller har svært ved at koncentere sig – så skal du vide, at det ikke er meningen, at hun skal kunne de ting, når hun starter i skole, men hun skal lære det forholdsvist hurtigt. Hvis du ikke kan se det ske, skal hun måske vente. Og jo større skole, jo flere børn, jo flere ukendte faktorer, jo flere voksne at forholde sig til – jo vanskeligere for et barn, der først skal til at lære at koncentrere sig. Men også mulighedernes lykkelige legeplads for det barn, der bare higer efter nye udfordringer og vil kunne selv.

Hjalp det? Ellers skriv igen. Jeg har tænkt mig, at min nr 3, som nu går herhjemme, skal i børnehave senest som 5 årig, året før hun skal i skole. Går din datter i børnehave nu?

God nat og sov godt.

Kh Pragmamor

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s