hverdag uge 45

Som lovet, så vil jeg fremover under kategorien beskrive vores hverdagsrytme her i den gamle murermestervilla i provinsen. Det, jeg beskrev om hverdagen, da jeg startede bloggen for et par måneder siden, holder slet ikke stik – så derfor vil jeg skrive lidt ned om, hvordan dagene forløber, efterhånden. Så kan jeg danne mig et overblik over tid. For måske er der noget, jeg kan øjne bør være anderledes – eller måske endda noget, som jeg synes er rimelig fedt og kan være tilfreds med. Jeg synes stadig, at jeg har det med at bruge den sidste energi hver aften, når jeg ligger i sengen i smørklatten mellem nr 3 og 4, på at gå igennem dagen og slå mig selv i hovedet over, hvad jeg gjorde galt, hvornår jeg ikke slog til, hvordan jeg valgte forkert. Og det er sgu for dumt, for jeg tror gennemgående, at jeg gør mit allerbedste – og at jeg så stadig er min egen værste fjende, det er simpelthen god energi ud af vinduet. Jeg går jo her dag ud og dag ind, kronvidne til mine egne anstrengelser, og så burde der da eksistere en form for selv-loyalitet! Men nej, den ryger ud med badevandet kl 22. Så sætter “lad os disse hende den hjemmegående for hårdt!”-hovedpinen ind. Så nu skriver jeg lidt ned i håb om, at jeg over tid kan se, hvad det egentlig er, der ændrer sig, hvad der er skidt, hvad der er kanel…Se under kategorien “hverdagsrytme”. Og skriv gerne, hvis I synes, at der er noget, jeg bør se nærmere på og måske lave om. I stil med den læser, der foreslog at jeg læste højt for børnene, når de kom hjem fra skole, istedet for at have dårlig samvittighed over ikke at kunne gennemføre historier på sengekanten for alle 4 unger. Eller noget helt andet.

Nå – uge 45.

Nr 3s sovevaner har ændret sig, og som enhver 2-årig, er hendes overskud eller mangel på samme ret afgørende for, hvad der kan lade sig gøre herhjemme. Sammen med nr 4´s måltider og hans behov for at komme ned på madrassen på gulvet og rode rundt på maven også er ret styrende. Så må resten af begivenhederne arrangeres derefter. Ergo:

mig op kl 5.50. Amme nr 4 i sengen. Liste ud af soveværelset, ned og ordne køkken fra aftenen før, drikke kaffe, høre morgenradio, tage tøj på, lave morgenmad til børnene (te, grød, madder, smække boller i ovnen endda lave æg eller klatkager, hvis det går højt). Min yndlingstund, faktisk. Sige farvel til manden.

kl 7.15 har alle 4 børn tøj på, mad i maven, rene tænder og er nogenlunde klar – ser tit morgenfjernsyn tilsidst, mens jeg rydder af, lukker vinduer efter udluftning og husker ting og sager ( og laver mine træk i diverse app-spil. Jo, jeg gør.)

7.40 afgang til skole enten cykel eller bil. Oftere bil nu – det er koldt for de trætte små, og mange af børnenes venner, som vi ofte har med hjem fra skole, har aldrig cykel med.

Kl 8 er vi hjemme igen. Eller køber ind på vej hjem. Eller tager hjem til en kær veninde fra mødregruppen og drikker morgenkaffe (du ved, hvem du er, og hvor er jeg glad for den morgenkaffehyggesnak 🙂 )

kl 9- 12 er det tid til et eller andet. Jeg troede, at det var her, at det var nødvendigt med struktur, rytmer og rutiner. Navnlig, når vi er tilflyttere i området og ikke kendte nogen heroppe. Men – jeg har mødt to dejlige hjemmegående kvinder med døtre på min nr 3’s alder, som jeg mødes meget med. Og endnu en, som har en skøn knægt på min nr 4’s alder og flere knægte i skolealderen. Det er sgu for godt til at være sandt. En er fra ny mødregruppe, en er nabo og en traf jeg via hjemmeunger.dk. Endnu en er på vej – en hjemmegående her fra byen, også via hjemmeunger.dk. Plus en fed legestue, vi kan komme i to gange om ugen. Så meget for ensomhed, tag DEN lige i skrinet 🙂 Derudover kan man hurtigt bruge en dag på, at jeg har besøg af en veninde fra vores gamle hood, eller at en af de store har en “stresspræventiv fridag”, eller vi besøger nogle i København…Faktisk har der kun været en 3-4 dage totalt set, siden jeg meldte dem ud af institutionerne, hvor jeg bare har været sammen med nr 3 og 4 uden andre. Det er jo helt vildt. Sådan en dag havde vi idag – ned og fodre ænder, gå tur, på legeplads, snakke med alle medarbejdere i Irma (det er jo fantastisk at ose i den butik – og så har de 50%rabat på sidste salgsdato øko-kød, så kan jeg forsvare at spise økokød omsider…), lave klatkager til frokost, danse lidt, færdig med den formiddag. Skæppeskønt. Og solskin. Nr 3 sover ml 9 og 10.30. Ca.

Kl 12 er nr 3 træt. Men jeg skal hente de store kl 12.45. Så det bedste er, at nr 3 enten sover en halv times tid i klapvognen kl 11, eller at jeg (og det er ret hyggeligt, omend ikke så ergonomisk korrekt) putter de små ind i bilen og kører allerede kl 12. Så falder de i søvn på vejen, og så køber jeg kaffe på tanken og sidder på parkeringspladsen og læser avis og drikker kaffe eller taler i telefon. I fred. Så kører vi hjem kl 13 og alle vågner igen. Det fungerer faktisk, men jeg har alligevel dårlig samvittighed over at hente i bil oftere end på cykel. Og at de sover i bilen.

Eftermiddagene – tjo, som regel har de store kammerater med hjem, også de dage, hvor nr 1 går til guitar og fodbold og skal køres. Nu skal nr 2 også gå til svømning, men det går nok også. Så må de små ind i bilen igen – for de store kan endnu ikke finde vej selv på cykel. Nogle dage er noget værre renderi i den bil, jeg hader det – men turen tager ca 10 min i alt, så det er ikke så langt. Bare irriterende med afbrydelsen. Kl 15 skal der et måltid af noget på bordet – ellers passer de legende børn jo sig selv. Dem, der ikke leger, ser film, leger, spiller brætspil, hjælper mig med mad eller noget, er i haven og laver bål ( det har vi gjort meget!) eller keder sig og klager. Og leger med hinanden, heldigvis. Faktisk leger de bedre sammen nu, end de nogensinde har gjort. De to store er begyndt at gå i karbad sammen – en dreng på 9 g en pige på 7 – det synes jeg er ret vildt! De har det supersjovt! Nr 3 er misundelig og må bestikkes med rosiner!

Og så er der de eftermiddage, hvor jeg simpelthen er smadret. Så lader jeg ikke nr 3 sove i bilen, så tager jeg begge de små med i seng, når vi har hentet de store – og så sover jeg med dem i et par timer. Det er skønt, men så går hele dagen ligesom med det – og det er lidt træls. Og de store går jeg helt glip af…Men det må til, ca en gang om ugen.

Alt derefter foregår så slump, men det er jo rutiner med aftensmad, lektier, bad, oprydning, lidt tv og i seng. Med alle 4. KL 21 ca kommer manden hjem og når at spille lidt computer med nr 1, og sommetider lege lidt med nr 3, hvis hun har sovet en lang lur om eftermiddagen.

Det er ca det. I uge 45.

Kærlig hilsen

Pragmamor

8 kommentarer til “hverdag uge 45”

  1. Synes det lyder til du når meget og udnytter tiden fuldt ud….ville ønske jeg kunne priotere en middagslur engang imellem og ud af huset kommer jeg slet ikke….( der så heller ikke lige noget i nærheden )

    Like

    1. Jamen du har jo også 7 børn, så vidt jeg husker? Det er 3 mere end jeg, hvilket jeg synes er ret afgørende for, hvorvidt man kan tage en pause midt på dagen! Gad godt vide, hvordan du får det hele til at hænge sammen, og så selv hænge sammen samtidig. Jeg kan godt forstå, at I har 7 børn (eller 6 eller 8, er ikke helt sikker), for jeg har det selv sådan, at jeg aldrig bliver færdig med at få børn. Jo flere, jeg får, jo mere elsker jeg at have dem. Men jeg kan godt mærke, at jeg ligenu er strukket til mit yderste. Jeg skal godt nok løbe hurtigt en gang i mellem. Sådan noget med at få til fysioterapeut med den ældste på9 – og have de andre på 7,2 og 0 på slæb. Ikke optimalt. Eller en rå mængde børnefødselsdage, mange kampe om lektier kommer vel også, færre dybe samtaler med hvert enkelt barn…Og jeg kan også godt se, at jeg har været heldig indtil nu at have børn, der ikke har haft særlige vanskeligheder hverken fysisk eller psykisk. Jo, den ældste er noget for sig med fikse ideer, meget taktil, alt skal være forberedt og forudset, han er hidsig og kræver at blive lyttet meget til på egne præmisser – men det bliver han så, og så fungerer alting for ham, han er glad og dygtig i skolen, har mange venner, er meget reflekteret og no problemo.
      Tænker tit på, hvis en eller flere af ungerne en dag får virkelig brug for intenst one-on-one hjælp til det ene eller det andet. Dysleksi, stoffer, kriminalitet, spiseforstyrrelse, mobning – mistrivsel i alvorlig grad, som ville kræve mig fx en time eksklusivt om dagen. HJælp. Man finder jo en løsning, når børnene er der og har brug for hjælp, men jeg tror desværre, at jeg ikke kan favne mere end 4. Og det kun, hvis jeg får en sove-eftermiddag indimellem. Så thumps up for dig og din familie!
      Kh Pragmamor

      Like

  2. Hvad pokker laver din mand siden han er væk 14 timer om dagen. og jeg ved godt at fut-togs forbindelserne ikke er de bedste fra hovedstaden til Helsinge.

    Like

    1. Hejsa-
      Tjo, han er snedker og entreprenør med et stort værksted i Valby. Og så træner han vægtløft 3 gange om ugen. Weekenden er familietid.
      Sådan har det altid været, den snak tog vi inden vi fik børn. Jeg vidste ikke, om det var det rigtige, men jeg havde bare mødt den eneste mand jeg nogensinde har stolet på , og det ville jeg have – OG børn. Så vi fandt vores egen måde 🙂

      Like

  3. Hvor er det vidunderligt du har fundet andre hjemmemødre omkring dig. Jeg måtte sætte en annonce i avisen og fik én henvendelse, fra en lille legestue, som desværre lukkede da de fleste var færdige på barsel. Jeg følte mig ret alene.

    Så begge børn fik en børnehaveplads, for de skulle opleve andre børn. Selvfølgelig med hjemmedage – vi kunne selv bestemme fra dag til dag 🙂

    Jeg er bare enorm glad for at høre, der kommer flere og flere hjemmemødre/fædre, som kan dele oplevelsen af at være hjemme. Jeg husker en dag, hvor jeg med to hjemmemødre plukkede hyldeblomst og lavede saft. Det var en helt unik oplevelse, det at skabe/producere noget sammen, imens børnene legede/deltog. Det gav virkelig mening, og så ærgerligt det var en sjældenhed.
    Og min mor fortæller altid med glæde om dengang, de var en gadefuld af hjemmemødre, med alle deres unger, på kryds og tværs og samvær…

    En dejlig blog du har, så dejligt du fortæller 🙂

    Med kærlig hilsen
    Lotte/Fru Langsom

    Ps,,, lige en teknisk ting: pga jeg engang har haft en wordpress konto, kan jeg ikke lægge en kommentar med min email-adresse, uden at logge ind i wordpress først, og det har jeg ikke lyst til,,, så jeg bruger en lige fiktiv. Men du får lige min rigtige mail her: frulangsom(snabela)gmail.com
    :O)

    Like

  4. Hej Pragmamor. Skøøøøn blog du har. Hvor er du ærlig og jeg sluger rådt dine fortællinger om hverdagen. Jeg er selv mor til 4 børn (4 drenge) på 9 år 3½ år og tvillinger på 1½. Hvor kan jeg genkende mange af de ting du skriver, hvor er vores hverdag bare ens :)))) Den der med at hente min ældste fra skole mens de 3 små sover til middag i bilen alt i mens jeg drikker en kop kaffelatte fra tanken og læser sladderblad…Hahaha kan fuldstændig sætte mig ind i din hverdag, min er jo på alle måder lige sådan..Jeg kører til fodbold med den ældste 2 gange om ugen med de 3 små på slæb… Jeg kan se du bor i Helsinge. Vi har kigget på hus i Helsinge flere gange, men endte med at blive boende i den kommune vi altid har boet i og derfor ikke skulle flytte den ældste fra skole osv… Den beskrivelse du giver af din ældste dreng er fuldstændig som hvis jeg beskrev min den ældste…Skægt. Jeg vil nyde at læse med herinde fremover 🙂

    Like

    1. Kære Ditte
      Når lige at skrive et hurtigt tak for dit søde svar- hvor er det sjovt at vi har så meget til fælles! Det er fedt at vide! Vi må da lige blive fb venner! Ha en go dag 🙂
      Kh pragmamor aka kristina hobbs, nu ganske rigtigt bosat i Helsinge men først siden i sommers. Indtil da bymus fra Frb c…

      Like

    2. ….og du har sgu da en udfordring m 3 børn under 4!!! Godt gået, må sgu være sejt! Må indrømme at min datter på 7 er til meget stor hjælp i hverdagen…

      Like

Skriv en kommentar