ugens status – og lidt om institutionsliv med plus på

En lidt mere stille, lidt mere regnfuld, lidt mere bekymret uge end så mange andre uger har været her igennem vores første efterår i vores nye hus. Startede med et brag, fantastisk dag i haven med bål og glade børn og herlige timer unger en høj blå himmel og frostklædte træer. Derfra faldt energien så. Jeg prioriterede at få ordnet papir-sager, SKAT, dagpenge, tilskudsordninger osv – forsøgte at få overblik over julegaverne, julearrangementerne, klassekasseindbetalingerne, skabsbeholdningen af krea-krims-krams til at lave julegaver af osv. Sådan noget kræver en vis grad af uforstyrrethed, så at ordne det mens ungerne er oppe (de små) er ikke så godt lige pt. Men da nr 4 vågner ret ofte, er jeg temmelig træt. Min mand er slet ikke tilgængelig i denne tid pga et stort byggeprojekt med deadline om lidt, så jeg er også sådan lidt i solo-gear. Så mine aftener går med at forsøge at komme den kommende dag i forkøbet. Derfor skulle jeg have ordnet ting og sager, mens de små var vågne – og løsningen her er enten film eller leg alene. Sørme, om nr 3 faktisk hyggede sig med dit og dat indtil flere gange i løbet af ugen, mens jeg ordnede for fuld skrue – og det er jo herligt. Min to-do-liste skrumpede gevaldigt. Men jeg fik altså også flere gange den tanke, at jeg godt kan savne den fornemmelse, det var at sige farvel til nr 3 i hendes institution, og så vide, at hun skulle have fuld fart på og lege med de andre ude på legepladsen. Hente en rødkindet, træt lille pige kl 15-16 stykker, møgbeskidt fra en masse sjov på legepladsen. Det der “gang i den” – jeg har altid forestillet mig, at det betød en virkelig skøn tid for hende. Nu er der også gang i den på  mange planer – vi er sammen med de to jævnaldrene veninder, jeg har fundet til hende, mindst en gang om ugen, og hun leger meget med sine søskende, når de kommer hjem, og med sin babylillebror. Her er altid besøg, og hun bliver udfordret på mange måder. Men jeg kan stadig godt tænke, at institutionen også var et dejligt sted, hvor hun kunne slå sig løs med børn på hendes egen alder. Hun fik lavet flere mudderkager, råbt “PPPPRRRRUUUUUTTT” i legehuset, duttet rundt i dukkekroen og slåsset mere med drengene i institutionen. Jeg er stadig fuldt overbevist om, at det ligenu er det rigtige for hende, at jeg går herhjemme med hende. Hun var virkelig ulykkelig over den børnehave, hun var startet i, og hun skal ikke tilbage. Hun taler stadig om, hvordan det var at savne mig hele dagen og bare gå rundt og være ked af det. Men alligevel – og heldigvis – så tænker jeg tilbage på hendes dage i institutionen som nogle gode dage. Ikke i den nye institution, men i den gamle. De var som regel ca 7 timer lange, hun havde en fridag, når hun havde brug for det, og det var et sted, jeg havde haft hendes to ældre søskende også. Kompetente og lydhøre ansatte, fin legeplads (i by-størrelse, men i børnehøjde), søde forældre, som jeg savner. Jeg kom der hver morgen og hver eftermiddag gennem alle vores 6 år på Frederiksberg. Og jeg savner det sted, og den glade pige, jeg hentede. Nr 3 er stadig en glad pige, helt bestemt, skidefræk og charmerende, men hun har ikke de samme  – hm – incitamenter til at fræse rundt på den der børnehave-måde. Det kan jeg ikke tilbyde hende. Og det tror jeg nu egentlig godt, at hun kunne bruge en gang i mellem. Det der børneliv uden så mange voksne. Hvor de finder på alt muligt, som os voksne slet ikke kan finde ud af. Når det er allerbedst, er det altså helt unikt. Det var ikke hver dag eller hele tiden, at det var godt – men når det var, så var det tæskefedt at have med i hjertet. Good times.

Nu er det aften, mine nr 2 og nr 4 er syge med feber, jeg er træt, særlig ved tanken om den uge, der venter forude med syge børn og uden helt uden mand. Må finde noget af det der overskud et sted. Fx ved at gå i seng nu, kl 21.41. Det gør jeg. Sov godt, derude!

Kh Pragmamor

ps – altså, jeg fik da købt samtlige julegaver denne uge, så hands up for that…

 

Reklamer

7 kommentarer til “ugens status – og lidt om institutionsliv med plus på”

      1. Nej jeg synes jeg er drænet for energi og overskud…hader når jeg har det sådan…gaver er købt mgl at pakke lidt ind

        Like

  1. Jeg kender fuldstændig følelsen! Tog min nr. 4 ud af sin børnehave for lidt over en måned siden for at få mere tid med hende og de andre skolebørn og være der inde i deres barndom og ikke bare på sidelinien. Hun savner stadig sin børnehave men der også nu gået så lang tid siden hun stoppede at hun er ret genert når vi er på besøg. Jeg tænker også at det er det rigtige jeg gør og står ved min/vores beslutning men kan også se at jeg ikke kan erstatte det børnefællesskab som børnehaven giver.

    Like

  2. Pragmamor – det med at tvivle… på sin beslutning…. på om man gør det rigtige….det er helt sikkert en hjemmemors lod….jeg har også disse dage/perioder, hvor jeg tænker på, om det nu også er godt for ungerne at være hjemme….om jeg gør det godt nok. Jeg tror vi alle kender det…
    Men så idag var vi på et førstegangs besøg hos tandlægen – jeg var så nervøs for om min datter ville flippe ud (en af mine ældre døtre var ret sensitiv som lille og var som regel ret bange for alt sådan noget nyt, og især hos tandlægen viste det sig).
    Nå men tilbage til episoden idag. Besøget gik bare så fint. Min datter var dygtig til at kravle op og lægge sig og åbne munden…. tandlægen (som jo har en del unger igennem stolen) sagde til mig, at han kunne “mærke” at de var hjemmebørn…først blev jeg lidt paf…tog kommentaren i en slags forsvarsagtig mine…og så spurgte jeg forsigtigt tandlægen hvad han mente…. og han svarede at begge børn virkede så rolige og afslappede…..yeas! Så fik jeg lige lidt selvtillid fyldt på igen.. tænk at mine unger på tandlægen virkede rolige – sammenlignet med de øvrige børn….og så virkede han positivt indstillet overfor dette hjemmepasseri…. hvor var det en fantastisk god oplevelse.

    Like

    1. Gud hvor fedt – du må jo bare gøre det super godt 🙂 flot klaret og de roser sluger du og smiler til dig selv, lov mig det!!!
      Og du siger noget – bliver vuggestue børn der er hjemme børn indkaldt t tandlæge eller hvordan ??? Har j ik tænkt på…

      Like

  3. Hej Pragmamor – ups ser først nu din tilbagemelding:-)…. har lidt meget om ørerne i disse dage…..vi er gået i gang med hussalg og mega oprydning i bedste slow living stil….
    Ja børnene bliver indkaldt til tandlæge, men først fra 3 års alderen (ikke vuggestuebørn) – jeg går ud fra, at det er i hele landet? Ihvertfald foregår det sådan her hos os – men vi har i kommunen ikke en kommunal tandpleje, så derfor er det en privatpraktiserende tandlæge, man skal tage til. Vi fik et brev om at skulle vælge en tandlæge via borger.dk, så det gjorde jeg. Og besøget gik som fortalt super godt, jeg var særlig nervøs fordi vores nr. 2 helt fra lille fra rigtig rigtig bange for tandlægen, og næsten ikke kunne håndtere situationen, så jeg er jo super glad for, at det ikke er tilfældet med vores nr. 3.. .. og forhåbentlig heller ikke med nr. 4, fordi han trissede bare lidt roligt rundt og kiggede. Han så ud til at syntes, at det var super spændende…. Og så var de helt vilde med opholdsrummet med legetøj, de kunne være blevet der resten af dagen tror jeg….
    Ja, det var en dejlig oplevelse, en god en til selvtilliden – den kan godt svinge lidt op og ned synes jeg…jeg føler ikke altid at jeg gør det godt nok, f.eks. hvis overskuddet er i en bakkedal, så føler man hurtigt at man ikke slår til…. så ja man må tage sådanne oplevelser og gemme på dem…. mange af dine oplevelser og tanker, som du deler herinde pragmamor, synes jeg altså rammer så fint omkring livet som hjemmegående….

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s