Morgenmad uden kolesterolbomber – 2. juledag er som regel en rigtig dejlig afslappet dag her i huset. Børnene er udmattede efter paradefamiliedage, begejstring, hysteriske anfald, nervøsitet over, om man mon får det, man ønsker sig, leg alt for sent, uvante gæster og spiseformer. Jeg er udmattet efter først dansk jul d 24 og engelsk d 25 – inklusive and/flæskesteg først og 9 kg kalkun m all the trimmings d 25. Spiser ikke andet end clementiner før d 29, tror jeg. Bare synet af konfekt og kød giver mig gåsehud og sure opstød. Der ligger et kæmpe stavær af en halvædt kalkun (der ligner et offer for en håndgranat) i mit køleskab – hjælp jeg kan næsten ikke åbne uden at blive skidt tilpas. Men det gik sgu godt, julen her i vores nye hus. Hele familien kom herop i provinsen inde fra hovedstaden i god behold, svigerfar fra England, som i vinters mistede sin livsledsagerske og min mands mor (manden, ikke landet), trodsede alle forventninger og tog en flyver til Danmark for første gang siden jeg kom på banen for omkring 15 år siden. Og alle havde det vist ret hyggeligt og afslappet. Min ene bror var endda meget syg af alle mulige betændelser i lungerne, men klarede det fint. Svigerfar kom også igennem mødet med hele den danske svigermekanik og vores mærkelige agendaer. Var sgu stolt af mine forældre og brødre for den måde, de tog imod den søde mand fra England. Sjovt at se min far og min mands far møde hinanden som familiens to ronkedorer over en spand kaffe sent i går efter opvasken var taget. Og nu går året så videre de sidste par dage. Tusindvis af kroner fattigere, temmelig meget sideflæsk rigere. Mine unger kalder det “mor-bløb”, det der bløde, der hænger ud over mine jeans uanset hvor afpillet jeg bliver af at amme.
Nå. Men ihvertfald kom julen igennem endnu en transformation, denne gang hjemme hos os og inklusive engelsk besøg. Og endnu en baby. Gad vide, hvad der sker i løbet af næste år. Sidste jul var jeg gravid, lejligheden endnu ikke sat til salg, huset ikke købt og fremtiden var uklar.
Jeg har meget, jeg gerne ville tænke igennem. Hver jul tænker jeg, at det kunne være fedt at have en julebog, hvor jeg kunne side, når julen er slut, og skrive ned, hvad der var sket i år, hvordan vi fejrede jul, hvad vi bagte, hvad ungerne lavede af julegaver, hvor vi fik træet fra, hvem der blev uvenner, hvad der skal ændres til næste år, og hvad jeg er taknemmelig for. Det kunne være en fed bog at tage frem med årene. Men lidt billeder i og sådan. Kan lige se stunden for mig, sådan lidt ligesom Emil fra Lønnebergs mor, der sidder med forklæde og småternet kjole i stearinlysets skær ved skrivepulten og skriver sirligt i kladdehæfter. Tror også, at hende familieaktivitetsguruinden Sif Orelana sidder sådan lidt henslængt i en kurvechaiselong med hvide hørbukser, spraglet kjortel og løst, rent hår, mens hun sipper perfekt og slet ikke bitter sort te og spiser små nipser af en (og max to, ikke hele skålen) gojibærmuffin, som ikke krummer. For mig ville det så være i mit musegrå jumpsuit (ligner en teletubbie med indfaldne kinder) og crocs (ja, jeg går i de grimme sko) siddende ved nr 2’s Hello Kittypyntede Macbook, som er lidt fedtet ind i lakridskonfekt og glimmerlim, ganske vist med sirligt flettet hår, der dog mest er flettet for at skjule lidt for sjælden hårvask, og så med pislunken nescafe, hvor mælken for længst har trukket skind, og ved siden af resterne af ungernes disneysjovsslik fra sidste fredag. Kun de kedelige lakridser, der ligner ufoer, og gule pinocchiokugler
tilbage, men de kan skam også spises. Hyggeligt nok i sin uromantiskhed.
Men den julebog er ikke kommet til verden endnu. Kunne ellers være fedt med sådan en opsamler – så kunne jeg tage den frem næste år og læse mig til, hvad der lige skulle laves om, droppes, tænkes over eller tilføjes. Og kigge på dejlige billeder.
Min søn havde det som sædvanlig hårdt – nr 1 – han kan ikke lide, når hverdagens rutiner ændres. Han har brug for forudseelighed, og det er ikke det, december har mest af. Nr 2 har strukket sig alt for langt for at skabe god stemning, mens nr 3 (Lady Gaga) stadig får enorme anfald af hidsighed, hvor hun skråler, så drøblen dirrer :”Naaaaarj, du er DÅÅÅÅÅÅM, Mowar – Jarg er SUUURR!” og gokker folk og fæ en på skrinet. Lille nr 4 kravler nu, hvilket er lige så kært og bedårende, som da de andre 3 begyndte at kravle. Kors, hvor ser han sød ud, når han vrikker afsted over gulvets forhindringsbane af puder, dukker,hættetrøjer, vaniliekranse, nisser, silkepapir, fjernbetjeninger, klodser, tog og hjemmesko. Altid smilende over hele sit lille ansigt. Han er det kæreste! Men her i december er jeg gået lidt i kogekone mode og har brugt meget tid med at bage, sylte, stege og forberede jul. Børnene har været med i det omfang, de har haft lyst, men jeg elsker det der juleri, så jeg har også været derude alene. Dvs dyrebar tid, som jeg kunne have brugt til et sjældent Playstation spil med de store, fx. Nr 3 og 4 har stadig haft deres tid med mig om formiddagen, men eftermiddage og sene aftener er meget tid gået i køkkenet, og nu er jeg ikke helt sikker på, at det var de rigtige. Føler, at jeg ikke helt har fingeren på pulsen med, hvad nr 1 og 2 mon går med i hjerterne. De har begge været utrygge og lidt touchy op til ferien. Selvom jeg tænker, at jeg skal sikre mig at kunne se, rigtig se dem hver dag, så er den set i bakspejlets røntgenlys glippet her i december til fordel for brunkagedej, kalkunfars og Shanes julekalender. Og så den hele time, vi hver aften har set julekalender i TV. Hvor jeg faktisk har set med, nu jeg tænker over det. Plejer jeg at se Tv med alle ungerne hver aften, krammet sammen i sofaen med småkager og chai? Nej. Jeg plejer at styrte rundt og rydde op, mens de ser lidt tv eller leger. Den time var faktisk god. Ind i samvittighedsregnskabet med den. Havde troskyldigt lånt 10-15 julebøger, også nogle af dem med 24 kapitler, som vi skulle læse. To er blevet åbnet og læst, men de gider simpelthen ikke mere kalender i december. Tv julekalender, Lego/duplo/Playmo kalender, gavekalender, kalenderlys, pakkeleg og kalenderlys og kalenderbog i skolen – det er nok. Sjovere er det jo heller ikke at tælle til 24. Så vi læste næsten ingen bøger i december.
Men kunne jeg have lavet lidt mindre i køkkenet og lavet mere med de store? Jo. Det kunne jeg. Vi kunne have droppet at lave 5 slags småkager og 4 slags konfekt. Eller have lavet dej i oktober til fryseren. Men resten var faktisk forberedelser til adventsarrangementer og julemiddagene, som gjorde, at jeg kunne være værtinde uden sved på panden og være mor samtidig, sådan nogenlunde uden hysanfald. Min bror, som var her juleaftensdag og være legeonkel, ville nok sige, at jeg ikke kan sige mig fri fra gakkede udbrud over rod i stuerne eller hyphesteleg i entreen – og han har ret. Men det kunne altså have været meget værre. Hm. Det kan jeg vist ikke blive helt enig med mig selv om. Skal man stå tilrådighed for leg, computerspil, tegning og gyngning som forælder? Jo, det skal man – men hvor meget? I hvilken grad er det ok at foretrække at lave noget, man virkelig godt kan lide, på bekostning af noget, som ens barn gerne vil have en med til at lave? Skal man bare være taknemmelig og sige ja, så længe de faktisk gider have en med til Burn Out eller Barbie eller Baby Born?
Jeg tror helt sikkert på autenticitet i forælderrollen. Man skal ikke lade som om, at noget er sjovt. Man må finde et fokus i leg med ungerne, så man kan deltage på en autentisk måde. Jeg er fx virkelig dårlig til at deltage autentisk i rollelege, dukkeleg, sandkasseleg og biler. Men vil gerne være med til at bygge ting, skabe ting, musikalske aktiviteter, have unger i køkkenet og haven, være på tur, spille computer og konsoller og klæde ud. Men hvad nu, hvis jeg virkelig gerne vil bage den her æblekage, og ungerne ikke gider være med? Skal jeg så droppe det eller afvise at lave om på min plan med eftermiddagen? Hvor tit skal jeg sætte mine egne ønsker til at gøre dit og dat i baggrunden? I forvejen er det sgu så som så med tid til at gøre noget, der ikke er strengt nødvendige hussysler såsom brødbagning, vasketøj, madpakker, opvask (grrrr stadig ingen opvaskemaskine), så selvbestemte gøremål er det småt med. Føler, at jeg burde øremærke den tid til børnelegetid. Pludselig er tiden gået, chancen forpasset.
Jeg kan se det på nr 1. Han har nu i 3 dage været klistret til skærme med spil på den ene eller anden konsol. Min mand og forældre synes, at det er ok, drengen har jo ferie. Jeg synes, at han ser bleg og fimset ud, og at jeg trænger til at tale med ham. At han SKAL spise sammen med os andre, at han skal spille max en time i træk, og at to timer m spil betyder en halv time minimum udenfor. Men der er jeg i stiv modvind med resten af familien. Så jeg har ikke insisteret endnu – og nu har jeg ikke talt med ungersvenden siden d 23. Og jeg savner ham. Synes også, at han er blevet så tynd. Og er pludselig bekymret for, om jeg forstår ham.
Jeg håber, at I har haft en dejlig jul. I morgen skal vores jul pakkes ned. Det glæder jeg mig altid til. Rene vindueskarme med friske blomster, ud med pebernødder og grantræ og nissefims. Vil bruge penge, vi ikke har, på tulipaner. Krokus. Finde de første tegn på erantis i haven, grave dem op og stille dem lyst indenfor. Nu går det mod lysere tider. Og så skal nr 4 igen vænnes fra amning om natten (jep, faldt i igen, da jeg var syg for nogle uger siden og han derfor bare SKULLE sove NU. Øv).
Glædelig jul og godt nytår
Pragmamor
Kristina Hobbs - mor til 5 
Hej Kristina
Ligeså snart jeg har læst et indlæg på din blog, glæder jeg mig til det næste. Jeg tjekker jævnligt, når muligheden byder sig, om der mon er kommet nyt fra denne kloge kvinde og mor. Du skriver så godt, kærligt, ærligt, indsigtsfuldt, levende og sjovt. Jeg nyder at få lov til at få et lille kig ind i din dagligdag med mand, fire dejlige børn og de mange gode iagttagelser og overvejelser, som du gør dig. Tak fordi du gider, tør og gør det – så andre ikke føler sig ene i verden med dagligdagens udfordringer, glæder og sorger – og tilmeld kan få en klog tanke og et godt grin med på vejen.
LikeLike
Kære Marianne
Herligt at du læser med, det r jo år og dag siden specialet! Tak for dine søde ord. Håber du har det godt og godt nytår! Krams t dig.
LikeLike
Hej Pragmamor,
Jeg er ny læser på bloggen og er iøvrigt startet på at læse den fra start af. Jeg fandt den i min søgen da vi for knap en måned siden besluttede os for at jeg skal have min store dreng på knap tre hjemme sammen med lillebror (et halvt år) hos mig indtil vi får den børnehaveplads som vi tror på han vil trives bedst i. Jeg glæder mig faktisk til at have mine børn hjemme hos mig og vælger at se det som et privilegie selvom jeg også er spændt og lidt nervøs for om jeg nu kan give dem hver især hvad de har brug for på samme tid.
Jeg er vild med at du er så ærlig – det gør det så fedt at læse med for jeg genkender alle dine bekymringer og tanker. Vi kvinder skal huske at være gode til ikke bare at skabe glansbilleder af familielivet for det gør at vi hver især føler os så ensomme og forkerte midt i det der er mest af nemlig helt almindelig brun hverdag og dårlig søvn (forstå mig ret ikke 🙂 ). Det er du med til at gøre – så fedt og alligevel er jeg ikke i tvivl om at dit hjem er et godt sted at være barn!
Så tak for den meningsfulde læsning.
Kh Trine
LikeLike
Kære Trine,
tak for din søde kommentar – spændende for dig/jer, at I nu skal til at være hjemmeunger-familie. Jeg har børn i præcis samme alder som dig – på nær at jeg også har to store på 7 og 9. Så lad os endelig skrives ved og “bytte glansbilleder” for nu at blive i dit ordvalg 🙂 Særligt, når glansbillederne er fedtede og krøllede er det, som du skriver, dejligt ikke at være alene. Jeg synes, at det er dejligt at være hjemme med de to små om dagen, indtil kl 13, når de store skal hentes. Jeg håber for dig, at I får en skøn tid. For mig er den store udfordring fortsat, at jeg er træt. Mindstemand på 10 mndr kravler nu, og han er en skøn lille fyr, som altid – ALTID – er glad om dagen. Men han er ikke glad om natten længere, det har han ellers været det meste af sit lille liv. Han er faktisk pisserarrig. GIIIIder ikke sove. Brøler af mig, når han kommer ned i horisontal position, uanset om det er puttet ind til mig eller i sin seng. Spræller rundt, sparker dynen af, kyler puden af H til, stritter arme og ben op i luften med knyttede små vrede hænder, ganske nydeligt blå i hovedet af raseri. Slet ikke ked, helt markant skidesur. Tror, at han har opdaget, at det er sjovt at være vågen, og at der sker ting og sager i huset, som han går glip af. Og det går jo slet, slet ikke….Han har sovet i en slyngevugge, siden han blev født, men nu er det lidt farligt, for han kan sætte sig op i den, så jeg er bange for, at han tager den på snotten ud af den en nat. Så den der med at putte ham i slyngevuggen, synge en sang, slukke lyset, give den et skub og så sige godnat og gå ud af værelset – det kan jeg godt glemme. Også det der med at sove mere end 2 timer ad gangen. Not gonna happen. Til gengæld sover han som en stud om formiddagen, så jeg regner med, at når hverdagen kommer igen i det nye år, så får nr 3 og jeg nogle gode timer sammen helt alene, mens nr 4 siver nattens raserianfald ud. Men når jeg ikke har mere morsomt at sige om mangel på nattesøvn, så er det bare dødhårdt at være træt hele tiden, og det er dumt for de andre børn. Så det må godt snart holde op igen!
Jeg har lige genlæst noget, jeg har skrevet i min nr 2’s babybog, da hun var 4 mndr – om det der med at kunne møde og imødekomme både hendes og hendes storebrors behov på samme tid. Hun sov heller ikke om natten og var en ret utilfreds baby.Der skulle ske noget hele tiden – men det gjorde der jo så også, når storebror var i nærheden. Og vi var lige flyttet dengang, også. Jeg havde det rigtig skidt med, at jeg ikke følte, at jeg kunnne koncenterer mig ordentlig om bare hende, om at ligge på gulvet og trille bolde, sige AGYHH og tuttenutte i hendes tempo. Der gik togbaner, duploborgbygning og modellervoks i den for tit, storebror kom først for ofte, følte jeg. Den blev på hans præmisser, hverdagen. Ikke at jeg kunne spotte, at nr 2 led under det – hun var faktisk gladest, når hun sad hos mig på gulvet og kastede med klodser, mens storebror og mig legede et eller andet. Han har hjemme hos mig i en periode, fordi han var syg hele tiden, og i øvrigt havde han mange fridage, fordi han elskede at være hjemme. Og det var good times, trods min skyldfølelse. Der er en million ting, som det er fantastisk at lave med to børn, meget sjovere end når man kun har én, mere dynamisk og uforudsigeligt, og de knytter det herligste bånd, hvis man orker at give plads til det. Hvis man lige investerer den tid, der skal til, for at de kan finde hinanden, og har en god stak skamler over hele huset, så storebror kan være med i at skifte ble, dikkedikke, nå babys legetøj osv. (nu skal jeg jo lige passe på, der er måske også nogle søskende, der ikke finde hinanden. Jeg skriver naturligvis udfra min egen erfaring, og de søskende/familier, jeg kender).
Kan anbefale at få fat i en tvillingeklapvogn – så ligger verden for dine fødder, og du og dine to guldklumper kan opleve det hele sammen. Et fif – begynd at samle på kvalitetsmusikinstrumenter til børn. Tromme, rasleting (kan man også lave selv af toiletruller lukket i begge ender m gaffatape og med ris indeni), noget xylofonagtigt, mundharpe, tamburin… – mine unger havde (har de små har nu!) de herligste tider med at spille og synge sammen. Den fatter babyerne altså virkelig hurtigt, den med instrumenter er sjove. Og der findes masser af hjælp og inspiration at få på biblioteket, ligesom man kan gå til babybongo og rytmik for 0-3 årige mange steder. Det kender du sikkert godt til – men det går altså også fint, når man har to unger med 🙂 nu er det jo ikke sikkert, at du er til musik, og så finder I jo på 1000 andre ting – men det var bare en rigtig god fællesleg, som de små kunne dele lige fra babysøster kunne sidde selv.
Det var også sjov at spille “pustebold” – altså ligge på maven på gulvet og forsøge at puste en brodtennisbold frem og tilbage til hinanden – eller over tegnede målstreger. Det synes nr 2 også var sjovt at se på, og siden være med til. Det sviner af h til, for det kommer savl på gulvet 😉 men det er sjovt!
Nå, det blev langt, undskyld. Godt nytår og hyg jer!
KH Pragmamor
LikeLike
Hej igen,
Tak for dit gode brugbare svar! Tvillingevognen har jeg heldigvis anskaffet mig for længst og vi kunne ikke leve uden 🙂
Jeg har godt tænkt på at du ligesom mig har to små på næsten samme alder – tager så bare hatten af for at du lige har to store børn oven i. Og jeg synes jeg har travlt 😉
Vi er iøvrigt på “ferie” i Australien i en måned. Vi har været her lidt over en uge og shit hvor har det været hårdt arbejde. Men nu lysner det – jeg synes vi har fundet hinanden og fundet ud af konceptet “ferie” -nu med børn. For en uge siden synes jeg det var lidt af et håbløst projekt vi havde kastet os ud i men nu er det ved at være fedt!
Jeg vil mægtig gerne bytte fedtede glansbilleder med dig, hæ hæ! Og nu så jeg netop der er kommet et nyt indlæg fra dig – det vil jeg nyde!
Kh Trine
LikeLike