er der fred i huset kl 9?

Det her er virkelig underligt. Sidder alene og ser Gomorgen Danmark og drikker kaffe – det er i sig selv lidt af en sensation – men hvad mere mystisk er, så sover alle 4 unger stadig. Klokken er 9, det er dagen før første skoledag, og det har været en herlig juleferie. Idag skulle min førstehjælp have været her – hun hedder Dorthe og er en menneskelig, ajaxduftende virvelvind, som vasker mit hjem fra kælder til kvist en gang om ugen. Elsker den dame – men hun er desværre syg, så mine gulve må forblive klistrede en uge endnu. Skulle man styrte rundt og nå at vaske dem inden ungerne vågner? Nej. Heller ikke selvom der er mødregruppe her hos mig i morgen. Ville ellers være noget, jeg gjorde, hvis vi stadig boede i den gamle lejlighed, hvor stuegulvet var omring 30 kvm – i det her kæmpe hus er det en helt anden historie. Næ, mødrene og deres kære små kravlebørn (som må beholde overtræksbukserne på, for her er FANME beskidt) må klare den. Den må jeg holde fast i – selvom det bliver svært i aften, hvor jeg liiiiige kunne se mit snit til at få vasket det hele, så mødrene kan blive i illusionen om, at mine gulve altid er rene. Hvad værre er, så har de to damer, der kommer i morgen, kun 1 barn, så hos dem er der enddog MEGET rent. Har jo før blogget om det der med damer og rengøringskonkurrencen – og når det kommer til mødregrupper, så er jeg også en af dem, der gør rent, når arrangementet er hos mig. Ikke bare toilettet, håndvasken og rene håndklæder – nej, her skinner som regel ret meget over det hele. Efter 4 mødregrupper, så er det stadig sådan, jeg føler mig bedst tilpas. Selvom jeg faktisk har mere respekt for de mødre-værter, hvor der ligger nullermænd og et par tørre mandarinstykker under bordet. Jeg forsvarer  mit rengøringstick med, at der jo kommer kravlebørn, som ikke skal putte vores skidt og møg ind i munden – og før det, så var det rullebørn, som ikke skulle rulle rundt i vores nullermænd og kommer hjem klædt ud som grå megavatpinde, dækket af fnuller fra top til tå. Jeg har lært mig selv, at sundhedsplejerskens besøg godt må foregå i snavs og skidt i moderate mængder – for jeg læste, at det for dem ofte er en alarmklokke at komme i hjem, hvor det hele skinner lidt for meget. Haha – så kan jeg godt finde ud af at lave støvekosten ligge. Ikke, at reolen er farvekoordineret eller radiatoren desinficeret, men støvsugning og sådan. Jeg vasker figenmadder af håndtagene, bussemænd af bordkanten og havregrød af stikkontakterne, fjerner tape fra dørene osv. Men ikke idag – fristelsen bliver stor, men nej. Kors altså – ungerne sover stadig. Har ikke været alene i 2 uger, og her sidder jeg og blogger og drikker kaffe. Uh, skønt.

Har ambition om at få elimineret nogle uvaner her i årets spæde start. Børnenes morgenmad skal indtages ved spisebordet, ikke foran tv, fx. Nye pligter til de to store børn. Tøj og tasker stilles frem om aftenen og gøres klar til næste dag. Fast morgenmenu for alle børn hver dag – de spise ofte noget forskelligt alle 4, og det er så besværligt. Fast maddag for de store. Legekammerater ok mandag, onsdag og fredag ( og weekenden), ikke andre dage. Jeg vil skabe lidt mere ro om mine formiddage med de små – det betyder færre aftaler med søde veninder, men jeg tror, at de har brug for det, de små – de er ret rundt på gulvet efter ferien i hurlumhej. Navnlig nr 4’s sovevaner skal saneres, der er helt kuk i det igen. Det er bare bøvlet at få arrangeret, at han sover, til han vågner, når vi skal afsted og hente de store kl 12.30, han sover en let lur kl 9, og så vil han gerne sove igen kl 11.30, og det duer jo ikke…What to do..

Nr 3 har fået stillet sin seng ind på sit nyinrettede værelse. Hun har sovet på vores værelse, siden vi flyttede ind, men nu vågner hun og vækker nr 4, som så vågner og græder , og omvendt – og det er et gedemarked, og jeg bliver sur og uoplagt. No go. Slut prut – og de første to nætter har hun sørme sovet hele natten på sit værelse, glad og rolig, indtil kl 7, hvor hun kom ind til mig og puttede. Flot og dejligt. Hun trængte måske til lidt fred? James er lidt ligedan, han vågner i slyngevuggen og bliver ammet (ja, jeg faldt i vandet, da jeg var syg og ikke orkede at hente vand til ham), og så vil han ikke sove ved siden af mig – han vil ned i sin egen lille seng. Ikke noget med at ligge snude mod snude. Så får jeg tæv og bliver nevet i kinderne.

Hov, nu vågner nr 4 – hav en rigtig dejlig dag derude!

Kh Pragmamor