dagene er aldrig ens…

Halløj derude!

Så gik der lige over en uges tid igen, øvøv – det er bare sådan en dejlig pause at skrive og tænke, jeg har savnet det.

En af de gode ting ved at blogge er jo, at jeg kan læse tilbage over efteråret og se, hvad der er sket herhjemme, hvad jeg har tænkt, og hvad I har tænkt om det. Jeg har flere gange skrevet noget i stil med ” nu er det pludselig sådan og sådan og slet ikke som i sidste uge!” – og nu kan jeg skrive det igen. I forhold til en hverdag med børn i institution, så skal jeg love for, at det der med faste rytmer i hverdagen er noget vanskeligt at opretholde, når man går hjemme med børn i forskellige aldre og med varierende behov. Men når der er nogle uger, eller bare en enkelt, hvor dagen har en nogenlunde fast facon, så finder jeg en stor ro ved det – og det synes jeg faktisk også børnene gør. Det er jo en banalitet, det der med børn og rutiner. Utroligt, at jeg med 4 børn stadig kan genopdage det. Ikke, at alt skal i ramme og tøjler, det er jeg slet ikke til, og det kan ikke lade sig gøre herhjemme – men fx nr 4´s liv som 11 mndr gl baby – og nr 3, som bliver 3 år om lidt. Deres måltider og sovning skal altså helst være nogenlunde strukturerede, så går det bare bedre. Bedre betyder her mindre gråd, større appetit, færre hysteriske anfald og bedre nattesøvn. Og det der med struktur på søvn og mad , det har jeg – som I kan læse jer til – ikke prioriteret særlig højt i efteråret. Der har det mere handlet om at hente og bringe de store, når de havde brug for det. Sjældent har jeg udskudt at hente dem, bare fordi nr 4 skulle sove færdig – selvom det kan føles som at gøre overgreb at vække et lille sovende barn, når englen ligger der med roligt, varmt åndedræt, røde kinder og vokser i søvnen. Næ, jeg har faktisk hevet de små afsted, når det passede nr 1 og 2. Nu har jeg udstyret dem begge ( de to store, forstås..) med mobiltelefoner, så jeg kan give dem besked, hvis der altså lige går 20 minutter mere, før jeg er der. 7 og 9 år er de, og nu altså med mobiler. Det bliver ikke så sjovt, måske – men jeg vil give det et forsøg. Kan altså ikke lide at skulle vælge mellem børnene på den måde!

Men i kraft af , at nr 3 nu går i FO (hun VILLE, eftersom den nye skole er åbnet og er megafed) – arj, den må I lige have forfra:

Indtil nu har de gået på en gammel, faldefærdig, svampebefængt og musebeboet skole, mens alle i kommunen har ventet på, at en ny skole skulle bygges færdig. Det er den så nu. Derfor er alle børn nu startet på den nye skole, men med de samme klasse og lærere. FO (det hedder ikke SFO, men FO en eller anden grund) ligger i samme lokaler – og der er super fint. Og derfor vil nr 3 gerne blive der lidt længere efter skole, så hun er meldt ind i FO. Det koster omkring 1500 bobs/mndr, hvilket jeg ikke helt synes er rimeligt for max 10 timer om ugen (for hun vil hjem inden der bliver affolket) – men pengene finder vi. Det kunne godt være hårdt for hende til tider at have kammerater med hjem ofte, hun vil jo gerne lege, men hvis nu de ikke kunne finde på noget at lege, så kan de jo ikke lige vælge at lege med en anden. Den frihed har man jo i en institution, legen bliver friere på den måde, navnlig når man ikke kender hinanden så godt, så tror jeg, at det kan være en fordel. Så jeg er glad for, at hun vil være i FO – måske bliver det bare en periode, vi får se.

Nå, men det betyder endnu en gang, at rytmen er ændret herhjemme, og at nye projekter skal søsættes her i årets første måned. Nr 1 skal lære at cykle hjem efter skole, for jeg vil ikke hente ham kl 13 og derefter nr 2 samme sted kl 15. Der er 1,5 km til skole, og dermed lidt langt at gå og lidt for kort til skolebus – derfor jernhest. Min kære knægt er med på den, men kender ikke vejen godt nok endnu, og derfor er der et projekt i, at vi skal cykle i skole sammen. Det lykkedes mig nu i alt 4 gange, det her cykleprojekt. VI BOR JO I ET MØRKELAGT LAND, for dælen da – at køre afsted med de små i niholaen der kl Vorherre til Hest og de store småmugne over kulden (arj, faktisk kun nr 1, nr 2 vil gerne cyklen, hun nyder friheden på en cykel) – det kræver altså sin kvinde. Hver dag tænker jeg , at selvfølgelig skal vi cykle. Bestemt ikke helt hver dag lykkes det. Men forhåbentlig snart, for det er altså lidt træls at hente to gange samme sted.

Så inden længe er rytmen altså, at jeg først skal hente kl 15. Så dagen med de små er længere i forhold til før, hvor jeg skulle afsted mindt i deres lowpoint kl 12.30. Det lykkes oftere og oftere at nr 3 springer luren over og holder helt til puttetid – men det er heller ingen katastrofe, hvis hun ikke gør. Idag gik hun omkuld midt i Just Dance 4. Så når hun at hænge ud sammen med Daddy, der først kommer hjem ved 20-21 tiden.

To øvrige projekter er: nr 3 sover nu i sin egen seng, og det går rigtig godt, hun hygger sig derinde og sover meget bedre. Og så bliver hun 3 om lidt, og dermed skal hun af med sutten. Den bliver hård, får hun elsker den lede gummiprop. Jeg har ikke før gjort noget særligt ud af sutteafvænning, det har bare været en beslutning og så et par triste dage med savn af den bedste trøsteven. Men med min lille Lady Gaga overvejer jeg, om der skal en lille historie eller gestalt til. Tror, jeg får en tid hos tandlægen og afleverer sutterne deroppe, så går vi i BR og køber en trøsteting bagefter. Savnet bliver stort.

Dagens projekt var at komme ud og kælke i det smukke vejr. Det kom vi kun i 10 minutter – det er bare møgsvært at have en sovende baby med i barnevogn, når man skal kælke med en 2 årig. Men helt ærligt, det må da kunne lade sig gøre? Har prøvet at have ham i bærerygsæk og i slynge, men det bliver både for varmt og får tungt meget hurtigt. Nogen ideer?

Gudskelov for sne. Det lyser så dejligt op over det hele, som Søs også skriver. Knirker. Hygger. Som en dyne over de bittesmå narcis-skud, der lige var tittet op derude – bilder mig ind, at sneen varmer.

Nyd vinterdagene derude 🙂

Kh Pragmamor