Det er 22 grader og pisseøseregnvejr.
6 børn leger vandkamp i haven. De er mellem 1 og 11 år og har det mega sjovt. Det er vist ikke uvæsentligt, at de forventede, at jeg ville blæse ud og stoppe plaskefesten i samme sekund, at himlen åbnede for sluserne – men det gør jeg ikke. Ikke lige nu. Laver lige det her aftensmad. Ved ikke lige, om det er ok, men nu bliver det sådan.
…
Så. 10 min senere. Alle børn kommer ind uden min kommando, drivende gennemblødte og storgrinende over det idiotiske og fantastiske i at blive sprøjtet til med vand både ovenfra og fra alle andre retninger. Selv nr 4 er helt lykkelig og fniser. Ved stadig ikke rigtig, om jeg er uansvarlig, og måske får jeg ballade fra mine ungers kammerater, der nu må låne tørt tøj og varme sig på varm kakao. Det må jeg så tage med. Det er nok pattet af mig, at jeg ikke greb ind. Men for fanden hvor havde de det sjovt. Er det egentlig dokumenteret, at man bliver syg af at være våd i 10 minutter? Det må da også være sundt at grine virkelig højt i 10 minutter?
tryk her og del indhold med andre
Synes godt om dette:
Like Henter...
Relateret
Udgivet af Kristina Hobbs
Velkommen til min blog med 5 års indlæg, der handler om mit liv som pragmatisk indstillet mor med 5 børn i alderen 2 ,6, 8 ,12 og 15, og så har jeg en dejlig steddatter på 25. Find det emne, der interesserer dig via "søg" funktionen længere nede, (fx fællesspisninger, magtesløshed eller flyt til provinsen) eller søg efter tags. Du kan læse "om mig og min blog", hvis du vil vide mere. Bloggen indeholder detaljerede beskrivelser af hverdagene herhjemme, samt en masse uforskønnede refleksioner om livet som forælder på godt og ondt - og alle emner vedrørende børn. Formålet er, at hjælpe både mig selv og andre til at styre automatiserede forælder-handlinger og - holdninger og istedet træne sig i at indrette hverdagen efter, hvad der kan lade sig gøre, hvad der virker, og hvad der skaber glæde. Ud med idealismen, ind med pragmatismen.
En god veninde sagde engang, at hvis jeg var et dyr, så ville jeg være en zebra.
Vis alle indlæg af Kristina Hobbs
Jeg ville også have dem ladet leget da….det er sjovt og noget de husker
LikeLike
Åh godt du synes det samme som mig, når det kommer til de lidt mere vilde lege 🙂
LikeLike
Det er sådanne stunder der er de bedste fra barndommen. Frihed, latter, varme og vand. Sådan er det ihvertfald for mig. Jeg synes du gjorde det helt rigtige. Og hvis du oven i købet lavede varm chokolade har du scoret mange morpoints 🙂
LikeLike