En dag her hos os – nu.

Mit vækkeur ringer 5.50. Dér ligger jeg i dobbeltsengen med nr 3 (nu 3 år) under vingen, hun kommer ind i løbet af natten. Nr 4 får stadig bryst (tsk tsk – er ydmyg overfor opgaven med at vænne fra nu, trods mit hovmod i efteråret. Han bliver stadig natammet flere gange hver nat. Nattero tæller meget højt på min skala, højere end at have mine efterhånden slunkne bryster i fred), og han ligger ofte og dier i morgenlyset. Ned på gulvet med ham, inden han leger hyphest på sovende storesøster. Jeg tager tøj på hurtigt, for nr 4 er kåd og råber og pludrer og kalder – og så tager jeg ham på armen og går nedenunder. Alle vores 4 soveværelser er på 1. sal, så der soves igennem bag hver dør. Min mand kører kl 6.20, og han sover sjældent i samme seng som os.

Når lige det mest nødvendige (tandbørstning og elastik i håret), skifter nr 4 og giver ham tøj på, ordner morgenbordet og laver en stor kop nescafe til mig selv. Tænder radioen på P4. KL 6.30 vækker jeg nr 1 og 2 på 10 og 7 år, så sætter nr 4 og jeg mig ved morgenbordet og spiser. De store kommer ned, når de har klædt sig på, de ser Ultra Nyt (GENIALT TV) på computeren ved morgenbordet. Kl 7.10 vækker jeg nr 3, hvis hun ikke allerede er oppe og spiser med os andre. Når ofte lige at sætte en vask over, og/eller en dej  og sortere en ren bunke vasketøj i stuen, mens nr 4 forsøger at bygge huler med et dynevår, bliver væk derinde, bliver hysterisk osv…Når også at blive småuvenner et par gange eller tre med nr 3, som sætter hårdt mod hårdt mht at tage sko på, børste tænder, hvilken cykel, vi skal cykle på, hvem, hun sidder ved siden af ved bordet osv. Og lidt uvenner med nr 1 eller 2, hvis de kl nu-skal-vi-ud-af-døren ikke kan finde nøgler, gymnastiktøj elller pludselig vil have fingervanter på (hvad? I juni?).

Kl 7.25 cykler nr 1 afsted, mens nr 2 og vi andre fumler i entreen med tøj og dims. Kl 7.30 cykler vi til skolen 1.7 km væk, mig på herrecykel med nr 4 på traktorsæde på stangen og nr 3 på efterløbercykel, nr 2 selvfølgelig på egen jernhest. Følger nr 2 ind på skolen, fortryder, at vi ikke bare sagde farvel ved cykelstativerne, for nr 3 vil med i skole, og nr 4 stæser op ad en meget stor og meget lang og meget åben trappe, og bliver brandrød i hovedet og siger AAARRRRRGH i bedste pirat-stil, når jeg prøver at overtale ham til i det mindste at holde mig i hånden, når han færdes på dødsfælden. Han bliver hys, jeg tager ham op, jeg får hevet en ellers nydelig tot hår af og bliver bidt i kinden, jeg holder unge fast og går ned af trappen. Så er nr 3 væk. Finder nr 3, trøje nu væk. Nr 3 skal tisse. Nr 4 svinger mig den ene syngende lussing efter den anden og vil NED. Siger pænt farvel til nr 2, sætter mig ned med de små, får styr på problemerne og gemytterne, cykler hjem. Det er som regel solskin om morgenen, er det ikke sjovt? Har kun haft brug for regntøj to gange siden april. Man må tænke på de gode sider, når man har bidemærker på kinden. De små elsker heldigvis også deres tidlige cykeltur. Og nogle gange er der ingen ballade inde på skolen.

Hjemme igen ser de små lidt DR ramasjang, mens jeg vasker op og hælder mere kaffe ned imens. Nr 3 spiser. Idag spiste nr 4 med, troede jeg, men i virkeligheden sad han nynnende og hev alle vådservietterne ud af pakken istedet. Spiste også en lille edderkop, som nr 3 havde klasket, fortalte hun stolt. For pokker, altså. Er det mon farligt? Ammer nr 4, som så bliver puttet i barnevognen. Når lige at checke mail, svare på beskeder, og  tale lidt i tlf med min mor. Mens jeg vugger nr 3, når jeg at luge lidt i køkkenhaven og hænge en vask op i haven.

Så går den hellige formiddag igang. Nr 3 og jeg finder på noget, bare os to. Idag ville hun gerne male, så hun fandt maling frem. Jeg måtte ikke være med, så jeg ordnede vasketøj (ret meget fra ferien) og lugede, mens hun sad på terrassen og malede. Papir, bord, hår, arme og parasol. Hm. Så gik vi i bad. Nu håber jeg ikke at støde sarte, rene sjæle, men jeg kommer ofte kun i bad hver 3 dag, og så er det karbad med en eller flere børn. Totalt hyggeligt at sidde der og lege. Idag snakkede vi om storesøsters fødselsdag på torsdag, og det var et dumt emne for nr 3, for hun vil have, at det er hendes fødselsdag.  Tænkte ellers, at det var mægtig pædagogisk af mig at forberede hende, men det minder altså mere om at tage sorgerne på forskud. Det ER jo bare ikke hendes fødselsdag, det var i februar. Det blev hun rigtig ked af, at det ikke var. Selvom hun får en lille lillesøstergave, er det stadig en tragedie, at man ikke har fødselsdag sammen allesammen, synes hun. Men så kom der en edderkop vandrende på kanten af badekaret, og så skiftede vi emne, og Hr Edderkoppen en kanotur i en sæbeskål. Tjo. Vi fik begge fin neglelak på efter badet.

Op, på med en pinligt lille sommerkjole, den, jeg ikke tog med til Kreta, fordi jeg er for gammel til den og har bløb, der stikker ud i armhulerne, når jeg har den på – nr 3 ville ikke rigtig med i haven (hun skulle ellers så ny salat idag, havde hun bestemt i går), og jeg ville meget gerne blogge. I aften skal jeg bruge min fri-time mellem 21-22 til at slå græs, så bloggen er en luksus, jeg sniger ind nu, når nr 4 sover, og nr 3 gerne vil se mere film. I eftermiddag har begge de store venner med hjem, så her bliver gang i den – og så synes jeg ikke, at en times tid med fred foran en god film gør noget. Så  nu sidder jeg her og skriver. På andre tirsdage er vi i legestue…

Kl 11-12 spiser vi frokost, for der er nr 4 vågnet. Han går ikke endnu, men kravler op på alt og er meget hidsig. Spørger om alt med “Hmmmm??” lyde, peger på alt, vil alting. Sjovt, når der er overskud, besværligt, når der ikke er. Så leger vi tit i haven eller i stuen, hører musik, tegner, dimser, danser og andet småbørnshalløj. Bager måske brød. Jeg ordner lidt mere praktisk halløj, skriver lister, forbereder aftensmad. Rydder op – men forsøger at gemme det hele til i aften, hvor de store skal hjælpe med at rydde op, inden vi spiser. Ordner telefonopkald til diverse (irriterende) offentlige instanser, håndværkere, køleskabsforhandlere og vandværker, som jeg har blogget om herinde før.

Kl 13.30 kommer nr 1 hjem, vi cykler hen og henter nr 2 ved 15-tiden, før idag, hvor hun har en veninde med. Hverken nr 3 eller 4 sover om eftermiddagen. Den går ofte lidt hektisk for sig, for det er de stores lege, der dominerer. Nr 3 forsøger at følge trop, men det bliver tit for meget for hende. Og så hyler hun op. Nr 4 går sine egne veje, og hyler faktisk også ret tit. Af raseri over ikke at måtte kravle op et eller andet sted, ikke måtte rive et eller andet til atomer, ikke måtte æde en telefon, proppe LEGO-sværd i ørene eller begrave en halskæde i sandkassen. Men vi har det faktisk hyggeligt, også. Lidt eftermiddagsmad, som ofte er lidt kaotisk, selvom jeg prøver at lave et måltid ud af det. Idag hev jeg tæpper ud i haven, stillede alt dukke-udstyret og dukkevognene ud, frugt på fade, vandfade m hælde-redskaber i, et badebassin, og så hang vi ud.

Her er hurlumhej til kl 17, så sender jeg kammerater hjem – jeg holder ellers meget af at have åbent hus til aftensmad, men lige nu, med de små, der er trætte, kan jeg ikke magte flere børn end mine egne til aftensmad. Hvis de store har venner på besøg til aftensmad, når vi heller ikke at tale sammen, løser problemer med vennerne i klassen, kigge på lektier,  – og så står de kl 19.30, når vennerne går hjem, og vil snakke. Og det er sent. Indtil fornylig var der også 3 dage om ugen, hvor de store gik til parkour, guitar, svømning og hiphop, og så duer venner til aftensmad heller ikke. Men fredag og i weekenden er det helt fint, og der er der da også som regel fuldt hus.

Så kigger de store efter de små, mens jeg laver mad – eller de laver lektier, og jeg forsøger at beskæftige de små OG lave mad. Idag: Nr 1 spillede computer på værelset med en kammerat og kunne ikke råbes op, så de blev der til spisetid. Nr 2 legede med en veninde. nr 3 forsøgte at være med i de store pigers leg, med skiftende held (lille pus) – og nr 4 tømte køkkenskabe og troede, at han var rigtig listig – men jeg er smartere, lille listigfinger, jeg har omdannet yndlingsskabet til snydekøkkenskab og fyldt det med plastikkøkkenting, som  hverken går i stykker eller kvæler små børn. Haha. Tøm væk! Rager mig heldigvis en fjerkost! Nåede også lige at hænge en vask op, tage en anden ned, og lægge rent på barnevognen og nr 4’s seng samt vande krukker på terrassen.

Kunne se haven fra køkkenvinduet, og den lignede Bonbonland efter 10 dages industriferie. Men ach du lieber hausfrau, kan kun ti ting ad gangen, og nu skulle der mad på bordet inden kl 17.30, for kl 18.15 går mindstemand på 1 år enten i seng eller i bro. Af overtræthed og raseri. Så skal jeg putte ham, mens de andre spiser, og det er sgu for sølle af et familiemåltid.

Vi spiste sammen på terrassen, og det var faktisk totalt idyllisk. I modsætning til i går, hvor jeg fik hvæset “I skal bare spise og holde kæft og gøre, hvad jeg siger”, da nr 1 og 2 blev ved med at sidde og gejle de små op med drillesange (“På potten sidder Nissen med sin tissemand, han skide kan, han skide kan…”), pruttelyde og deslige. Og nr 4 begyndte at hyle af træthed, smide med maden og hive mig i håret. Sulten mor, træt baby, drillesyge børn, dårlig kombo….

De store tog af bordet, nr 4 i bad, ammes og puttes. Nr 3 i venteposition, hun vidste, at det var sengetid snart. Må ikke se TV, for så falder hun i søvn hurtigere, end Sebastian kan gætte en lort. No go. Ved ikke rigtig, hvad hun lavede…men 15 min senere hentede jeg hende på sit værelse, hvor hun sad og skruede på en bil i ført 3 tiaraer og en klovnenæse. Orvs, hun gad ikke i seng, men sikke en aften, det også er blevet. Jeg ignorerende protesterne, og måske er jeg blevet lidt for god til det – men jeg ved jo, at det er mig, der skal vække hende i morgen tidlig….Læste en bog 3 gange for hende, og så fik hun lov til at falde i søvn på sofaen, mens jeg sorterede vasketøj på gulvet. Lights out efter 5 minutter, hun nåede dog at sikre sig, at vi skal plante i haven i morgen. De store lavede lektier imens.

Vaskede op efter maden, mens de store legede vandkamp i haven. Så gik de i karbad sammen, mens jeg ryddede det sidste op derude – de fik kun lov til vandkamp mod, at de tog det værste rod. Til sidst, her kl 19.15, spiste vi jordbær med vaniliekræm (ikke creme, det er den der på en karton, der smager som optøet softice og hviner i tænderne), og nu sidder nr 1 igen og spiller computer på værelset til kl 20.30, hvor han først skal lave madpakke, så læse 30 min og så sove. Nr 2 fik lov til at se lidt film i sengen, indtil kl 20, hvor hun skal sove – hun læste sit daglige kvarter i eftermiddags. Så skal jeg slå græs, lave madpakke til nr 2 og i seng. Det var en god dag. Det er dage, hvor vi ikke skal noget særligt, hvor solen skinner, hvor børnene har haft gode dage i skolen, og hvor jeg kom tids nok i seng i går, som regel….På sådanne dage synes jeg, at jeg har det bedste job i verden. Og så gør det ikke så meget, at mit hverdagsbrok og ve og klage nok fylder mere her på bloggen. Men tak fordi I gider læse begge dele.

Kh Pragmamor