Inden jeg blev mor, havde jeg aldrig hørt udtrykket “at sove lur” før. Det er meget udbredt blandt småbørnsforældre, men det er da vist noget kludder at sige. Et udtryk, vi har opfundet i søvnmanglens tåger, ment kun til ligesindede.
For børns søvnrytmer om dagen kan være noget af det mest diabolske, det mest “rødt-lys-STOP”-agtige, det mest invasive i forældrelivet. Når børn er trætte, duer de ikke. De bliver umulige (ligesom voksne, vi tror bare, at vi stadig er tilregnelige og i stand til at træffe beslutninger og betjene motoriserede køretøjer og diverse køkkenmaskiner med klinger, selvom vores hjerner er gået i seng for længst – mon ikke, at politikerne ville synes noget mere fornuftigt om folkeskolereformen, og der ville være færre bilulykker, og Metroen i Kbh ville blive bygget både bedre og til tiden, hvis der, når voksne blev matte i blikket og grådlabile, kom en kæmpevoksen og børstede vores tænder, gav os Postmand Per pyjamas på, nussede os i håret og sagde, at det da kan vente til i morgen, gav os en flyvedyne og sagde Godnat?). De hyler nogle gange. De græder ret nemt. De kan ikke finde ud af særlig meget. De skal bare frelses fra dagens aktiviteter, nusses, kysses og puttes i seng. Om de vil det eller ej. Selv min dreng på 10 kan ikke finde ud af at gå i seng, når han er træt. Det kan min mand heller ikke. Men han er 2 meter høj og bruger str 48 i sko, så han bliver på sofaen… Hov, nu glemte jeg, hvad det var, jeg ville sige – det hele fortaber sig i at sidde og glo ud på havens lysegrønne løv klædt i solnedgang. Kæft, hvor er det pænt. Ja, jeg er også træt, men det her skal altså lige have luft. Hvad var det nu? Nå jo:
Man er jo nødt til at tage meget hensyn til, hvornår de små og store er trætte – meget af dagen går, når ma har små børn, med at tilrettelægge alt det, man gerne vil nå, i forhold til børnenes lure og sengetid. Jo flere børn, jo flere tider at tage hensyn til. Mine indlæg om vores hverdag fra i efteråret og vinters taler deres klare sprog om, hvordan dagen med en baby, som sover to eller tre lure om dagen, og en to-årig, som ikke vil tage en lur mere, men som skvatter i søvn, hvor hun står og går, hvis hun ikke bliver puttet om eftermiddagen med al overtalelsesevne fra hende, der bestemmer. Det der sovning FYLDER, man kan jo ikke gå nogensteder, når de sover – hjemme hos mig duer det der med at sove i barnevogn eller klapvogn kun, indtil de er ca 6 mndr, derefter skal det i så fald være et meget stille sted, man går hen med vognen. Besøg hos folk, indkøb, ture ud i det blå, lægebesøg, fritidsinteresser a la babybongo, babysvømning, babybio, babylalala ; alt må planlægges ud fra, hvornår man regner med, at den lille (de små) sover. De dage, de ikke sover,som man regner med, går som regel helt i ged – man kan ikke finde ud af deres behov resten af dagen. Pisseirriterende, men på overskudsdage også meget charmerede, at de små pus sådan kan tage røveren på én og pludselig nægte at gøre, som de plejer, men i stedet ligge der i Odderen og grine fjoget, når man vugger og vugger og synger og nynner og triiiillller og Shhhyyhhser og holder sig, fordi nu skal man altså tisse, og hører, at telefonen ligger inde på køkkenbordet og ringer forgæves og husker, at man skal huske at købe skyllemiddel, og nu begynder at ryste vognen lidt fra side til side i stedet for frem og tilbage eller op og ned, fordi man får lidt krampe i armen, og vognen begynder at knirke – og den lille unge verdensborger i barnevognen ligger stadig der og morer sig kosteligt over at kunne lave virkelig store spytbobler. Hm. Man vugger videre, nu nok lidt for hårdt, ungen ryster rundt og får nu hikke, megaflækkeren, når man er 8 mndr, tilsyneladende. Det bliver så kun værre, hvis der også sidder en stor søsken – som stadig er lille, hvis mor mangler – indenfor og venter på, at det der spil Uno kan gå i gang.
Nu er jeg herhjemme omsider nået til en punkt i børnenes liv, hvor der er nogenlunde styr på sovningen. Ikke, at de små sover hele natten, men ingen skvatter i søvn på “ureglementerede” steder og tidspunkter mere. Nr 3 bliver ikke umulig uden en lur i løbet af dagen (altså jo, hun er stadig ofte temmelig hidsig, men ikke fordi hun er træt, bare fordi hun ikke er Fru OverGud af Universet og kan bestemme, hvilken vej sommerfuglene flyver, hvordan et klikspænde fungerer, og om det regner eller solen skinner) og nr 4 sover hver formiddag ml ca 9-11.30. De vågner ofte af sig selv ml 6 og 7 om morgenen og bliver puttet mellem kl 18 og 19, og falder omgående i søvn. Ikke mere med at skulle løfte rundt på sovende børn mellem senge, sofaer, ladcykler og bilsæder, alt efter, hvilke ærinder, der skulle gøres trods deres træthed. Jeg forsøgte i efteråret og vinteren at klare dagens dont i overensstemmelse med deres behov for en lur, men det kunne ofte ikke lade sig gøre uden at de faldt i søvn hist og her. Og det havde jeg det rigtig skidt med. Synes, at børn skal ligge ned i bløde dyner og sove tungt med rene fingre og rolige åndedrag, når de er trætte. Ikke rystes rundt i en ladcykel med en juicebrik i hånden og figenstang rundt om munden, forbi moderen har forsøgt sig med at bestikke deres trætte kroppe til at holde sig vågne, indtil deres større søskende er hentet hjem fra svømning.
Det er bare så skønt, at de store på 8 og 10 og jeg nu har en lang lys aften for os selv. Vi spiser kl 17-17.30, og så bliver de små lagt. I ro og mag. Det havde også sin charme, da de små faktisk gik senere i seng end de store, fordi de sov mere i købet af dagen – men den nuværende model passer mig bedre. Den holder – hvis min erfaring holder stik – indtil nr 4 er lidt mere end 2 og skal droppe middagsluren. Så har vi cirkusset igen, med at han skvatter i søvn i bilen, på cyklen, i bussen, på sofaen, på trampolinen, og sover for sent om aftenen, og er træt dagen efter og falder i søvn osv. Men til den tid tror jeg ikke, at der er en anden lille baby, der også skal have sine lure passet ind. Og så går det nok med en lille træt dreng.
Nu er jeg også træt. Kan I sove godt, derude, og husk nu, at hvis I hænger i suppedasen med et barn, der har nogle lidt upraktiske eller utidige sovemønstre lige nu, så vær tålomodige. Om et halvt år er det anderledes. Det meste i livet er bare en periode, både det gode og det dårlige – det gode ender og det dårlige går over. Eller bytter plads. Eller –
nej. Sluk så. Nu. Gør det så- Ned med skærmen.
Godnat 🙂
Kh Pragmamor
Kristina Hobbs - mor til 5 