….og starten er gået!

Ulykker på 1. skoledag:

-Overså, at forældre skulle blive i Mollys nye klasse (ny skolestruktur med rullende skolestart, så hendes klasse er en stamgruppe med børn ml 6 og 9 år) den første time. Klart rødt kort til mig allerede dér. Hun fortalte mig det først, da vi sad på sengekanten. Hun var den eneste, hvis forælder ikke var der. Av. Kan stadig ikke finde ud af, hvordan de andre forældre er nået frem til, at vi skulle blive der – men det var åbenbart kun mig, der synes, at det var fint at gå ind og give hånd til lærerne, hilse på de forældre, jeg ikke havde set før, og så ønske alle en dejlig første skoledag. Dumme mor….

-kom til at give James 2 mælkesnitter inden aftensmaden. Han var så træt og varm og blød i det, så selvom maden var klar kl 17, så begyndte han allerede, da chili’en begyndte at dufte i gryden at råbe “MMMMMEEEEEE!!!” at fægte med armene og se meget alvorligt på mig. Han hang i slyngen hos mig, mens jeg lavede mad med Bastian (10 år) og faldt næsten i søvn, pånær når vi nærmede os den dampende gryde. Først fik han én af de smattede sukkersøde sataner, som forsvandt omgående. Som i VIRKELIG hurtigt. Så fik han altså en til – sikke en redelighed. Det viste sig så, at han havde omdannet min kavalergang (det kan den altså ikke hedde efter amning af 4 børn, der må være et mindre odiøst navn – anyone? Mere styrtdyksagtigt-navn? Pukkelpist måske?) til meget fikst forrådskammer. Da jeg for lidt siden skiftede fra dagstøj til hyggetøj (jo, det gør jeg stadig, selvom begge dele er noget blødt noget, der kan tåle 60 grader og ikke skal stryges), fandt jeg en godt brugt, men endnu uspist mælkesnitte mellem BH og navle. Mmmph…Heldigt for hans stakkels fordøjelse og kalrorieindtag, mindre heldigt for min allerede godt sammenpressede feminine kropsfølelse. Svært at være Frøken Sensuella med mælkesnitte på maven. Ungen spiste en hel tallerken Chili sin Chili con multo grønsager og brune bønner med linser til alligevel, så skidt pyt. Der bliver ordentlig ballade i bleen i morgen med den kost….Fy for pokker 🙂

-Glemte Ipad ude i haglvejr. Ris til egen røv, nu har jeg ingen ipad mere. Den var alligevel også en værre tidssluger og ….kedelig sort og….vejen til passive børn og….tidsfordriv og….flad og… (…). Jeg er en idiot. “Du er ikke sur på mig, vel Mor?” spurgte Silvia på 3, da jeg kom spruttende og bandende ind fra regnen med liget. Godt, at det ikke var en af ungerne, der havde glemt den derude, er du SINDSSYG, hvor havde de fået ballade. Nu har jeg bare mig selv at slå i hovedet. Senere kan min kære hr husbond så give mig en solid dumflad. Tsk.

-ladet Molly og hendes veninde cykle hjem alene fra skole. Hun er 8 år, og vi har altid cyklet inde i byen, ligesom vi har cyklet til og fra skole og andre steder hen, så ofte, vi har kunnet heroppe i provinsen. Hun er god til at cykle, og min grund til, at hun endnu ikke har måttet cykle alene, er, at jeg ikke synes, at hendes panikberedskab på cykel er godt nok. Jeg vil ikke have, at hun blive mejet ned af en eller anden halvblind pensionist, der stadig er bilførende trods manglende førerbevis og en tøsedreng af en søn, som ikke tør tage bilnøglerne fra ham. Eller at hun bliver kørt til plukfisk af en psykopat-fart-idiot på besøg i Onkels sommerhus i Tisvilde, lige ude og lufte Bimmeren med en stift i hånden og en spliff i kæften. Eller det værste – den farligste af alle bilister i morgentrafikken: Fru ganske almindelig dame, som lige har afleveret sine børn på vej på job og nu har ringet veninden op og taler i headset, mens hun lægger makeup i bakspejlet og jonglerer en varm kop tankkaffe på skødet. Min datter ville være blot en bule i køleren. ARRRRgh, jeg fryser til is indvendig. Min søn på 10 må godt køre rundt selv, han er mere sikker. Men hende på 8….Jeg synes ikke, at hun skal cykle selv. Ikke engang helt sammen med storebror. Men det er meget fristende at lade dem følges ad – de vil meget gerne, det er mest på villaveje og stier, de kører, der er ikke meget trafik (de har lært at cykle på Gl Kongevej, Vesterbrogade og HC Ørstedsvej på Indre Frederiksberg, så det her er NADA). Men siger vist også, at børn skal være 12, før de må. Den ved jeg ikke rigtig med, det kommer jo an på barnet, og hvor, de skal cykle, og hvornår. Kunne bare mærke, at hun ikke skulle cykle alene med en veninde endnu. Jeg har helt ude af den, da jeg opdagede, at hun ikke fulgtes med Bastian, men med veninden….Har ikke fundet en løsning på det endnu..

-Har ikke leget med James. Fik hygget med Silvia på 3 i luksus-tiden, hvor James på 1 sov – vi lavede ting og sager af styropor, lim og piberensere til at stikke i potteplanter som pynt sammen med naboens lille datter, som vi havde på besøg. Good times. Fik bagt muffins med de store efter de små var lagt – også thumbs up. Fik talt to ord i tlf med en veninde, der trængte til det- UDemærket. Fik snakket en halv times tid med en anden veninde, der kom forbi – også dejligt. Men Jeg fik ikke sat mig ned på gulvet og leget med den lille, lækre dreng, som bare er den sjoveste lille fyr. Han legede med sig selv og de andre, havde vist en ok dag – men øv, jeg vil gerne lige nå hele rækken rundt, og det kan sgu da ikke være så svært at have nærvær nok til at bruge bare 15 minutter på at køre med biler eller trille en bold eller lege gemme. Irriterende, når jeg ikke gør det. Det ville være noget forbandet selvforherligende og martyrisk sludder at skrive “—at jeg ikke NÅR det”, for det passer ikke. Når jeg kan nå alt muligt andet, er det jo noget med et valg. Jeg skal vælge anderledes i morgen, vælge bedre – tiden med ham er lånt og begrænset. Som den er med børn. Vil ikke gå glip af den, og så tænke, at jeg da heldigvis nåede at lave salat til aftensmaden (den spiser jeg alligevel mest selv), vaske tandkrus (det VAR faktisk lidt ulækkert), checke opskrift på squashkage (mine planter går amok) og spule mine orkideer (sæt dem ud i regnen næste gang, dame. I et land med 9 mndrs regntid kan det ikke være svært). Vi voksne taler alt for ofte om, hvad vi ikke kan “nå”. Det er oftest noget sludder, som om andre kører rundt med os i et udboret hamsterhjul. Det kan føles, som om livet kører rundt med os, og centrufugalkraften er ikke sådan at spøge med, det ved jeg – men hvis man vil noget, så når man det også som regel. Ellers gør vi altså for meget, vi ikke vil.  Hvis nu man skiftede ordet “skal” ud med “vil” en dag – hvad mon så, man ville fylde dagen med af aktiviteter? Jeg VIL gerne lege med James. Det gør jeg i morgen. Jeg SKAL ….vække dem alle 4 kl 6.30. Øv. Men det skal jeg altså.

-Jeg puttede James 30 minutter for tidligt i håb om, at jeg kunne få hænderne fri til at hygge lidt ekstra om de store, nu det var første skoledag efter ferien. Han var tæsketræt, havde været oppe fra kl 5.30 og kun sovet 1,5 time til middag, men han var ikke heeeelt træt nok endnu, og det er bare dummeren at lægge ham, så. Det burde jeg vide. Mine unger skal lægges præcist, når deres venstre øje begynder at hænge lidt – før, og så drøner de rundt i sengen som popcorn i en gryde og protesterer, går til angreb af raseri over livets uretfærdighed eller vil have læst Alfons og Uhyret 35 gange. Senere, og så kan jeg godt glemme tandbørstning, læsning, afslutning af dagen – så går de gulvet, hvor de står og går. Begge deres øjne falder i, som var det fuldblods velour-tæppefald på det Kongelige Duarrrter. Under borde, på trapper, på gulvtæppet, på sofaen – zzzzzzzz. I aften var James ikke træt nok, så han valgte gå til angrebs-taktikken. Jeg brugte næsten 45 minutter på at gå op og lægge ham ned, sige godnat, få en på kassen, give ham dyne på, hive hans kløer ud af min næse, kysse ham på kinden, pille hans fingre ud af de der små, ømme hår, jeg har i nakken, som gør VILDT ondt at blive hevet i – og sige godnat og gå ud. Ned af trappen, op af trappen igen. Same procedure. Blive lidt længere hos ham, få flere tæsk, gå igen. Ned til Silvia, som ventede på mig i badekarret. Op og ned, indtil Molly sødt tilbød at blive hos lillebror, mens jeg gik i bad med Silvia. Hun syntes måske, at jeg trængte til at blive vasket – der går – med skam at melde – faktisk tit 3 dage imellem. Pænt af hende, søde storesøster! Det var dumt af mig at prøve at springe over og putte ham for tidligt. Men tak til Molly.

Det var vist det for idag. Små justeringer, og så en gigabrøler med det med forældre, der skulle blive. Den bliver svær at redde. Skolestart, tjo. Det gik ok – de store var hverken begejstrede eller triste over at skulle afsted igen. Pga omstruktureringer på deres nybyggede og moderne skole havde de begge nye klassekammerater og lærere, men det var vist ok – og lidt spændende. Jeg har lagt en ny slagplan for aftenens mad, putning og hygge, og det gik i går – og det gik også her til aften, bortset fra, at tidsplanen skred 30 minutter, så Molly først sov kl 21. Og James, som altså kom i seng for tidligt og skabte lidt ravage. Og så lige Bastian, som jeg glemte at gå op og bede skulle lyset, fordi jeg sidder her og skrive og blev helt optaget. Så han sov også lige lidt for sent.

Godt, der er en dag igen i morgen!

Godnat 🙂

KH Kristina