En top dollar dag. Ikke noget med at vinde en plyspanda i en tombola, en kagekonkurrence i Kvickly eller kunne passe sine måle-jeans (uden at snyde og ligge på gulvet), ikke på den måde. Næ, på den alllerbedste måde efter min smag. Nemlig en helt almindelig hverdag, hvor dagens almindeligheder er ren nydelse, hvor alting klapper, hvor der er supergode stunder med fjollerier og nærvær strøet ud over det hele. Glade, skøre og frække børn, gode samtaler i tlf med veninder, praktiske ting ordnet, tanker tænkt i fred.
Så den må jeg hellere lige huske til alle de andre dage. Dem har de immervæk været en del af på det sidste. Først med det glemte barn på stranden, så med mine kvababbelser over, om jeg kan være nok og tilstrækkelig som praktisk set alenemor, og så nu James´indlæggelse. Lidt halvsvært at skrive lige nu, kl 23.01, for James, den lurendrejer, sidder og forklarer mig om at blive stukket og have drop ved siden af mig i sengen, og da han ikke taler endnu, så foregår det, et med fagter og sigende blikke og lyde som “nar-nar”, “avav”, “mmm”, “hyhy” og store kys (det var mig, der trøstede). Kæft, han er kær. Og skulle sove nu. James, kan du læse? Sooove nu…”daaardn” siger han – det betyder både mor og Daddy (min mand er engelsk)…
Lad nu være med at klappe skærmen ned, for dælen, din fedtegreve!
Sagen er, at jeg fik afleve…arj, jeg kan ikke skrive sådan her, må hellere slukke og putte med den lille lækre unge. Ville bare sige, at det var herrehygge i legestue i dag, alene med James, at Silvia var mega glad i børnehaven, at de store bare havde styr på deres dag, forklarede med ubærligt lange sætninger ting og sager, da de kom hjem, og vi havde en spøjs snak om udsagnsord, at jeg fik vasket noget af det klistrede køkken ned (er ikke gjort siden vi flyttede ind forrige sommer, hvor jeg bare vaskede godt og derefter smed alt ind på hylderne tilfældigt, fordi jeg stod alene med 4 børn og 180 flyttekasser), bagt en kage, jokket i en skrubtudse (ja, det var klamt, men sjovt – håber ikke dyrenes beskyttelse læser med, fløjtefløjt), vasket nogle af dynerne….alt muligt, og så endte det med, at jeg sad kl 22.30 og syede elastik i livet på Bastians badebukser, drak Cup of Soup (har noget med præfabrikeret mad, sorry – håber, at det går lige op med bagning og syltning og hjemmegjorte julekager, jeg holder det hemmeligt, promise!!) og opdagede pludselig –
at jeg var lykkelig. Lige der. Lige nu. Måske var det bare alt det der mononatriumglutamat i suppen.
De små unger også ret glade i eftermiddags, i deres mudderkøkken. Det er nok for mig idag. Godnat 🙂 Kh Kristina
Kristina Hobbs - mor til 5 