Tillykke, kage, flag, gave, slut.

Vinter er lig med fødselsdagssæson hos os. Jeg har netop spist den sidste rest fødselsdagskage fra min ældste søns fødselsdag i søndags. Forude venter Silvias, min, min mands, min mor, min bror og min yngste søns fødselsdage inden for en måned. Plus et par stykker længere ude i familien, som jeg beklager at måtte indrømme er røget i svinget i nogle år (undskyld, Andreas).

Der er ca 3 fejringer af vores børns fødselsdage. Pr barn. Ligemeget, hvordan jeg forsøger at begrænse det til eeeeen festlighed. En morgenfejring, en med familien plus måske venner og en med stuen/klassen/børnehaven – plus måske en med venner udenfor institutionen/skolen. Med min ellers pragmatiske holdning til livet, så kunne jeg jo godt sige nej til mere festivitas og bare sige, tillykke, kage, flag, gave, slut eddermame prut, min skat, så blev du et år ældre, og ved du hvad, det gør du også næste år, og det bliver OGSÅ hyggeligt, men det skal der heller ikke næste år gå en hel uge med at fejre. Ingen fanfare, ingen Giro413, ingen formstøbte stevia-sødede futfutlokomitiver til uddeling på Rød Stue (de kan få flødeboller, eller de kan tage deres egne fromme daddelkugler med, basta),  ingen tryllekunster, ingen hoppeborg i haven, ikke flere gaver, end du kan tælle på én hånd ( så kan der også komme andet på menuen end havregrød næste uge), ingen midnatsWII-spil med hele familien og slet slet ingen tretrinsraket af en weekend, hvor der først er overnattende kammerater, så hele klassen på visit til tinnitus-provokerende hotdoghygge om lørdagen og endelig familien til tænderskærende sukkerchok i kakao, boller-og-lagkage om søndagen.

Det kunne jeg godt sige nej til.

Jeg gør det bare ikke særlig meget. I år udbasunerede jeg, at min ældste søn ingen familiefødselsdag fik, for han havde venner til overnatning og derefter klassesvømmehalsfødselsdagsfest, og så måtte han altså tage til takke med at nasse på lillesøsters familiehejs weekenden efter. Det accepterede han som den store 11-årige, han nu er. Når bare jeg til gengæld accepterer, at han meget detaljeret forklarer hvem som helst, postbudet, kassedamen, skolelæreren, venners forældre, at nej, han skal ikke se hele sin famile til sin fødselsdag (at det så vil sige, at vi med mine forældre blev 8 til fødselsdagsmiddag for at fejre ham, det betyder mindre, når vi kunne have været 19), for hans mor synes, at det blev for meget. Det siger han med sådan en tapper “min mor har det meget hårdt” mine, ikke-spor-martyrisk og slet-ikke-ondt-af-sig-selv. Han er en skøn knægt, men han synes vist, at jeg skulle tage mig sammen, dér, og køre noget mere kæmpekage og 1000 boller frem, når nu han blev 11. Hm.

Jeg vil gerne fejre dem, de er så kære med alle deres sommerfugle i maverne aftenen før, de vil gerne puste lys ud på kager  og pakke gaver ud og halløj – og jeg vil gerne tage billeder og hygge om dem og forkæle. Det er nok også lidt tabu at sige, at man ikke kan lide børnefødselsdage. Altså ikke børn, der har fødselsdag, men fødselsdagsfester for børnegæster. Men orvs, hvor er jeg altså lidt træt i koderne.

Jeg har talt efter i flere år nu. Det går jo mere og mere den gale vej, jo flere børn, man får. Med 4 børn, som allesammen inviterer til en eller anden form for børnefødselsdag fra 4 års alderen til 14 års alderen, så når jeg at være værtinde for 40 fødselsdagsfester. Dertil kommer teenage-fødselsdagsfester, men det er jo en helt anden sag – ikke mindre, men anden. De to ældste børn havde endda børnehave/vuggestue på hjemmebesøg til fødselsdag, fra de var 2 år – så det er 4 ekstra. Jeg har  nu overstået 16 af dem. Det har været fester, der gik godt, med glade børn og fine dage. Fødselsdagsbørnene har i nogen grad endda selv haft det sjovt, omend det som regel er temmelig meget for meget, når det kommer til stykket, for selv den sejeste lille gut eller gutinde. Mine børn har det med at glæde sig vildt, og så være lidt, medium eller meget frustrerede under selve festen – og først bagefter føle, at det var en herlig dag. Indtil de er en 8-9 år er det vist bare rigtig svært med alle de gæster, der tyrer med yndlingsLegoet, smadrer Barbies slot og sparker til katten (i hvilken som helst rækkefølge, gentagelse eller kombination. De kan også finde på at tyre med katten og smadre Lego).

Hermed sagt, at jeg GØR det, altså holder børnefødselsdage, men det er ikke min yndlingsting ved forældreskab.  Forude er min kære Silvias 4 års fødselsdag på søndag. Hun skal til sin store skuffelse ikke have børnehaven med hjem til fest. Til gengæld kommer familien, og hun skal ud og ride på rideskolen som hemmelig overraskelse. James 2 årsdag sidst på måneden ved jeg ikke helt med, men det bliver vist noget med noget gave, mine forældre, og så tager vi i legeland. I år prøver jeg at begrænse. Så kan jeg jo gå amok næste år, hvis det er. Når Molly bliver 9, er vi heldigvis på ferie – men lur mig, om ikke hun allerede har en plan for, hvilken børnefødselsdag, hun skal holde, INDEN vi tager afsted. Noget med discofest og sminkesalon og crepejern og manicure (hvorfor ved 8 årige piger, hvad manicure er?!? Er jeg den eneste dame i provinsen, der ikke har prøvet det?). Det må jeg så tage til den tid. Alting er lettere, når det er solskin og plusgrader, ikke?

Det bedste ved at invitere børnenes kammerater (for de er jo ikke allesammen deres venner, vel? Ærligt?) er, at man som forælder lærer sit barns omgangskreds bedre at kende. Det er hele pointen for mig, og som regel også det hele værd. Det er så meget lettere at forstå og hjælpe dem i deres hverdag, når jeg har hilst på alle dem i klassen/ på stuen etc, og det er altid lærerrigt at se, hvordan de er sammen. Dynamikken, hvem leger med hvem, hvad og hvordan, og hvordan indgår mine egne børn i legen. Ved skolefødselsdage hilser man også ofte på forældre, når de henter børnene, og det er også guld værd. Den der kop kaffe, som man ærlig talt ikke orker at byde på efter 3 timers børneinferno (gad egentlig godt byde på en stiv whiskey, og trænger mere til det, men noget har ligesom afholdt mig fra det….), den er virkelig godt givet ud, for man får lige sat ansigt på de andre forældre. Det gør det meget lettere at tale sammen, når man en dag skal hjælpe ungerne med at løse en konflikt eller lignende. Så jeg serverer også afhentningskaffe. Og tak til dem, der orker at drikke den, lunken, selvom det heller ikke er det, man gider kl 17 efter en lang dag på arbejde.

Så, nu har jeg det skidt med, at Silvia ikke får sin stue med hjem til fødselsdag. Flot, Kristina, så fik du alligevel malet dig op i det velkendte hjørne, her står du jo så godt. Ahhh. Dejlige hjørne. Hum bum. Skal jeg nu ringe til pædagogerne og lave aftalen om, så jeg kan lære de andre børn bedre at kende? Fru Martyria Nemesisia Frelst, Goddag;-) Hm. Tænker lige.

Nu vågner James fra sin lur. En ny eftermiddag truer. Kræver lidt særlig logistikomtanke, da Mors bil (som jeg skrev om i indlægget af samme navn i sommers til fleres genkendelse og vistnok morskab) afgik ved synsdøden sidste uge. Jeg  har lånt min kære mors legetøjsbil (en mikro lille bitte Skoda, som de siger er i menneskestørrelse, men jeg ved bedre efter at have forsøgt at folde mine knæ sammen den gale vej for at få plads til mine giga fødder inde under rattet, som mere ligner en Piratos end et rat i et automobil), og den har 4 sæder. Der skal så være plads til to autosæder, 4 børn, en Bigfoot-mor, to kælke, ridetøj, to megaskoletasker, svømmetøj, en guitar og diverse. Fx legekammerater. Ind i handskerummet med dem.

Hav en god dag derude!

Kærlig hilsen Kristina

Reklamer

8 kommentarer til “Tillykke, kage, flag, gave, slut.”

  1. Jeg er fuld af respekt. Men mener også sagtens du kan geare ned. Puh, jeg var ved at dø i sommers da vi skulle have alle børnene fra børnehaven på besøg (ok – kun drengene fra stuen, men det føltes mentalt som om det var hele børnehaven). I børnehaven er det heldigvis helt ok kun at invitere en uge før, så der ikke er så mange der kan komme. På den måde er der en naturlig begrænsning på mængden. Og det var helt ærligt rigeligt for Anton at have besøg af 7 drenge. Måske en idé til Silvia. Og held og lykke med skodaen!

    Like

    1. Tænker også jeg trods alt har lært lidt over årene, tro mig, det er ikke nødvendigvis lige så hårdt allerede næste gang, i skal holde børneslapperas. Det var slemt, da de begge var ml 2 og 7. De år er bøvlet størst , synes jeg. Men trods alt er der stadig nok at se til, selvom børnene bliver ældre, så i år skærer jeg ned;-)

      Like

  2. Tillykke med alle fødselarerne, og tak for en god griner:-)… Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg holder vores børnefødselsdage i hjemmet på afstand så længe som muligt (det lader sig gøre ca. til skolealder :-), og så har jeg en aldersgrænse på 12 års fødselsdagen, så slutter festlighederne, og så må det være en hyggevenindetur, der tager over. Børnefødselsdage ER bare megahårde, det er min erfaring :-)… men det er også svært at sige nej….

    Like

    1. Jomen nu har jeg jo 2 af hver. Hjælp tanken om 4-6 knægte på 14-16 år, der skal hygge sig til fødselsdag. Bare deres converse i størrelse kano i entreen, den der fims af hormoner, høje grin med knækstemmer- og så skal de sikkert nørde igennem med et eller andet. Og spise utrolige mængder chips til at fodre filipenserne med! Oh no…. Måske man skulle sende dem i biffen til den tid!!

      Like

      1. Ja jeg kan rigtig godt følge dig – de kommer til at fylde på en helt anden måde, når de ender op i den alder :-), så det bliver nok til den tid, at entreen skal stå for en udvidelse eller hvordan…hihi…biffen kan være udmærket alternativ, når børnene bliver så store at det er svært at presse dem sammen rundt om spisebordet! Og så får det med at handle ind til en storfamilie jo en helt ny betydning……..fra storkøb til megaindkøb…. nej spøg til side – Det er som du selv er inde på også rigtig fedt at få lov at følge ungerne, og se dem an i deres samspil osv, og der er børnefødselsdagen jo klart en hjælp, men det koster bare i energi-kassen… og så er der jo også forskel på kemi i klassen. Mht. vores 2 store piger, så var der meget forskel på deres pigefødselsdage og min oplevelse af dem. Den ene havde en sød velfungerende og åben positiv klasse til fødselsdag, og jeg syntes altid at det var hyggeligt bagefter (klassen blev desværre splittet op i 7.klasse..du ved al det der lave-om-på-tingene-hele-tiden som udspiller sig meget i folkeskolen… vores anden datter havde så til gengæld en mindre velfungerende klasse med hjem til fødselsdag (hvor ting helst skulle overgå hinanden osv), og der skulle det altså bare oveståes, hvis du forstår hvad jeg mener…. så det spiller jo også ind…. nå men hvis det hele ender med en børnefødselsdag i huset, så glæder vi os til at høre om det…fnis 🙂

        Like

      2. Satser kraftigt på at få gennemført, at vi holder fælles fødselsdage med klassekammeraterne, når de bliver lidt større. En ordentlig fest eller tur et sted hen med hele klassen hvert kvartal med mange forældre med, det ville være min yndlingsudgave. Men jeg tror desværre ikke, at jeg kan få de andre forældre med på den…Mine børn vil også helst selv holde deres egen fest, men det er ikke sikkert, at de får lov til at bestemme det, selvom de er store til den tid! Tænk, hvis jeg om nogle år lærer at sige fra til kæmpestore fødselsdagsarrangementer! Nå, må igang med at bage BArbiekage til lille SIlvias fødselsdag i morgen. Hav en god lørdag!
        Kh K

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s