nyhedsbrev fra familiedirektøren

Her til aften er verden ret stor her i huset. Man kan komme vidt omkring i sit personlige univers som hjemmegående, det kræver bare lidt indlevelse i , interesse for og et “dash” overskud til deltagelse i ungernes liv. For med børn i to hold, som jeg har (Senior holdet på 8 og 11, junior på 1 og 3), er der saftsusemig mange perspektiver og verdener at sætte sig ind i. At “facilitere” med direktørsprog. Jeg er jo ikke hjemmegående husmor, jeg er familiedirektør med ansvar for al drift og trivsel.

DIXIT.

Kl 15 sad vi alle 5 og spiste eftermiddagsmad. I voldsomme mængder, som jeg endnu ikke har vænnet mig til at servere alting i – seniorholdet tager virkelig fra i øjeblikket. Overvejer at købe hele skinker hjem til madderne og selv skære dem op istedet for de der fedtede små pakker med 4 skiver til 20 kroner (hvis de skal være kødfarvede og ikke skumfiduspink af E250) og investere i en industriovn til bollerne. Og en æbleplantage. Og en figenstangsplantage (som Bastian sagde, inden han kom i tanke om den rette sammenhæng mellem frugter og stænger). Nå– de åd, og jeg læste en yndlingshistorie for dem (Carl Quist Møllers Sanders Slatne Snabel). James tegnede sort læbestift på Silvia, som til gengæld skrev “mesja” på kinden af ham (Hun har ok styr på bogstaver, men hvorfor er det ikke ligemeget, det med rækkefølgen?) imens de store indhalerede de sidste rosiner på fadet.

Så legede de, mens jeg lavede mad. Så kørte først Bastian til Parkour i piv frost og blæst. Så cyklede Molly til spejder i skoven i fuld tjikkerlikker-outfit og højt humør, for de skulle diskrette (dissekere, men jeg rettede hende ikke) et dyrehoved. (??). De små og jeg spiste vores pizzaer, og så ordnede vi resten af rytmen med mad, bad, film, bog, sove. Undervejs  – på station “bad”, opdagede James det med at undervandsprutter er grunden til, at mennesket faktisk kan grine. Han fes gevaldigt, og med så mange bobler, at Silvia kom til at tisse i badekarret. Skreg af grin, de var så søde, de kunne slet ikke finde ud af at forklare mig, hvad der dog foregik, de sad bare og lo og lo og lo.

Molly kom hjem, fiksede sin egen pizza med fyld og så så hun lidt film med de små. De kom i seng, mens hun sang Bella Ciao for dem. Mor puttede færdig, mens Molly sørme lige fiksede noget boganmeldelse helt selv. Og noget brev. Helt stille og stor ved sit skrivebord sad hun og hyggede sig – jeg elsker at se, når børn sådan har fred med sig selv på deres værelser, som kontrast til al den hurlemhej, der er hele dagen. Så puttede jeg Molly med en sang og en snak om  “hvorfor skal man egentlig giftes?”, og om, at de ikke fik diskrettet dyrehoved, men leget en huske-leg, hun ikke kunne huske.

Endelig, kl 20.15, kom Bastian hjem, helt våd i håret af sved og pakket ind i  værn mod perma-frosten. Glad i låget efter at have forceret alt muligt mærkeligt til parkour. Min radmagre og stressede city-boy er her i provinsen blevet muskuløs, selvstændig og rigtig sådan gennem-glad i løbet af det sidste år, og hold da magle hvor er det SEJT!!! Skulle lige forklare en masse om sammenhængen mellem Hip Hop, Minecraft og et eller andet andet spil, jeg desværre ikke fangede. Og så ondulerede han en hel pizza, 2 mælkesnitter (ja, de er klamme og ja, ungerne elsker dem – og nej, jeg synes heller ikke, de er det værste i verden, kun for stoltheden og mit livmål) og drak 3/4 liter mælk på rundt regnet 2,4 minutter, børstede tænder og bad mig komme op og putte. Så havde jeg fornøjelsen af at høre om hans dag, om forbandelsen ved høvdingebold (tortur for boldspassere, der ikke kan gribe, forstås), om sved og om fødselsdagsgaver. Gnat – og så i mellemtiden nåede jeg også at være hittepåsom om noget frivilligt arbejde med en anden mor fra Mollys klasse. Og organisere Silvias fødselsdag på søndag. Og vaske gulv i køkkenet. Og glæde mig afsindigt over, at lyset fra sneen giver energi, og at jeg har 4 for- og vidunderlige børn.

Det er ikke altid, vi spiser organiseret sammen. Men det er sgu også meget sjovt, når det er sådan lidt mere loose, og børnene bare dropper ind. Her i Villa Villekulla.

Hav en god aften!

Kærlig hilsen

Kristina