Min bregne i hængeampel, mine basilikumplanter og 3 pelargonier er døde, mine unger er nøddebrune, mit hjem er ufatteligt rodet på en meget usædvanlig måde, og min røv er på størrelse med en middelsvær fiskekutter. Jep, du gættede rigtigt, vi er lige kommet hjem fra 2 uger på Kreta. Kl 17 i dag, nærmere bestemt.
Jeg glemte at skrive herinde på bloggen, at der ikke ville komme noget nyt i nogle uger, det beklager jeg. Jeg har været stort set uden elektronik, inspireret af sidste år, hvor min iphone døde af klorvandsmarinering (SIC!), og både min mail, min blog og min facebook side blev blokeret, fordi jeg ikke kunne huske mine passwords og fik skrevet forkert for mange gange. Altså nul adgang til noget som helst.
Denne gang var min telefon allerede en lille smule skindød, ikke pga klorvand, men pga almindeligt dansk toiletkummevand, som den frekventerede pr hovedspring lige inden vi tog afsted. Så jeg fristede ikke skæbnen og lod den for det meste ligge på værelset.
Det græske internet er i øvrigt også så langsomt, at man kan nå at puste adskillige badedyr op eller spise virkelig mange Cornettoer (jeg gør begge dele, også uden internet, når jeg er på ferie), mens login-siden til Fjæsen lige så stille tikker ind, stribe for stribe, med mindre den selvfølgelig bestemmer sig for at hoppe af forbindelsen, snuppe et par Rakier (noget kretensisk Ouzu halløj på 40%, der smager, så man er nødt til at sige DØD OG KRITTE efter hver tår) og starte forfra.
Så pyt. Jeg håber, at I har haft det godt så længe.
Vi nåede at være så længe på ferie, at jeg de sidste dage gav mig til at få ambitioner for vores hverdag herhjemme. Åh-åh, rødt lys STOP! Sådan noget med “ingen TV i sommerhalvåret”, “kun hjemmelavet saftevand, ikke mere Ribena”, “skema over bagedage, syltedage og koge suppe dage over hver måned”, “Lær James at tale”, “Vær mere nærværende”, helt Bridget Jones-agtigt. Læste faktisk også den nyeste Bridget bog dernede, måske blev jeg liste-inficeret. Men altså – det er jo kuk i kysen at tro, at jeg kan indføre nogen som helst ændringer her på skuden, uden at have en minutiøst plan for, hvad jeg i så tilfælde har tænkt mig at lade VÆRE med at gøre for fremtiden. Så jeg kan få tid til at gøre nogle af de fremRAgende ting på den nye liste. At skrue ned for Tv kiggeriet er jo ikke så meget mig, det er mere den der automat-TV tilladelse, jeg lidt for ofte giver børnene, når jeg har brug for frie hænder (eller frit hoved eller to minutter uden Silvia, der taler UAFBRUDT, Molly, der kalder på mig hele tiden, Bastian, der – bare er Bastian, og James, der tonser rundt og niver mig og råber “MOWER! NAM NAM, KLLLLLRRDR, UUUUIIIIUU, MM-MM, DAAARDN, SSHHHSSSS!!”.). Det er slemt nok, og det vil være fint at tage en kold tyrker, men vil det give os mere tid – MIG mere tid? Næh.
Det går jeg her og funderer over, mens jeg tager bestik af mit nu igen beboede hus, vores kufferter, og vores have. Og tænker over, hvad vi skal være for en familie her i den lange sommer. Vi har ikke planer, vi har fri, og jeg håber det bedste for os allesammen efter et langt, sejt forår. Men skal det være en sommer med struktur, faste sengetider og ditto måltider, så alle ved, hvad der skal ske? Eller er alle mand på et sted i livet, hvor vi kan se, hvad der sker, spise, når vi er sultne, smide tøjlerne og være oppe til vi segner i en hule på stuegulvet?
Det må tiden vise. Jeg er for træt til at tænke mere nu.
Det var en fed ferie. Nu kommer den svære disciplin at holde feriestemningen og det overskud, ferie giver, ved lige så længe som muligt.
Jeg vil stramme mig ekstra an for at være ferie-mor, og så må vi sgu købe den Ribena.
Skriver snart noget mere interessant.
Kærlig hilsen
Kristina
Kristina Hobbs - mor til 5 