Hej igen derude!
Beklager min lange, snusfornuftige smørre sidst. Jeg fik luft 🙂
Det går stadig fint herhjemme, tænkt engang, James, den lille lurendrejer, han er helt vildt glad for at gå i børnehave. Kæk og fræk og kan endda finde ud af at være blefri derovre også. Fanme godt gået. Nå, videre –
En læser reagerede prompte på min rugbrødssludder og spurgte, om det kan betale sig at bage selv.
Jeg skrev et langt svar – og det vælger jeg altså at sætte herind som selvstændigt indlæg, for alt det med husmodertips til en mandag morgen, det var da altså rigtig mange af jer derude, der læste. Så måske I kan bruge det med at spare nogle skejser, også:
Mit svar:
Jeg tror desværre ikke, at der er noget at spare ved at bage selv. Når man regner ovnens elforbrug, varmt vand til opvask af røremaskine og forme, ingredienser mv ud, så tror jeg i hvertfald ikke, at det er det helt store, der er at spare. I to meget store hjemmebagte rugbrød fra min opskrift (kig på min fb side), uden smarte kerner, men med økologiske ingredienser, er der ca. råvarer for 35 kr. Det er en kg pris på omkring – hovsa! 7 KR!!! Så kan det jo godt betale sig, for økologisk rugbrød koster meget nemt 30 kr pr kg. SÅ meget koster strøm og varmt vand sgu ikke. Good to know! Alm hvidt brød/grovbrød kan helt sikkert godt betale sig, også med øko-mel. Hvis man går ind for paleo eller rigtigt lækkert stenmalet mel, så bliver det jo dyrere. Men det smager sørme også godt!
En fordel ved hjemmebagt brød er, at mange børn spiser virkelig meget af det. Når der dufter af hjemmebagt brød, så ryger der altså mere ned. Og man kan jo, som jeg skriver ovenfor, putte alt muligt i dejen, så den bliver ren guf for de små kroppe. Da min ældste søn var et skravl uden den store appetit i en periode, kom jeg bønnemos og tahini i hans madpakkebrød. Det smagte ikke igennem, og der er jo så meget super protein og gode fedtstoffer i. Bare han åd sådan et stykke hjemmebagt rugbrød med spegepølse, så var jeg sikker på, at han havde fået en god frokost.
Se også dette link:
http://finans.tv2.dk/pension/article.php/id-63933797:fem-gode-sparetips-du-ikke-kender.html, hvor en ekspert skriver, at det er billigt at bage selv.
Det er også smart at have en altmuligdej i køleren, for så kan man i et snuptag også lave sandwichboller til madpakkerne, hvis ens betweenie ikke lige gider rugbrødsmadder. Eller hive rosiner, honning, lidt ekstra væde, hvis dejen er stiv, knust pålægschocolade, lidt maltsirup, andet knas (fx en cereal-rest såsom havrefras fra allernederst i pakken), måske nødder og kakao eller kanel eller begge dele i, og så lave rugbrødsbarer til 10-pausen ( og til dametasken, dem spiser jeg altså mange af…)
Som I nok har opdaget, så bager jeg ikke brød efter opskrift:-)
Så er der diskussionen om, hvorvidt stivelse, mælk og sukker hører til i menneskekroppen. Som I kan læse, så er intet udelukket herhjemme. Jeg har i perioder selv undgået gluten, stivelse og deslige, og ja, jeg føler mig bedre tilpas uden stivelse i min kost, og ja, jeg taber mig også af det. Det er bare dyrt og besværligt. I sommer gik der lidt meget softice og god hvidvin og grillpølser i den, så jeg kunne ikke passe mine vinter-jeans – efter at stort set undgå stivelse i min mad, så kan jeg passe dem igen. Ikke det store drama. Jeg spiste sammen med børnene, men tog bare mere kød og flere grøntsager, spiste mange æg og lavede smoothies med avokado til morgenmad. Savnede hindbærsnitter, men overlevede.
Men jeg tænker altså ikke i kure eller diæter til mine børn, der går det mere ud på mådehold og at kende forskel på, hvad der er brændstof til kroppen, og hvad der er fis og ballade. Begge dele skal have en plads. Brændstof behøver ikke smage VIDUNDERLIGT, men det skal være ærlig mad, som børnene helst skal vide, hvad består af. Som I ved, så får vi altså også frost pizzaer, tortellinier med pesto og pulver-kartoffelmos i en snæver vending…Det er dyrt, det smager ikke så godt, men det er meget populært og kan redde en aften.
Det er da skønt, hvis det bare er en fornøjelse at spise grov kost, men det er ikke det samme som at spise æbleskiver, og det er helt i orden. Der er jo også forskel! Men altså – børnene fiser ikke rundt på matriklen, når de får Disney-guf, og de går ikke i overdrive af sukker-chok, når deres skønne Bedste kommer forbi med hele Kvicklys flødekagesortiment under armen (Bedste, jeg ved, at du læser med, og vi elsker Kvicklys flødekager!). De kaster måske op, men de bliver ikke sukker-sindssyge. At sukker som sådan gør folk skøre, det kender jeg ikke til. Ondt i maven, derimod, kender vi godt.
Der er ikke rigtigt noget, vi afholder os fra. Engang var min ældste datter Molly kronisk grønsnottet, og så sagde en biopat, at vi skulle undgå mælk i en periode. Det hjalp, vi trappede mælken op igen, og der har intet været siden.
De må sådan set “få” det hele, men jeg håber, at jeg kan lære dem, at man skal mærke efter, hvad de forskellige ting gør ved ens krop og fordøjelse. Vores erfaring er, at både mælk, stivelse og sukker HAR en effekt, men at den ikke er farlig, så bare man kombinerer tingene, så går det hele skam fint. Som I ved, så får vi altså også frost pizzaer, tortellinier med pesto og pulver-kartoffelmos i en snæver vending…Det er dyrt, det smager ikke så godt, men det er meget populært og kan redde en aften.
Så kan man klare det meste, og man kan spise med allevegne i verden. Måltider er så tæt forbundet med socialt liv, generøsitet, gæstfrihed og reciprocitet (det, at give og det, at modtage, binder mennesker og hele samfund sammen), så jeg synes, at man bør kunne give et måltid mad og modtage et måltid mad på venlig vis, uanset hvor, man er, og hvad kosten består af. Nå nå, nu kom jeg da rigtigt godt igang, hva:-)
DERFOR – får mine børn brød, masser af brød. Og kager. Og det har min samvittighed det fint med:-)
Næste spørgsmål var: madpakker. De er hurtigt en dyr fornøjelse, så havde jeg et par tips?
Jo tak, det er mega dyrt at lave madpakker, hvis man skal køre de udgaver, som diverse husmoderbøger hurtigt skaber forventninger om. Med chorizo-pirogger, muslibarer, rejesalater, daddel-kugler på pind…..Og de ekstra snack-ting, man kan købe til madpakker, JØSSES, de er DYRE! Salami-stænger, mælkesnitter, danone og deslige – ved godt, at de ikke er meget sunde ting, men virkelig mange børn har det med dagligt. Det er gruppepres om meget af det i institutionerne, fordi de fleste børn har en eller anden fancy indpakket snack med. Jeg er da flere gange blevet mødt med et bekymret blik fra en pædagog: ” giv lige dit barn en mælkesnitte med, hun er så ked af det, for hun er den eneste, der ikke har en i madpakken”. De mener det jo godt, ungen føler sig jo udenfor. Men altså. Det er DYRT! Navnlig, når man har 4 børn, dvs 4 madpakker.
Nogle gange køber vi en eller anden købe-snack. Fx mælkesnitter, figenstænger, danone, drikkeyogurt, mini-muffins eller muslibarer. Hvis man får dem lige i nakken på tilbud, og det gør man altså nogle gange. Har lige købt 10 pakker øko-mini salamier til 3 kr stykket og frosset dem ned, fx. Men for det meste, så har jeg nogle stykker kage til overs fra en fødselsdag eller sådan noget, som kan fryses ned i små stykker til madpakkeguf. Og så står den ellers på en (eller to) plastikboks(e) med blandede, skårne grøntsager/frugt (gulerødder, agurk, tomat, måske pebre, måske spirer, måske kogte majs, frosne optøede grønærter, kogte kolde bønner, broccoli, blomkål, frugt, der ikke bliver brun fx Lucaspærer, blommer, kiwi, ananas, melon), rugbrødsmadder m pålæg (igen ikke fancy og desværre heller ikke øko ud over spegepølsen, som de til gengæld elsker vildt) og så lidt ekstra i form af guf, hel frugt, måske en juice, en rest af et eller andet fra aftensmaden, et klatkage, et stykke omelet, en bøtte pastaskruer med grøntsager og pesto, et kogt æg med salt. Det kan også være en bøtte bulgursalat med en frikadelle eller to.
Men – jeg laver aldrig særskilte lækre retter til madpakker såsom fornævnte pirogger (gud fri mig vel) eller daddelkugler – og i øvrigt så laver skolebørn madpakker selv herhjemme hos slavepisker-mor. Jeg hjælper gerne til, stiller frem i starten og kommer med gode ideer til indhold, men de skal være med fra 0 klasse og klare den selv, så snart de kan. Det letter min aften enormt (laver madpakker aftenen før), det giver dem lyst til at spise DET HELE, og jeg tror (nu kommer der endnu en lektie, sorry folks), at det er godt givet ud at få børn til at klare lige præcis alt det selv, som de faktisk er i stand til. Ikke for meget, ikke for lidt. Lige præcis – og så skubbe en lille smule.
Der kommer gode, sunde sager i madpakkerne, som er nemme at pakke ud, og ikke dyre at fylde. Ingen slikærter (det fik de, da der kun var to børnehavebørn i familien. Det er slut nu, en lille pakke koster jo 18 kr!!), ingen Actimel, ingen muslibar (kun på tilbud), ingen æblechips. Kan lige strække mig til at lave en spand hummus en gang imellem, så de kan få dip med til gulerødderne. Eller pesto. Men så bliver det med solsikkekerner eller mandler, bestemt ikke pinjekerner, de koster jo en balkjole – stykket!!!
Nå – nu må jeg i seng:-)
Næste gang – tada – tager jeg fat på det meget relevante spørgsmål om fritidsaktiviteter, hvor meget og hvorfor? Det er jo også sindssygt, så meget det kan fylde, både i det mentale, det logistiske og det økonomiske budget……
Hav en dejlig aften:-)
Kh Kristina
Hej Kristina. Er ny følger på bloggen, læser dine indlæg fra en start til nu. Er meget fanget, og imponeret over din befriende ærlighed. Det hør ar jeg selv kan se lidt mere humoristisk på det kaos jeg ind i mellem selv sidder midt i 🙂
Er nysgerrig på din bagemetode, det med at have en dej i køleren, der bare står og venter. Er det alle slags dej du gør det med eller er det dej beregnet til koldhævning? Bager selv meget, og tror det kunne spare meget tid hvis jeg ikke skal starte fra bunden af hver gang. Nogle “regler” for gær, mængde, antal dage i køleskabet, mængden af mel vs. div. andet fyld osv?
LikeLike
Hejsa. James velkommen til bloggen, altid dejligt med nye læsere! Her er jo sket meget fra starten i 2012, så du kender mig jo virkelig godt nu:-)
Bagemetode…jo altså. Man kan jo bare med meget gær, lidt gær, næsten ingen gær eller sur dej (og alt muligt andet ferment og ditten datten, men jeg bruger altså enten gær eller surdej. Eller begge dele).
Man kan hæve koldt eller varmt. Med eller uden fedtstof og sukker i dejen. Det hele varierer alt efter, hvad man gør med dejen.
Min køleskabsdej er meget lig den, Sif Orellana og mange andre husmoderlige bagetyper laver. Det er en lidt våd dej, som er rørt på røremaskine, med ca 10 g gær i. For klistret til at ælte i hånden. Jeg laver den på vand, salt, gær og mel. Ca 1 liter væske, 10 g gær, 2 spsk salt og mel, til det er en klistret dej, der ikke kan holde faconen, men heller ikke er helt flydende.
Hvis den laves om aftenen, og skal bruges til morgenboller, så hæver den i skålen på køkkenbordet. Så er den skumagtig om morgenen, og så tænder jeg ovnen på fuld Gadaffi med bagepladerne i. Så varmer den op, mens jeg går i bad, vækker børn eller vasker op. Når pladerne og ovnen er ca 250 g varme, tager jeg med våde hænder klatter af den skum-agtige dej op på bagepapir. Så hiver jeg forsigtigt bagepapiret med dejklatterne på over på en meget varm bageplade, og så bager jeg dem i ca 12 minutter afhængig af størrelsen. Resten af dejen kan komme på køl eller toppes op med mere væske, mere mel, spændende rester eller hvad man nu vil. Rosmarin, fx. Eller rosiner, smør og sukker og kardemomme, hvis der skal være søde boller til om eftermiddagen. Det kommer jo an på, hvad man skal bruge dej til!
Plus så altså alle de variationer, jeg beskrev i indlægget fra søndag aften. Forskellige meltyper, sjatter af mælkeprodukt, rester af kogte gryn, blendede grønsagssuppe rester, grøntsager. Det laver man fine grove brød af, eller sandwichboller. Ikke pitabrød eller pizza. Der skal man have en almindelig vand- og hvedemelsdej med højst lidt rugmel i (eneste grove mel, jeg bruger, de andre er for dyre, og rugmel smager hyggeligt, synes jeg). Tipo-00 mel synes jeg slet ikke er nødvendigt, men brandvarme bageplader er et MUST. Og så skal osten på FØR toppingen, men efter tomatsaucen. Læs mere hos Gorm Wisweh eller Jamie Oliver, det er ham, der har lært mig tricket med at rulle pizzadel ud på meldrysset bagepapir og rulle dem sammen og gemme dem på køl, til de skal bruges. Skidesmart!
Nå, må hellere få laet noget – fik du svar?
Kh K
LikeLike
Ja, tak for svaret 🙂
LikeLike
Forresten, mangler lige at høre hvor længe du kan have den stående i køleskabet, altså hvor mange dage?
LikeLike
Denne her blog er da lige noget for mig – glæder mig til at følge med. Mvh Hannah https://spareraad.wordpress.com/
LikeLike
Velkommen!
LikeLike