Penge op, penge ned..

Halløj derude!foto

Haha, jeg sidder her ved mit nye (meget gamle, skramlede, med tyggegummiklatter og neonpink maling) skrivebord i stuen, foran mine planter, som også er lidt skramlede, fordi de enten er spirede grønsager fra nederste skuffe eller næsten-udsmidte planter, som jeg har klunset i Netto – og blogger kl midt-om-eftermiddagen! I fred og ro! Burde jo nok lave aftensmad eller sortere en million hyldemeter vasketøj eller bage hygge-mor boller, men næh nej, den lede kapitalist-mor, som sender sine børn i instituTION og forsøger at få et JOB, hun sidder sørme og skriver. Det ved jeg så ikke helt, hvordan jeg skal have det med. James gik kold i bilen, da vi kørte til Hillerød Lilleskole for at hente Bastian, og nu sover han tungt på sofaen. Han har været i børnehave i 4 timer, pyyyha, så er han ikke en nullermand værd. Bastian har haft en hård skoledag, det har han som regel, så han trængte bare til sin værelse, noget te og en computer. Molly er sløj og ligger og ser noget, jeg sikkert ikke vil have, hun skal se, på sin Ipad, og …..nårh ja, SIlvia. Hun er hos en veninde fra børnehaven og lege. Så there you have it. Jeg har tid til at skrive.

Jeg vil gerne spørge jer allesammen om noget. Jeg har jo hidtil holdt denne blog fuldstændig fri for reklamer, links og andre ting, som mange andre bloggere ellers tjener lidt penge på at indgå i teksterne. Jeg har sagt nej tak, fordi bloggen er mit åndehul, og jeg vil have lov til at skrive, hvad jeg har lyst til. Om det, der falder mig ind.

Nu er det jo bare sådan, at det er lidt svært at være så principiel, så man er fattig – og jeg vil jo gerne arbejde hjemmefra, hvis jeg kan. Bortset fra, at jeg også gerne vil have nogle kolleger og komme lidt ud af huset, og bortset fra, at jeg allerhelst ville have råd til at have to børn i deltidsinstitution og to børn i Lilleskole og være hjemmegående husmor med gang i alt muligt frivilligt arbejde. Bortset fra det, ikke?

– Jeg bliver lige i disse dage tilbudt en deal, hvor jeg kan skrive om emner, jag alligevel skriver om, men så også ligge et link pr indlæg til et givent firma, som så betaler mig en meget sparsom sum. 200 kr pr indlæg. Det er ikke engang en tur i Kvicklys grønt- og kødafdeling med de storspisende vildmarksdyr, der er mine to preteens. Men mange bække små…..Så jeg overvejer det. Fx kunne der komme et indlæg, hvor jeg skriver i den stil, jeg plejer at skrive i, om, at vi i går forsøgte at være have-agtige og lægge hyacint-løg i krukker. Sammen. Tralaluhlalej, ih hvor skulle det være Isabella Schmidt-yndigt. Og det gik, som I sikkert kan forestille jer, det altid går for mig og mine autonome børn. Men så, på et eller andet sted i bloggen, ville jeg skrive, hvor jeg i morgen tager hen og køber noget nyt krukkejord, når nu der kommet limegrøn maling og ret mange pallietter i den jord, jeg ellers havde kommet i krukkerne – og så ville der komme et link. Slut.

På den måde kunne jeg – måske – stadig skrive autentisk, men også tjene lidt beskedne lommepenge.

Hvad vile I sige til det som læsere? Er det pisseirriterende eller ok at tjene lidt penge på den måde?

Kh Kristina Hobbs

Advertisement

19 kommentarer til “Penge op, penge ned..”

  1. Hej Kristina,

    Jeg er en tro følger. Elsker sin blog og dig!! Din ærlighed, troværdighed og kærlighed. Ethvert indlæg får mig til at le og jeg kan jo kun relatere til min egen hverdag også med 4 børn.
    Kan godt forstå at du vil tjene lidt. Hvem vil ikke det. Jeg, med kun min rejseblog, er også blevet tilbudt mange ting allerede, og som du har jeg takket nej. Jeg synes det fremgår kunstigt og unaturligt.
    MEN! Det jan sagtens være naturligt. Der er vel ikke noget til hindre for at prøve det af. Går det ikke, kan man vel hoppe af vognen igen?!

    Kh
    Louise

    Like

    1. Hej Louise!
      Ja, de er nok meget ude med riven, de der reklame-folk…Jeg har også følt det kunstigt og vil ikke prakke læserne noget på. Det er så rart at folk gider læse med, og så skal de jo ikke spammes med alt muligt junk. Jeg tror måske, at jeg kan holde det på egen banehalvdel, hvis det er relevante produkter, og hvis jeg ikke behøver tilkendegive, at jeg selv har købt det. Det er min plan. Så jeg prøver det muligvis af….Tak for dine tanker og din trofasthed:-) Kh Kristina

      Like

  2. Hej du skønne quinde og mor 😊
    Jeg læser som altid på din blog og skønne indlæg, du gir mig smil på læben og kan jo nikke genkendende til mange til og episoder i mit liv også, som mor til 4 børn, nu 3 hjemmeboende….
    Jeg syntes som jeg nok før har skrevet til dig, dine indlæg er pengeværd….😁😁 Det vil ikke gøre mig noget med reklamer i, man sorterer jo selv fra og til.
    pøj pøj.
    kærligst Pia

    Like

  3. Go for it!
    Jeg kan godt selv sortere i det jeg læser, og havde jeg selv dine evner for at skrive, ville jeg gøre det samme.

    Like

    1. Fedt, Stine, det er jeg glad for, at du synes. Mine veninder siger vist det samme. Og min økonomiansvarlige (læs mand) er enig. Det peger vist i en bestemt retning….Kh Kristina

      Like

  4. Fint herfra! Synes at der, hvor reklamer bliver anstrengende, er når et-to-tre indlæg i streg er reklame, test-af-produkter-der-rager-mig eller ‘give aways’… Lige præcis hos dig, læser jeg, fordi du skriver skarpt om emner der interesserer mig, og jeg har vist endnu ikke læst et indlæg uden at grine højt, eller som minimum fneset i skægget 🙂
    Bliv ved med at skrive som du gør, så vil links og reklamer ingenting betyde 🙂

    Like

  5. Tak igen for de søde ord 😊 den ældste har været 12 MDR i Australien på egen hånd (18 år gammel…..) og nu flyttet efter studierne, 150 km hjemmefra. Hun bor i en båd!!! Jaa hun er en skøn knap 20 årige med en masse mod på alting 👍👍 su, hest og bil, så er man nødt til at bo billigt…. Som mor er følelsen blandet, både stolt af hende og lidt ondt i maven, over hendes måde at leve på 😊 men sådan er det nok, når ældste yngel er flyveklar 💜💚💛
    kærligst Pia

    Like

  6. Gør det! Som du selv siger: mange bække små:-) har også fire børn, og det kræver nogen gange lidt kreativ økonomi, det gør vi også her hjemme! Det er det der gør, at vi nogen gange kan lidt ekstra. Og forresten, hvis du skrev en bog, fx om at være mor, helt ærligt og uden filter, så ville den gå rent ind i mange hjem!!! Du kan noget med sproget, og alt hvad du skriver kan man som mor godt nikke genkendende til, både de mødre der har begge ben på jorden, dem der har et højglans smukt poleret liv, og mener de har styr på det hele, og dem som mig, som mener jeg lærer og øver mig hele tiden:-) og lige så tit dumper! Du vil være genial god til at skrive en meget sand MOR bog. Og det vil også gi lidt i kassen:-) tak for en skøn blog:-)!!!
    Hilsen Lonni

    Like

  7. Jeg tænker også, om du måske kunne skrive børne bøger ala “familien von Hansen” med Dorte Roholte. Eller som Rene Toft Simonsen “Karla bøgerne”. Vi herhjemme har med 4 børn, læst en del børnebøger, der er ikke noget som en børnebog med humør og fede billeder som illustrerer teksten. Du har evnerne til at skrive i den stil.

    Like

  8. Prøv det, prøv det… som en skrev ovenfor, folk kan selv sortere i det de læser og vigtigst er din ærlighed, selvironi og humor – og lyst og evne til at fortælle noget som optager dig og mange af os andre. tak og pøj pøj med at skabe den type familieliv der gør jer glade 🙂

    Like

  9. Gør det endelig, jeg vil trofast læse din blog alligevel 🙂 Istemmer de øvrige kommentarer – kunne også sagtens se dine skriverier i bogform, trods der efterhånden er mange om budet, men dine refleksioner og humoristiske tilgang til morfaget er bredt favnende og ville sælge 🙂

    Do it 🙂

    ps. Hører gerne om dine tanker mht fritidsinteresser med 4 børn 😉

    Kh Tanja

    Like

    1. Hej Tanja – Tak, fordi du læser trofast, det er så hyggeligt med jer, der læser hver gang:-) Jeg har som nævnt ovenfor sagt ja tak, så nu prøver vi. Og tak for tiltroen til bogen:-) Jeg skriver gerne om fritidsinteresser snarest, tak for ideen. Dem tager jeg også gerne imod. Kh Kristina

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s