Alle de andre hjemmegående

Hej derude!

sponsoreret

I dag står den på eftertanke. I en rolig stund, men de to små sidderi badet og snakker om store tissemænd ( James på 2,5 holder altid fast i sin lille diller, og så sker det jo, at den bliver sådan en lille flagstang – og det synes de er vældig spændende), leger aflusning (ja, det er jo også noget, der sker ofte herhjemme, suk) og synger Til Luledal -til lulululululululululedal!, sidder jeg her og er så glad for alle de andre, skønne hjemmegående, jeg lige har været til julefrokost med.

Alle de andre hjemmegående. Tænk, at jeg nu, kun lidt over 2 år siden, at denne blog blev indviet, kan skrive et indlæg, hvor hjemmegående nævnes som en flertalsbetegnelse i stedet for et skævt, unikt livsvalg. Et valg, der i min verden anno 2012 mest noget, som nogle lidt halv-excentriske damer tager med frygt og bæven for den totale sociale isolation og en livsvarig forvisning til Familiejournalen, rullemaskiner, joggingbukser og skåneærmer. For ikke at nævne de stakkels unger, som måske, måske ikke lider den tort ikke at kunne lege med jævnaldrene børn og derfor måske, måske ikke savne sociale kompetencer.

Både min og mine børns sociale liv var på dagsordenen, og som I kan læse i de første indlæg (det første halve år), så nåede jeg hurtigt frem til, at der ikke var noget at være bekymret for – men jeg tog da de potentielle problematikker alvorligt og sørgede for  fx at få godt gang i den nystartede lokale legestue, forsøge at lære andre hjemmegående at kende, holde fast i min mødregruppe her fra Helsinge (min nr 4, de andres nr 1 og 3) og opsøge netværk for hjemmegående på facebook.

Det var den spæde start af den mere eller mindre slagkraftige bølge af fokus på, at man faktisk i dagens moderne Danmark godt kan stå lidt af ræset som forælder og vælge, at ens børn ikke skal være i institution 8-10 timer dagligt fra de er 8 mndr.

Det er stadig normen i Danmark, men der er mulighed for at google alternativet i dag og læse beretninger og vejledninger om , hvordan det er, hvis man ikke vil leve sådan. Det var vanskeligere bare for 2 år siden, hvor der manglede rollemodeller. De var der, men der var få af dem. Der fandtes såmænd masser af hjemmegående med hjemmepassede børn, men de fortalte ikke så meget om det, og det var ikke på samme måde som i dag en identitet, en social markør og et fællesskab med andre kvinder.

Det er ikke alle hjemmegående, der er udadvendte og opsøger de netværk, der i dag findes for hjemmegående. Jeg er veninder med en hel del, som holder mest af at være hjemme og passe deres børn selv, hygge sig i deres egen lille cirkel. Fred være med det, de har det dejligt, og det kommer der dejlige liv ud af. Der er lige så mange måder at være hjemmegående på, som der er måder at være udearbejdende på. Det er værd at huske. Enhver kan finde sin egen måde.

Jeg er en af dem, der er meget udadvendt, færdes i mange netværk, har meget frivilligt arbejde, udvikler børneaktiviteter i kommunen, skriver alle mulige steder, er med til en masse. Det tager energi og kræfter fra det nære, nogle gange for meget, men jeg nyder at gøre noget sammen med og for andre familier og børn. Men jeg ser som sagt mange andre måder at gå hjemme på – og man kan også gøre det, at man finder noget arbejde, der kan udføres hjemmefra, bliver selvstændig, går in di mandens firma, eller måske deles man om tjansen med at passe børnene hjemme – eller blot halvtids.

Når forældre i dag overvejer, om det at være hjemmegående er en mulighed, så er jeg kisteglad for, at der er så meget information at få på nettet og i netværk. Der kommer hele tiden nye medlemmer til de grupper, jeg er medlem af, vores lokale legestue vokser og vokser, det bliver et mere og mere åbent emne at være hjemmegående. Det er skønt, at denne alternative livstil er afradikaliseret i en eller anden grad. Tak til Jane Thoning Callesen og Janni Iben Stevn Hansen (foregangskvinder, forfatterinder og debatricer) – og mange andre, der fortæller vidt og bredt om, hvordan det er at gå hjemme!

Jeg var som sagt til julefrokost. Det var på et steakhouse i Hillerød, hvor nogle af forældrene i vores herlige legestue Haletudserne mødtes til lækker mad uden børn. Alle var inviteret, omkring 13 damer kom. Vi havde en herlig aften i selskab med 35 håndværkere fra Novo Nordisk, som sad ved bordet bag os og drak sig så stangbacardi på 2 timer, at de måtte ud og knække sig på gaden, støtte sig til tag-selv-softicebuffet’en på vej til toilettet og absolut havde problemer med at sige andet end “FIIIIIIIIIIISSEEEEE”, når de skålede. Alle andre ord var der ligesom for mange konsonanter i.

Nå, sagen er, at os, der mødtes til julefrokost er meget forskellige kvinder. Aldersmæssigt strakte vi os fra 23 til sidst i fyrrerne, vi var fra alle former for fag og længde af skolegang, vi kommer fra hele Danmark. Sammenkomster af den karakter er ofte en samling mennesker med ens uddannelse, fra samme arbejdsplads, eller måske en gammel venneskreds, der kender hinanden som stråene i et fletsæde. Men ikke i fredags. Vi er vidt forskellige. Det eneste, vi har til fælles er, at vi går hjemme eller har gået hjemme i løbet af 2014 (mine to yngste er jo fx i institution nu, så jeg bruger ikke aktivt legestuen pt), og at vi gerne vil være med i et fællesskab med andre, der prioriterer samvær med børnene. Det er en fantastisk gruppe meget forskellige damer, som jeg bare er helt vildt glad for at have truffet. At det skulle være en gevinst ved at vælge at passe mine børn hjemme, det er en uventet bonus!

Fx sad og jeg talte med en gruppe damer om Steinerskoler og institutioner, som vi havde meget forskellige holdninger til og erfaringer med. Jeg er tiltrukket af dem på visse punkter, men jeg stejler ved, at mine børn ville blive afvist i porten, hvis de havde fået en fin, ny skoletaske med Spiderman eller en flot, ny madkasse med LEGO Friends fra ToysRus med på første skoledag. Den slags merkantil productplacement har i hvertfald været bandlyst de Steinerskoler, jeg har været i kontakt med. Vi fik en god diskussion ud af det – men vi talte også om alt muligt, der ikke havde noget at gøre med børn. Vi lærer hinanden at kende som kvinder, med udgangspunkt i vores valg af at vælge at passe børnene hjemme i en periode. Det er en skøn mulighed, og Ih, hvor var det en fed aften.

Jeg kan se i diverse netværk på facebook, at også andre netværk af hjemmegående mødes på kryds og tværs med udgangspunkt i deres status som hjemmegående og ofte formidlet via facebook. De ses i legegrupper, på legepladser, på ture til seværdigheder, til sammenkomster. Det lyder herligt, og jeg håber, at andre forældre, der overvejer denne livsstil, tager denne mulighed for socialt liv med i overvejelserne.

Det var bare det, jeg ville sige. Man kan, hvis man har lyst, lære en masse dejlige nye mennesker at kende, når man vælger at gå hjemme med sine børn.

Kh Kristina

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s