Husk din snusfornuft – eller hvordan man myrder støvkrokodiller

Sidder ved morgenbordet lørdag morgen. Min mand har hentet morgenbrød, de små har raseret stuen og spredt duplo, lastbiler, superheltemasker, strikvanter og puslepilsbrikker ud over det hele, og alt er, som det plejer at være lørdag morgen.

Om lidt skal jeg tage mig sammen og sætte huset sammen igen,  men lige nu skal jeg lige skrive lidt om, hvor nemt det på en måde var at have børn for bare 12 år siden. Har lige bladret lidt i et forældreblad – udover alle de åndssvage infomails fra alle mulige irriterende services, jeg ikke har taget mig sammen til at framelde mig efter alle mine barsler – og jeg bliver ganske blæst bagover over alle de ting, handlemåder, indkøb, forbrugsmønstre og miljøhensyn, som moderne forældre forventes at tage alvorligt og udføre deres forældregerning efter, hvis de da skal have bare nogenlunde god smag i munden. Man skal være ekspert – eller i hvertfald kyndig – i SÅ mange nicher. Man kan nærmest ikke bruge den foregående generations viden til noget som helst, for den er outdatet. Og her må jeg sige, at jeg efterhånden er fra den foregående generation af forældre, for efter 12 år med småbørn må jeg tilstå, at meget af det, jeg læser om nuværende “krav” eller “anbefalinger” til forældre for mig til at udspy “Arj, det er jo komplet sindssygt, skal man nu også bekymre sig om sporstoffer i madrasser, phtalater i arvet legetøj og pesticider i skrællede kiwier?”, hive øjenbrynene helt op i panden og glæde mig over, at jeg trods alt har min erfaring ud i familieliv at falde tilbage på, hvis jeg vælger at så stort på alle de officielle anbefalinger – og ikke mindst på alle de uofficielle og rigtig forvirrende af slagsen. Jeg vælger som regel at tro på, at mådehold med alle madvarer sikrer en fin sundhed. Og husk at vaske uskrællet frugt:-)

Verden – herunder også den bobbel, man i en eller anden grad befinder sig i som småbørnsmor (og som er lavet af slagfast plexiglas, hvis man stadig ammer) – har udviklet sig meget på de 12 år, jeg har haft børn.

Da jeg fik Bastian i 2003, gjorde jeg mit allerførste køb på nettet: en ringslynge, som var noget, jeg aldrig havde set i praksis. På Østerbro, hvor jeg boede – den kreative klasses høborg – var der ikke ringslynger i omløb endnu. Den kreative klasse som begreb var heller ikke opfundet, så vi vidste ikke, at det var det, vi var. Jeg var bare fattig studerende, kæreste med en fraskilt håndværker og papmor til en skøn pige på 9 år.

Vi købte en af de første Nihola cykler i kvareret. Vi købte næsten alt tøj til baby i Genbrugsen. Min brugte voksipose (som alle mine 4 børn har brugt) er så grim, og det var den også dengang, at man kun kunne grine af den med sit grangrønne ydre og fór i skotsternet karrygul, pink og kornblå. Kun en virkelig skideskør norsk skovnisse kunne finde på at sætte de farver sammen. Shit, den er ækel. Fnis. Men den er varm, har ingen huller, og alle mine unger har elsket den. Den har været i London, på Kreta og fulgt mig i alle 5 boliger.

Indtil min mødregruppe introducerede mig for Holly´s, Katvig, IdaT, retro-børnetøj (anede ikke, at 70’er print, pingviner og badeskure på sparkedragter var fedt), Molo og Normann Copenhagen. De havde mere fingeren på pulsen, de kære damer, og det fik jeg også. De shoppede fx de her lækre børnesko i Magasin som det meste naturlige, selvom de var studerende, og de spekulerede på at købe designer tapet og sætte op i striber i entreen. Striber? Jeg var virkelig fra Vestegnen og fattede ikke en hegnspæl.

Der var kun 2 slags øko-babymos på glag i dagligvarebutikkerne, 1 slags øko-pulvermos, og Tumlastik var helt, helt nyt. Jeg gik på et af de allerførste hold, Mette Reinar Weegloop (måske stavet forkert) havde på AOF. Små børn måtte gerne have brugte sko på som det mest naturlige, det blev vi ikke advaret mod. Ftalater kendte ingen til, heller ikke BPA. Parabener var vi netop blevet gjort opmærksomme på, men hvis man ville have produkter uden parfume og parabener, måtte man i specialbutikker eller Irma. Ingen supermarkedskæder havde deres egen svanemærkede serie af parfumefri cremer, bleer og ting til familien. Der var parabener i Neutrals serier, fx. Tilsætningsstoffer og parfume var virkelig svært at undgå, og det var  meget få, der var opmærksomme på, at det var en god ide at gøre forsøget.

Mange havde/tog kun 6 mndrs barsel. Der var ingen diskussion om, hvorvidt vuggestuer var godt eller skidt for småbørn. Ikke i storbyen, hvor jeg kom fra. Det var slet ikke et emne. Internethandlen var endnu spæd, det rigtige boom kom først i 2006-7 stykker. Ingen Nemlig.com, Aarstiderne var i sin spæde begyndelse med få hundrede kunder. Bæredygtighed var ikke et ord i folkemunde, som man behøvede tage stilling til. Ikke engang på Østerbro. Mange havde slet ikke internet endnu, og ikke alle havde mobiler. Jeg fik min første mobil i 2002! Glem Ipods, Ipads og smartphones. Glem Facebook! Råd, det fik man fra sundhedsplejersken, sin mor, mødregruppen og nævenyttige naboer.

Men jeg var også en forvirret og  usikker førstegangsmor, ligesom mange er det i dag. Noget af det, jeg virkelig fik stress over, var, at jeg læste i et eller andet magasin, at man skulle sikre sig et godt indeklima. Minimere brugen af stearinlys og sørge for, at husstøvmiderne (som ligner krokodiller, hvis man ser dem i forstørrelse, føj for fanden at have dem i hovedpuden eller voksiposen!) Man skulle lufte ud 10 minutter to gange dagligt. Vaske sengetøj hver 14. dag, dyner hver 3. måned. Og rullemadrasser skulle man have og vaske hver måned. Rullemadrasser? Hvad var det for et hul  min opdragelse? MOAR, hvorfor har du intet lært mig om at holde støvkrokodiller fra døren? Nu vandrer de rundt i min lille babys sengemiljø (også et nyt ord!)…Hjælp, hvor kom jeg i gang med at vaske nede i vaskerummet. Min mand troede, jeg var blevet sindssyg. Han var også pissesur over, at vi skulle fyre for gråspurvene to gange dagligt, det var jo helt ude i hampen, mente han. Gennemtræk, det er jo det mest irriterende koncept! Og min lille baby frøs af helvede til, han var født i januar, og gennemtræk er altså en kold affære… Jeg blev ved alligevel. Vi er storforbrugere af sweatre, ponchoer og hjemmesko. Navnlig, da vi nogle år efter købte stuelejligheden i en gammel villa på Frederiksberg, gennemædt af skjult skimmelsvamp og så fuld af huller, at gulvet frøs til is i november.

Men i sammenligning med alle de ting, jeg som småbørnsmor i dag skal være opmærksom på, så er det med at holde bestanden af husstøvmider jo en lille bitte detalje. Jeg forsøger jo at lære mine børn om bæredygtighed, økologimærket, dyrevelfærd, barmhjertighed overfor flygtninge og herreløse hunde, mindre madspild, social ansvarlighed, miljøhensyn og hvad ved jeg. Fritgående svin, høns og større diversitet på markerne. Øko-juletræer, som koster 8, 25 pr nål. Giver sgu hele staværet en gang spraylim, når vi får det i hus, der må jo ikke gå en eneste nål til spilde til den pris..Så bliver atmosfæren forpestet med drivgasser istedet. Sidste år købte jeg et hvidt plastikjuletræ og satte et væld af pangfarvede kæmpekugler og en farvet lyskæde på, der blinkede fornemt i takt til Jinglebells – bildte min familie ind, at det var vores juletræ fra nu af, for det var mere bæredygtigt. De turde ikke protestere, men hvor så de sjove ud i hovedet:-)

Jeg har dog erfaringen til at sige “skidt pyt” til nogle ting. Det er jeg taknemmelig for, og jeg håber, at mange af jer, der skal starte fra begyndelsen i nutiden, har en rigtig god grundsans for at give pokker i lidt af alle de råd, der findes! Eller finde gode løsninger på de ting, I vælger at gå op i. Fortæl mig gerne hvilke.

Fx har jeg fortsat holdt fast i det med at undgå skimmelsvamp og støvkrokodiller. Jeg lufter ud og vasker sengemiljø med militantisk discipin. Men jeg fyrer ikke for gråspurvene, for jeg har fået installeret sådan et piv smart radiator-fjernstyringssystem, som en sød installationsmand kom og satte op. Nu har jeg en fin lille computer i stuen, som styrer alle mine radiatorer, og som slukker dem, når jeg lufter ud. De sørger også for, at her er dejligt varmt om morgenen og dejligt køligt om natten. Og så skulle jeg meget gerne spare 20 % på varmeregningen om året, så udgiften til systemet er tjent ind på et par år. Min mand er ikke længere hys over mit udluftningsvanvid – så nu mangler jeg bare at finde en god løsning på, hvordan vi skal have råd til at bruge karbadet lige så ofte, som jeg har lyst til! Og badebassinet om sommeren samt havevanding- uden at have ondt i samvittigheden og pengepungen. Noget med en regnvandtønde, spildevandsopsamling, jordvarme – jeg ved ikke – jeg gad godt kunne bruge vand uden at føle så stor skyld. Hvad gør I? Hvis man skal tro på hvidevarebutikkerne etc, så kan man opnå meget ved at skifte alle sine maskiner ud til nye modeller. Det gjorde vi også, da vi flyttede. Og vi har – som I ved – ingen opvaskemaskine, hvilket sparer på el, men ikke på vand. Og det er dyrt at skifte maskiner ud, engangsudgiften er ret voldsom. Almindelige mennesker har sgu ikke lige 40.000 kr til ny hvidevarehistorie. Hvad faen skal man gøre?

Nu vil jeg rette ryggen, lukke vinduerne og slå varmen til igen på det dersens smarte panel. Og få muget ud. Har en plan om at få James lært at lege med biler et andet sted end på stuegulvet. Sit værelse, fx. Er pisse træt af at jokke på en tankvogn.

Kh og glædelig advent!

Kristina