Hvilke synes I bedst om?

Kære læsere, som jeg er så taknemmelig for.

Sidder stadig i morgen-rodet, selvom klokken er 11. Kold kaffe, kolde æg, totalt kaos på gulvene, snavsede barnehænder – men det er sgu meget hyggeligt alligevel. James’ føsda fint overstået. Han er blevet totalt forelsket i Rorri Racerbil (ja, den med den irriterende temasang), så vi havde købt en hel bunke talende plastikbiler fra den serie på den blå avis – der er nu dømt racerbilsrally over hele stueetagen, hvis man ellers kan komme til at køre ræs for togbanerne (både duplo og brio er der gang i), opstillingerne fra “Biler”, Magformers og diverse køretøjer.  Stor gulvplads er godt nok en børneluksus, som vi ikke havde, før vi flyttede ud af vores forskellige, små by-lejligheder – det er ikke livsnødvendigt, men det er altså herligt at se, hvordan de bare boltrer sig. Som den gravide hystade, jeg er, så får jeg flip og tramper rundt som en gal han-elefant og rydder alt op og udspyr eder en gang om dagen, men resten af tiden er det ret hyggeligt at se på børnenes leg.
Nu er der fred på fest-fronten igen, indtil sommer, hvor Molly bliver 10 og skal overdænges med gaver, kager og vandmeloner. Børnefester ER bare bedre om sommeren!

Nu til sagen: Jeg er blevet inviteret med i et blogger-fællesskab for mor-bloggere, kaldet Bloggermoms.dk. Det findes vist også i andre lande. Det skal forhåbentlig gøre min blog lidt mere brugervenlig, lidt mere præcis og hive lidt flere læsere til, så jeg med tiden måske kan blive en dygtigere blogger ved siden af at passe mine børn hjemme. Håber jo ikke at skulle på arbejdsmarkedet de næste 3 år, og måske kunne bloggen endda generere en lille indtægt, hvis jeg kunne blive klummeskribent eller sådan noget. Ønsker fortsat ikke reklamer, konkurrencer og give-aways, men flere følgere kunne stille mig stærkere på andre fronter, og det ville virkelig være en kærkommen mulighed.

Jeg skal udvælge 3 indlæg, som er mest fortællende om, hvad min blog og jeg selv er, og som kan give nye læsere lyst til at læse mere.

Derfor ville jeg blive meget glad, hvis I ville fortælle mig, om der er et indlæg eller flere, I særlig synes er godt at starte med. Et eller andet, der ramte noget særligt, som var særligt sjovt eller rammende, nemt at relatere til eller rørte jer på en særlig måde.

Hvis I har tid til det, så send mig gerne en besked på blog eller facebook. Det ville hjælpe mig meget.

Hav en dejlig søndag derude!

8 kommentarer til “Hvilke synes I bedst om?”

  1. Jeg har ikke læst med så længe men husker mest den om dit overskud vs de andres. Noget med lege aftaler el fødselsdage, hvor andre forældre følte de var fiasko fordi du havde tid og ovrrskud, og da du så tilbød at have lege aftalen hos dig igen , blev det ikke så vel modtaget.
    Sådan husker jeg det 😊 kram

    Like

  2. Jeg læser din blog for din ærlighed. Dine beskrivelser af en virkelig mor, som jeg selv kender hende;-) F.eks. “Kluddermor”. Du er fantastisk til at skrive om hverdagen så jeg klukker af grin. Hvor leverpostejs agtig den end kan være. Elsker selv hverdagen – underforstået hverdagen med mine børn.

    Like

  3. Eeeelsker alle dine indlæg, men dette er simpelthen så fint:

    “Hvorfor fanden bager jeg nu rugbrød??”

    Like

    1. Kære Sanne
      Tak skal du have, det er jeg glad for at høre:-) Det kommer med på listen. Kan også godt selv lide det indlæg, selvom det er meget afslørende. Navnlig det der med, at jeg godt kan finde på at time mit bageri med, at der “tilfældigvis” lige dufter af hjemmebag, når forældre kommer for at hente deres børn hos os efter en legeaftale. Uh, den svider.
      Kh Kristina

      Like

  4. Hej Kristina
    Din udg jan 14 kunne også være fin at have med. Nu har jeg jo fulgt dig siden du startede bloggen, jeg elsker din skriverier 😊 så ærligt og hyle morsomt og meget rammende lige ned i den danske befolkning og deres hverdag og tanker 😊
    Kh. Pia

    Like

  5. Lang tid siden jeg har været til tasterne, er stadig med på sidelinjen 🙂 Kom lige til at tænke på indlægget ‘signalstærke dage’. Ordet skigeskinke har jeg adopteret – det er for sjovt 🙂 modsat er det at nedsmelte foran ens 4 årige ufedt – men det sker bare! Og ikke mindst den efterfølgende dårlige samvittighed.
    Dette indlæg kan jeg tydeligt huske at have læst, da det er genkendeligt for enhver forældre – at blive drevet ud over kanten…. Uh hvor jeg kender det, trods det ikke er med stolthed det nævnes 🙂 God påske og håber mavsen og dig har det godt. Kh Tanja

    Like

    1. Tak, Tanja, godt at høre fra dig igen. Jeg har foreslået mama.dk at de tager det indlæg på næste gang – jeg genlæste også, og det er jo egentlig udemærket:-) Kh K

      Like

Skriv en kommentar