Prøver at vælge lykkebrillerne

Godmorgen.

Jeg poster ikke billeder af yndige blomster, fint stylede glutenfri branmuffins eller børn i matchende outfits. Vores morgenbord, hvor der her kl næsten 10 stadig kun har siddet mig og mine to yngste børn Silvia på 5 og James på 3, er noget med skummetmælk i karton, frugt i klodser, et (dog hjemmebagt, andet er simpelthen for dyrt med 4 børn plus legekammerater) franskbrød af den ikke særlig grove type og med cornflakes rester i, krukker uden fancy labels med (igen hjemmelavet af samme årsag) meget sukkerholdigt syltetøj, noget kopi-nutella og Kærgården fra tanken, som ikke engang er øko. Og discount-te. Vi har det dejligt her til morgen, og det hele mætter.

Jeg er allerede blevet kaldt dumme mor og store idiot, men har også fået en masse kys. Så det er vist ok. Lige nu går James rundt i solen i haven og maler snegle med ir-grøn neglelak (de bliver så fine, men det er dyrplageri). Kommer lige i tanke om, at han nok ikke nøjes med at male sneglene. SHIT. Havemøbler, bilen og vinduerne skal helst gå fri. Silvia er på youtube på ipadden og synger i vilden sky med på “SIlverflame” med Dizzy…

Allerede, da jeg endnu lå i sengen med et varmt barn på hver side og en steppende baby i maven, bibbede min telefon. Lad nu være med at checke dem, tænkte jeg, og checkede. Inden klokken var 9, blev jeg således mindet om de 4 konflikter, jeg pt er involveret i på den ene eller den anden måde. Som kan fylde mine tanker og præge mine handlinger og mit overskud hele dagen. De har alle fået mere en én dag hver allerede, hvor jeg slet ikke har kunnet slippe mig irritation, og hvor min mand har brugt lang tid efter børnenes var blevet puttet på at få mig ned i gear og se det hele lidt fra oven. Sortere i, hvad jeg kan gøre noget ved og derfor er værd at tænke over, og hvad der bare må være, som det er, og derfor ikke er værd at bruge krudt på.

Det er han bare så skide godt til, og jeg er bare så pisse rådden til det. Kender I det med, hvis SKAT fx har lavet en kodyl fejl, som man først opdager fredag morgen, hvor man får fat i en spade af en skattemedarbejder, som får en til at føle sig som en komplet hattedame, hvorefter man knalder helt ud.. Så checker man igen om aftenen, hvor fejlen stadig er der og derfor forsøger man at rette hele weekenden, mens man gør det hele værre, og så er det bare umuligt at vente til mandag morgen. Eller når nogen skriver noget om en, hvor man slet ikke kan kende sig selv. Eller når en kollega giver en skylden for noget, man ikke kunne gøre for. Eller når man virkelig er en dårlig forælder og barnet falder i søvn, inden man når at sikre sig, at man har fået undskyldt og  bodsgangen er overstået. Eller når en familiekonflikt bringer en masse gammelt lort og dumme roller frem. Eller når en siv-stol fra Lauritz.com viser sig ikke at være i god stand, men snarere ligner noget, solsorten lagt æg i siden 1998. Så går man og koger, indtil det kan løses – og det er aldrig med det samme.

Jeg er blevet lidt bedre til at lade lortet ligge, til det kan løses. Lidt. Takket være min mand, primært. Og en veninde, der har en psyko-biks med noget “three principles”-dogme-tankegang om at  – ja, lade lortet ligge, til det holder op med at lugte. Og huske at kigge på fuglene i det blomstrende pæretræ imens. For det meste, hvis ikke det hele, går jo over.

Idag vil jeg vælge lykkebrillerne. Min dag startede med en reminder om konflikter og frustrationer og uretfærdigheder, men straks derefter gik vi ned i stuen, satte brød i ovnen og gik ud og checkede, om kyllingerne endelig er ruget ud. Mine to små unger og jeg, solskin, herlig vild have med alle mulige blomster og mere eller mindre mislykkede haveprojekter i ét virvar, en overfyldt trailer, lidt papirsskrald under hækken og masser af mælkebøtter. Og så stod vi og jublede over den første lille kylling, netop undslippet fra sit æg under sin varme hønemor. Så gik vi ind i huset og nussede vores killinger, som lige har fået øjne. Idyllen vil ingen ende tage… Og så endte vi ved morgenbordet.

I går var jeg ulykkelig over, at jeg i øjeblikket er dårlig til at håndtere konflikter med min ældste søn. Han er en skøn knægt på 12 år. Og jeg eskalerer det hele i stedet for at slukke ildebrande, bliver hys og råber. Virkelig dumt at demonstrere min magtesløshed og inkompetence på den måde. I dag er en ny dag med solskin. Gudskelov for nye dage. Resten får lov at ligge, og jeg vil huske mig selv på, at lort kan komposteres og blive til – ja, måske ikke lige lagkage, men i hvertfald gødning til jordbærrene til lagkagen.

Hav en dejlig dag!

Kh Kristina