Maven ud, næsen ind…

13

2. juni 2015 af Kristina Hobbs

Ved ikke helt, hvad der kommer ud af mine fingerspidser her til aften. Sidder og skriver ved sofabordet, en halvspist toast ved siden af mig (rester fra James´aftensnack), 3-4 halvtomme glas saft, mælk og juice (nogle af dem blandet, takket være James´hældeleg), nogle uspecificérbare krummer, hårbørste, elastikker, våde strømper, en karklud, to tandbørster og en kattekilling. Næh, to kattekillinger. Og Lynet McQueen. Og en fjernbetjening, som virkelig burde have en advarselstrekant for bakterie-alarm påklistret. Men hvem pokker desinficerer fjernbetjeninger i virkeligheden?

Er på barselsorlov nu, en orlov på barselsdagpenge, som har sit naturlige udløb om 12 måneder. Hvad der sker derefter er uvist. Vi kan ikke helt klare den økonomisk på et års “pasning af eget barn”-tilskud, som Gribskov kommune heldigvis er en af de kommuner, der stadig har – men der er vist mulighed for, at jeg kan arbejde helt selvstyret ca 15 timer om ugen med noget, hvor jeg kan have min lille, nye datter med. I forlængelse af projektet “skolen i virkeligheden”, som jeg har brugt det sidste halve års arbejde på at lancere i Gribskov Kommune (se skolenivirkeligheden.dk ). Det gider jeg virkelig godt at have mere med at gøre. Satser på, at jeg endnu en gang undviger et barn med kolik…Så det er ligesom fremtidsudsigterne – laaaaangt fremme i fremtiden. Lige nu og her er jeg hjemmegående og elsker at være det igen.

Det er jo ikke fordi, at dagene ligefrem står stille, bare fordi jeg er på barsel. Selvom jeg føler mig væsentligt mere fattesvag, end jeg plejer at være, og er tromletyk:

IMG_0008Uge 36:  livmål 112 cm, vægt 80kg (startede på 65)…Erfaringen siger mig, at jeg ender omkring de 125 cm, ca samme vægt, for jeg kan ikke spise så meget, som min appetit byder mig. Så jeg bliver ganske koloenorm, inden jeg kælver. Og alligevel skal jeg jo køre børn i skole, være til to millioner Lilleskolearrangementer. Ahmen altså – det er jo hyggeligt nok, men for faen – koncerter og ferniseringer og forældreaftener og skole/hjemsamtaler og (kommer lige i tanke om, at et par af lærerne vist nok læser med, shiiiit) lejrskoler og sommerfester og fødselsdage med forældre-kaffe og arbejdsweekender og drømmekager nok til at tagdække en mindre bungalow. Med 4 børn med hver gang er det altså bare ikke lige sjovt altid. I dag var vi ovre på Hillerød Lilleskoles musikskoles koncert, hvor Molly spillede så fint klaver – men de små var umulige, ligesom ca 40 af de andre små søskende, så det gik lidt ud over koncentrationen.

Status herhjemme er, at Silvia, Bastian og Molly nu går på samme Lilleskole syd for Hillerød. Det er et skønt sted, så det prioriterer vi. Siger jeg nu – men den ekstra skoleudgift på rundt regnet 5000 spir var uventet i budgettet, så vi kæmper en del. De stadigt større folkeskoler her i området er desværre ikke en mulighed for vores ældste søn. Efter 5 års skolegang i mange forskellige sammenhænge gav han og vi fortabt. Han knækkede simpelthen, ligesom mit hjerte, og så flyttede lillesøster Molly med på Hillerød Lilleskole. Og nu altså Silvia på 5 år, som også er af et følsomt gemyt, og som trives fint i de meget små rammer. James går i den lokale børnehave på deltid, og jeg står for at køre i skole, hente på Hillerød Station kl 14.20, når skolebussen kommer med børnene, være her om eftermiddagen med ungerne, lave mad, ordne putning osv. Min mand kommer nogle gange hjem i tide til at sige godnat ved 20-tiden. Med diverse fritidsaktiviteter og afhentninger fra legeaftaler, så er programmet stadig “på”, så jeg har ikke sådan særlig meget “fri”. Også fordi, at jeg har lidt svært ved at aflevere hhv James og Silvia, når de et par gange om ugen med bløde stemmer beder om at blive hjemme. Så nulrer vi rundt her, køber ind, går i haven, finder genbrugsfund i frivilligcenteret, bager pandekager, steger spejlæg, leger med killinger og kyllinger, skændes lidt og går i karbad.

Jeg har altså på fornemmelsen, at jeg har sat en masse skibe i søen her på bloggen, som jeg aldrig får samlet op på. Det er da irriterende.

Jeg har haft et stort fokus på at sætte en masse i gang i min nye hjemby Helsinge i de sidste par år. Det har jeg moret mig meget med, og jeg har lært en masse nye færdigheder og en masse nye mennesker at kende. Jeg har kæftet op om det både her på bloggen, på min facebook, linked-in, instagram og pinterest og i et par magasiner eller tre, og jeg har mødt op i ganske mange fora og forklaret, fortalt og netværket.

Og nu er jeg træt. Bygger rede og trænger ikke rigtig til så meget andet end mit hjem og min familie. Der kommer nok et tidspunkt, hvor man bare bliver træt at af høre sig selv fortælle, jeg føler mig lidt træt af mig selv, faktisk. Af den persona. Så nu trækker Fru Hobbs næsen lidt til sig for en stund.

Bloggen bliver ved med at være her, den er mit åndehul. Jeg håber, I stadig vil læse med fremover. I horisonten lurer en indlæg om den forestående fødsel, som jeg håber bliver i 50’er stil med mig og en jordemoder i soveværelset og Far og søskende i stuen. Tilkaldt til barselslejet, når Mor har født. Mig, altså. Ikke noget med nedgravede moderkager, fødekar og raw-cakes til dessert. Old school. Det gad jeg godt. Uanset, hvordan det går, så skriver jeg et eller andet om fødslen af min lille datter her på bloggen. Og der kommer også noget om at bruge vaskbare stofbleer til babys mås istedet for almindelige smid-ud-bleer. Og jeg har lovet nogen om at anbefale børnebøger. Det glæder jeg mig faktisk til at skrive.

Men jeg tror, at mit engagement på andre medier får lov til at sejle lidt afsted mod horisonten en periode. Føler ligesom ikke for det. Kender I det? Er egentlig heller ikke særlig god til det, tror jeg. Jeg sjusker. Mine billeder skiller sig ikke ud fra dem, mine unger tager med min smadrede iphone og en eller anden tåbelig app, der giver alle hugtænder og alfe-ører, og jeg glemmer at bruge alle de der filtre og fancy sager. Orker ikke sætte mig ind i flere redigerings-apps. En eneste ting håber jeg dog: Jeg har fundet på hash-tagget #gribskovforbørn på IG, som jeg håber vil leve sit eget lille liv i mit fravær og vokse sig større, så flere og flere tagger deres billeder, når de har lavet noget i kommunen, der er sjovt for børn- så kan andre familier få indblik i, hvad børnefamilier laver heroppe i vandkantsdanmark. Så jer fra Gribskov – brug lige #gribskovforbørn 🙂

Jeg vil også gerne samle op på mit stor have-projekt, som jo altså lider rimelig meget under totalt fravær af sommer – endsige forår. April var koldere en december, maj nar koldere end gennemsnittet for første gang siden 2003, og vejret i dag, fx, var sgu da lige til at kaste op i gummistøvlerne over. ALT, hvad jeg har nurset om, pottet om og plantet ud, er smækfornærmet gået i fuldt stop og står vrissent fast på kun at være lige præcis samme højde, som de var i maj, da de kom ud fra den varme stue. “DIN RÅDNE LORTE-AMATØR-GARTNER, KAN DU STAVE TIL KULDE-FØLSOM ELLER SKAL JEG HENTE NOGET SNE AT PISSE DET I FOR DIG, DIT IMBECILE URTEFJOLS!!!”- står de og vrisser til mig hver dag. Også alle dem, jeg plantede med fløjt og faldera i halmballer som del af mit forsøg med marjet marjet moderrrrrne halmballe-have. Noget med at hive halmballer hjem, forberede dem med vand og gødning og så lade dem gå lidt i opløsning, hvorefter de skulle være lune og dejlige for fx tomater at få fødderne i, ca. 14 dage førend man almindeligvis kan plante ud.

Øh nej.

De første 10 planter lagde sig fladt ned efter et døgn. Farvel. De næste 10 så bedre ud, for der var lige nogle lune dage. Og så blev de ædt af alle de snegle, som jeg tydeligvis har fået importeret fra Hr Røvbondemand, der solgte mig halmballerne. Store, fede, klamme Killerslugs. Hm. Så mine sidste 8 tomatplanter kom ud sidst i maj med fiberdug over. Sådan noget, som Isabella Smidt siger, man altid skal bruge, og som os almindelige mennesker aldrig bruger. Vel? Det er pissegrimt at have noget, der ligner fliseline udover planterne. Det er absolut ikke fordi, at tomaterne skød 3 meter i luften af taknemmelighed, men døde er de da ikke. De står bare sådan og fryser og brokker sig over blæsevejret.

Mine roser, som jeg skrev om her på bloggen, da jeg anlagde nye bede over hele haven – de har det til gengæld fremragende. Sætter billeder ind snarest, mange af dem har knopper. Og jeg har byttet mig til en masse geranier, rabarber, citronmelisse og hindbær, som også står fint. Så haveprojektet skrider fremad – men halmballerne får hønsene sgu næste år! Hov jo – hønsene er jo også et nyt projekt fra i foråret – de har fået kyllinger for ca 5 uger siden, 4 af dem, så ud af 8 høns havde vi 4, der var skruk. Så hakkede en sindssyg høne 3 kyllinger ihjel, og så forviste vi to af de forhenværende skrukhøns. Nu har vi 4 kyllinger og 6 høns og lige præcis 0 æg om dagen. Det er jo skønt. Det der med affaldskværn=havehøns, den er god nok, og de æder også skvalderkål, gamle madpakker og snørebånd, men de ved tilsyneladende ikke, at de skal kvittere med andet end hønselort i imponerende mængder.  Og det kan man altså ikke putte i pandekagerne eller æggebægrene. Jeg vil i hvertfald ikke gøre forsøget.

Det eneste, jeg har på paletten udover at hæve dagligt, er at plante agurkeplanter ud. Og nogle levkøjer og noget basilikum og nogle snerler. Men det er også rigeligt, når nu jordoverfladen er SÅ langt sydpå og under min mave.  Har ikke set mine fødder siden Påskedag. Vildt, at jeg engang så sådan her ud.

Har indsat et billede som min gravatar-profil, hvor I kan se alle mine børn. Indtil videre.

Det var et rodet indlæg. Struktur er ikke min stærke side pt. Måske aldrig.

Vi skrives ved!

Kærlig hilsen

Kristina

 

Reklamer

13 thoughts on “Maven ud, næsen ind…

  1. Sussi Skougaard siger:

    Hej
    Det er superherligt at læse din blog. Jeg både griner, genkender og synes det er gevaldigt, så meget du kan skrive, og så meget du når i din hverdag. Gad vide om det er mest vi når eller ikke når?
    Jeg er selv mor til 4. To piger på 11 og 9, en dreng på 6 og senest en pige på 10 mdr. Jeg nyder i den grad også at gå hjemme på barsel, og strækker den helt til september. Det er ren nydelse. Folk spørger om ikke det er hårdt at have 4 børn, men jeg synes det er min rigdom. Jeg har meget at se til, men det er fordi jeg gerne vil mine børn og samtidig også gerne have et nogenlunde rydeligt og rent hjem. Jeg vil helst ikke opleve ikke at have noget at se til det, så bliver det kedeligt. Min have skal være nem, jeg bruger mest haven til at hænge vasketøj ud på snoren, det elsker jeg. Jeg bruger vaskbare stofbleer til min lille. For 1.gang, det er en skøn fornemmelse. I øvrigt har jeg haft alle mine børn hjemme til de blev ca. 3 år og startede børnehave. Modsat din mand, så er min mand hjemme altid. Han er førtidspensionist pga psykisk sygdom, men han klarer de fleste opgaver i hjemmet og passer børn, når jeg er på arbejde i hjemmeplejen i aftenvagter.
    Jeg vil ønske dig en glædelig barsel-fødsel-orlov, og tak fordi jeg må følge dig. Jeg bor 20 km syd for Skagen, og glæder mig til sommeren.
    Mange hilsner fra Sussi

    Like

    • Kære Sussi
      Tusind tak for din præsentation – hyggeligt at du læser med fra den anden ende af landet. Jeg bliver altid så glad, når læsere skriver mig, så det er du altid velkommen til!
      Hvilke stofbleer var du gladest for t dit spædbarn? J brugte totsbots t Silvia og James, men solgte dem derefter, og denne gang var de for dyre at anskaffe. Så tager gerne imod tips og anbefalinger! Kh Kristina

      Like

      • Sussi Skougaard siger:

        Hej igen
        Ang. stofbleer. Jeg begyndte først med stofbleerne da min datter var 8 mdr. Så jeg har ingen erfaring med de helt spæde. Jeg købte brugte imse vimse AIO. Men jeg vil også gerne prøve med uldblebukser over en stofble eller en prefold, da jeg tror det giver mindre vasketøj, de tørrer hurtigere og er meget billigere at anskaffe. Jeg har godt hørt at totsbots er dyre. Jeg har læst meget på koogko.dk, men det er sørme svært at finde ud af. Der er mange valgmuligheder.
        Held og lykke med det.
        Vh. Sussi

        Like

      • Ja, det er en jungle. Var også glad for imse og Bumgenious aio. Denne gang har jeg købt en bunke meget blandede bleer på eBay – så må vi se, om noget af det duer… Skriver om dem! Kh K

        Like

  2. Lise siger:

    Hej Kristina!

    Dejligt at du stadig vil blogge i det omfang, det lader sig gøre. Jeg nyder at læse om din/jeres hverdag og jeg har stor respekt for din ærlighed i stort og småt.

    Dine skriverier fremkalder både smil og tårer, genkendelse og inspiration til at tænke ud af boksen. Skønt!

    Kæmpe tak for dine altid vedkommende indlæg. De rammer også plet hos en lille familie i den midt-nordlige del af Jylland – jeg bor med mand og to piger (2 og 6 år) og et 2015 barn på vej sidst på året.

    God orlov og rigtig god fødsel, når du snart kommer så langt.

    Kh
    Lise

    Like

  3. Maria Therese siger:

    Pæn vom!

    Har I været en tur rundt i haven og kigge efter æg? Vores høns ynder at finde en hulning under en busk eller lignende… Med 7000 kvm grund går der gerne ca 14 dage før vi finder æggene. Så er der æggekage til aftensmad og en tier i findeløn!

    Og min have skranter også noget- stopfodrer tomatplanterne med hønselort, hvilket lader til at give dem livsgnist, men generelt er det sgu bare for koldt – jeg har fx endnu kun set en enkelt bi i haven, så om de mange æbleblomster bliver til æbler, vil tiden vise.

    Kh

    Like

  4. Maria Therese siger:

    Jo jo, de får en lort eller to, hvis de alligevel ligger og flyder på fliserne. Det har endnu ikke været for skrap kost, men ved ikke helt hvad normen er for den slags… Anlægsgartner-Svigerfar påstod at hønsebæ er det ypperste tomatgødning, og indtil videre har det virket.

    Like

  5. Anna siger:

    Jeg er stødt på din blog ved et tilfælde og blev siddende alt for længe her foran computeren for at læse med.

    Jeg er selv mor til 5 skønne unger. 3 drenge på 13,15 og 17 og et par tvillingepiger på 9 år. Jeg var hjemmegående i de første 7 år af drengenes liv. Dengang var der bedre orlovsmuligheder end i dag og vi valgte, at jeg gik hjemme sideløbende med nogle enkelte fag på universitetet. Med mine tvillingepiger var jeg hjemme i 17 måneder. Vi var da så ufatteligt heldige, at vi vandt en meget stor gevinst i lotto og dermed er blevet økonomisk uafhængige.

    Glæd dig til livet med 5 børn. Det er hårdt, vanvittigt, skønt og fantastisk berigende. Jeg elsker mine unger. De første 3 unge mænd er godt på vej ind i voksenlivet og spiser os ud af huset. Vi har et kostbudget på over 14.000 kr. om måneden, da det koster at prioritere økologisk mad og i sær kød, de gerne vil have… .-)

    Du skriver meget levende og jeg vil nu fast følge med her på bloggen. Ønsker dig alt det bedste med fødslen af din datter og glæder mig til at læse med, når du har født…

    Anna

    Like

    • Kære Anna
      Tak for din søde kommentar og rigtig hjertelig velkommen til min blog og mit liv! Dejligt at høre fra en som dig – og lidt eksotisk med en stor lottovinder, det lyder jo helt vildt og må have medført nogle grundige overvejelser om prioriteringer og livsvalg..
      Min mand ogjegmåtte lige sluge en klump, da vi læste, at I spiser for 14 kilo om mndr – den slags penge hænger jo ikke ligefrem på træerne!
      Tryk endelig på knappen “send mig en mail,når der er nyt på bloggen!, såer du registreret som følger og får direkte besked.

      Du er altid velkommen til at kommentere:-)
      Kh Kristina

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: