Maven ud, næsen ind…

Ved ikke helt, hvad der kommer ud af mine fingerspidser her til aften. Sidder og skriver ved sofabordet, en halvspist toast ved siden af mig (rester fra James´aftensnack), 3-4 halvtomme glas saft, mælk og juice (nogle af dem blandet, takket være James´hældeleg), nogle uspecificérbare krummer, hårbørste, elastikker, våde strømper, en karklud, to tandbørster og en kattekilling. Næh, to kattekillinger. Og Lynet McQueen. Og en fjernbetjening, som virkelig burde have en advarselstrekant for bakterie-alarm påklistret. Men hvem pokker desinficerer fjernbetjeninger i virkeligheden?

Er på barselsorlov nu, en orlov på barselsdagpenge, som har sit naturlige udløb om 12 måneder. Hvad der sker derefter er uvist. Vi kan ikke helt klare den økonomisk på et års “pasning af eget barn”-tilskud, som Gribskov kommune heldigvis er en af de kommuner, der stadig har – men der er vist mulighed for, at jeg kan arbejde helt selvstyret ca 15 timer om ugen med noget, hvor jeg kan have min lille, nye datter med. I forlængelse af projektet “skolen i virkeligheden”, som jeg har brugt det sidste halve års arbejde på at lancere i Gribskov Kommune (se skolenivirkeligheden.dk ). Det gider jeg virkelig godt at have mere med at gøre. Satser på, at jeg endnu en gang undviger et barn med kolik…Så det er ligesom fremtidsudsigterne – laaaaangt fremme i fremtiden. Lige nu og her er jeg hjemmegående og elsker at være det igen.

Det er jo ikke fordi, at dagene ligefrem står stille, bare fordi jeg er på barsel. Selvom jeg føler mig væsentligt mere fattesvag, end jeg plejer at være, og er tromletyk:

Uge 36:  livmål 112 cm, vægt 80kg (startede på 65)…Erfaringen siger mig, at jeg ender omkring de 125 cm, ca samme vægt, for jeg kan ikke spise så meget, som min appetit byder mig. Så jeg bliver ganske koloenorm, inden jeg kælver. Og alligevel skal jeg jo køre børn i skole, være til to millioner Lilleskolearrangementer. Ahmen altså – det er jo hyggeligt nok, men for faen – koncerter og ferniseringer og forældreaftener og skole/hjemsamtaler og (kommer lige i tanke om, at et par af lærerne vist nok læser med, shiiiit) lejrskoler og sommerfester og fødselsdage med forældre-kaffe og arbejdsweekender og drømmekager nok til at tagdække en mindre bungalow. Med 4 børn med hver gang er det altså bare ikke lige sjovt altid. I dag var vi ovre på Hillerød Lilleskoles musikskoles koncert, hvor Molly spillede så fint klaver – men de små var umulige, ligesom ca 40 af de andre små søskende, så det gik lidt ud over koncentrationen.

Status herhjemme er, at Silvia, Bastian og Molly nu går på samme Lilleskole syd for Hillerød. Det er et skønt sted, så det prioriterer vi. Siger jeg nu – men den ekstra skoleudgift på rundt regnet 5000 spir var uventet i budgettet, så vi kæmper en del. De stadigt større folkeskoler her i området er desværre ikke en mulighed for vores ældste søn. Efter 5 års skolegang i mange forskellige sammenhænge gav han og vi fortabt. Han knækkede simpelthen, ligesom mit hjerte, og så flyttede lillesøster Molly med på Hillerød Lilleskole. Og nu altså Silvia på 5 år, som også er af et følsomt gemyt, og som trives fint i de meget små rammer. James går i den lokale børnehave på deltid, og jeg står for at køre i skole, hente på Hillerød Station kl 14.20, når skolebussen kommer med børnene, være her om eftermiddagen med ungerne, lave mad, ordne putning osv. Min mand kommer nogle gange hjem i tide til at sige godnat ved 20-tiden. Med diverse fritidsaktiviteter og afhentninger fra legeaftaler, så er programmet stadig “på”, så jeg har ikke sådan særlig meget “fri”. Også fordi, at jeg har lidt svært ved at aflevere hhv James og Silvia, når de et par gange om ugen med bløde stemmer beder om at blive hjemme. Så nulrer vi rundt her, køber ind, går i haven, finder genbrugsfund i frivilligcenteret, bager pandekager, steger spejlæg, leger med killinger og kyllinger, skændes lidt og går i karbad.

Jeg har altså på fornemmelsen, at jeg har sat en masse skibe i søen her på bloggen, som jeg aldrig får samlet op på. Det er da irriterende.

Jeg har haft et stort fokus på at sætte en masse i gang i min nye hjemby Helsinge i de sidste par år. Det har jeg moret mig meget med, og jeg har lært en masse nye færdigheder og en masse nye mennesker at kende. Jeg har kæftet op om det både her på bloggen, på min facebook, linked-in, instagram og pinterest og i et par magasiner eller tre, og jeg har mødt op i ganske mange fora og forklaret, fortalt og netværket.

Og nu er jeg træt. Bygger rede og trænger ikke rigtig til så meget andet end mit hjem og min familie. Der kommer nok et tidspunkt, hvor man bare bliver træt at af høre sig selv fortælle, jeg føler mig lidt træt af mig selv, faktisk. Af den persona. Så nu trækker Fru Hobbs næsen lidt til sig for en stund.

Bloggen bliver ved med at være her, den er mit åndehul. Jeg håber, I stadig vil læse med fremover. I horisonten lurer en indlæg om den forestående fødsel, som jeg håber bliver i 50’er stil med mig og en jordemoder i soveværelset og Far og søskende i stuen. Tilkaldt til barselslejet, når Mor har født. Mig, altså. Ikke noget med nedgravede moderkager, fødekar og raw-cakes til dessert. Old school. Det gad jeg godt. Uanset, hvordan det går, så skriver jeg et eller andet om fødslen af min lille datter her på bloggen. Og der kommer også noget om at bruge vaskbare stofbleer til babys mås istedet for almindelige smid-ud-bleer. Og jeg har lovet nogen om at anbefale børnebøger. Det glæder jeg mig faktisk til at skrive.

Men jeg tror, at mit engagement på andre medier får lov til at sejle lidt afsted mod horisonten en periode. Føler ligesom ikke for det. Kender I det? Er egentlig heller ikke særlig god til det, tror jeg. Jeg sjusker. Mine billeder skiller sig ikke ud fra dem, mine unger tager med min smadrede iphone og en eller anden tåbelig app, der giver alle hugtænder og alfe-ører, og jeg glemmer at bruge alle de der filtre og fancy sager. Orker ikke sætte mig ind i flere redigerings-apps. En eneste ting håber jeg dog: Jeg har fundet på hash-tagget #gribskovforbørn på IG, som jeg håber vil leve sit eget lille liv i mit fravær og vokse sig større, så flere og flere tagger deres billeder, når de har lavet noget i kommunen, der er sjovt for børn- så kan andre familier få indblik i, hvad børnefamilier laver heroppe i vandkantsdanmark. Så jer fra Gribskov – brug lige #gribskovforbørn 🙂

Jeg vil også gerne samle op på mit stor have-projekt, som jo altså lider rimelig meget under totalt fravær af sommer – endsige forår. April var koldere en december, maj nar koldere end gennemsnittet for første gang siden 2003, og vejret i dag, fx, var sgu da lige til at kaste op i gummistøvlerne over. ALT, hvad jeg har nurset om, pottet om og plantet ud, er smækfornærmet gået i fuldt stop og står vrissent fast på kun at være lige præcis samme højde, som de var i maj, da de kom ud fra den varme stue. “DIN RÅDNE LORTE-AMATØR-GARTNER, KAN DU STAVE TIL KULDE-FØLSOM ELLER SKAL JEG HENTE NOGET SNE AT PISSE DET I FOR DIG, DIT IMBECILE URTEFJOLS!!!”- står de og vrisser til mig hver dag. Også alle dem, jeg plantede med fløjt og faldera i halmballer som del af mit forsøg med marjet marjet moderrrrrne halmballe-have. Noget med at hive halmballer hjem, forberede dem med vand og gødning og så lade dem gå lidt i opløsning, hvorefter de skulle være lune og dejlige for fx tomater at få fødderne i, ca. 14 dage førend man almindeligvis kan plante ud.

Øh nej.

De første 10 planter lagde sig fladt ned efter et døgn. Farvel. De næste 10 så bedre ud, for der var lige nogle lune dage. Og så blev de ædt af alle de snegle, som jeg tydeligvis har fået importeret fra Hr Røvbondemand, der solgte mig halmballerne. Store, fede, klamme Killerslugs. Hm. Så mine sidste 8 tomatplanter kom ud sidst i maj med fiberdug over. Sådan noget, som Isabella Smidt siger, man altid skal bruge, og som os almindelige mennesker aldrig bruger. Vel? Det er pissegrimt at have noget, der ligner fliseline udover planterne. Det er absolut ikke fordi, at tomaterne skød 3 meter i luften af taknemmelighed, men døde er de da ikke. De står bare sådan og fryser og brokker sig over blæsevejret.

Mine roser, som jeg skrev om her på bloggen, da jeg anlagde nye bede over hele haven – de har det til gengæld fremragende. Sætter billeder ind snarest, mange af dem har knopper. Og jeg har byttet mig til en masse geranier, rabarber, citronmelisse og hindbær, som også står fint. Så haveprojektet skrider fremad – men halmballerne får hønsene sgu næste år! Hov jo – hønsene er jo også et nyt projekt fra i foråret – de har fået kyllinger for ca 5 uger siden, 4 af dem, så ud af 8 høns havde vi 4, der var skruk. Så hakkede en sindssyg høne 3 kyllinger ihjel, og så forviste vi to af de forhenværende skrukhøns. Nu har vi 4 kyllinger og 6 høns og lige præcis 0 æg om dagen. Det er jo skønt. Det der med affaldskværn=havehøns, den er god nok, og de æder også skvalderkål, gamle madpakker og snørebånd, men de ved tilsyneladende ikke, at de skal kvittere med andet end hønselort i imponerende mængder.  Og det kan man altså ikke putte i pandekagerne eller æggebægrene. Jeg vil i hvertfald ikke gøre forsøget.

Det eneste, jeg har på paletten udover at hæve dagligt, er at plante agurkeplanter ud. Og nogle levkøjer og noget basilikum og nogle snerler. Men det er også rigeligt, når nu jordoverfladen er SÅ langt sydpå og under min mave.  Har ikke set mine fødder siden Påskedag. Vildt, at jeg engang så sådan her ud.

Har indsat et billede som min gravatar-profil, hvor I kan se alle mine børn. Indtil videre.

Det var et rodet indlæg. Struktur er ikke min stærke side pt. Måske aldrig.

Vi skrives ved!

Kærlig hilsen

Kristina