Mine 10 tips til tiden efter fødslen. Timet og tilrettelagt.

Hej derude.

Da jeg, fuldstændigt rundt på gulvet af kærlighed og fysisk chok over det at føde, hjembragte min førstefødte i 2003, var det rigtig meget, der kom bag på mig. Jeg havde helt styr på det med D-dråber, jerntilskud og blestørrelser, stort set alt om babyen var jeg blevet forberedt på af pjecer, sundhedsplejersker og andre damer – men mig, min krop og hvordan hverdagen tager sig ud med et spædbarn, det var satme en øjenåbner. Jeg var jo herreklam i ugevis, unævnelige væsker flød ud allevegne, alt gjorde ondt på nye, spændende måder, og mine behov var sgu lige så akutte som babys – men jeg kunne ikke finde ud af at time dem. Det var vidunderligt og meget svært at blive mor. Selvom jeg var helt sikker på, at jeg nok skulle finde ud af det, så kom det meste bag på mig. Og jeg havde ellers læst hele naboens samling af gravidblade. To brevordnere fulde af dem – men der stod ikke så meget om barselsflåd og sure ammeindlæg… For nu at være klam fra starten. Derfor dette indlæg. Nu ved I det:-)

Vi starter igen:

Sidder og skriver oppe på soveværelset, mens jeg skubber til slyngevuggen, så snart jeg kan høre Ava grøffe derinde. James og Silvia sover i deres senge herinde på fælles soveværelset, Bastian ser film i kælderen med min mand og min svigerfar, og Molly hygger sig i sin pige-hule af et værelse. Det er skumring, og jeg skulle lige vælge mellem at blogge, at flytte rundt på nogle frugtbuske i haven og at sætte dej over og hænge vasketøj op. Valgte jer.

Lige nu, mens der er sommerferie og ingen skal ud af døren om morgenen, er det jo en smal sag at passe både et spædbarn og 4 andre børn. Min mand holder ikke barselsfri, så jeg er lige så “på” i forhold til hus og hjem og børn, som jeg plejer at være. For nu at være fair, så holdt han fri den første dag, og han har haft et eller to børn med på arbejde et par dage – og mine forældre har haft nogle af børnene på et par overnatninger. Det har været fedt at opleve, hvordan det hele jo går alligevel, selvom Mor her er temmelig mørbanket efter fødsel og laaaaaaaang graviditet. Det er jo også gået de andre 4 gange, ikke sandt? Jeg klør på projektet med vanlig ildhu. Det giver stor tilfredstillelse på pragmatisme-kontoen at kunne passe børn, et spædbarn og et vrag af en kvindekrop samtidig. Eller også giver det bare vildt underskud på tilstrækkeligheds-kontoen. Det kommer lidt an på, hvor meget jeg har sovet.

Jeg plejer at opleve stort overskud efter en fødsel, som jeg vist også skrev sidst. Bare det ikke at være gravid længere gør, at jeg sover fuldstændigt fantastisk meget bedre, utallige amninger eller ej. Jeg kan ligge på maven, jeg kan klø mig, hvor det klør, ingen kramper i tæerne, ikke 28 tisseture i timen, ingen halsbrand. Og så den der lille bløde baby, hvis kinder er så lækre at kysse. Åh, det er så fedt.

Jeg tænkte, at jeg ville dele lidt erfaringer ud denne gang. Ikke sådan “gør sådan her, så er du sikker på succes, for jeg er pisseklog”, men mere et par simple tricks og grundlæggende overvejelser, som jeg efterhånden har tillært mig, fordi jeg har født 5 gange og altid har (mere eller mindre selvvalgt) været meget alene med barslen og pasning af post-fødselskrop, spædbarn og søskende. Jeg håber, der er nogle af jer derude, der kan bruge mine erfaringer til noget.

Forældretiming er det vigtigste at lære overhovedet. Dagens behov skal være timet og tilrettelagt. Langt vigtigere end fagtesange, klidbollebagning, og hvad man gør, når Sulejma har spist af pelargonierne.

Du skal tænke over, hvilke behov, der skal stilles indenfor et eller andet tidsrum, og så skal du gribe enhver chance til at forberede dig, så de behov ikke når at blive desperate. Desperation giver stress og utilstrækkelighedsfølelse hos Mor, og dér vil du ikke hen. Tro mig. Du kan med fordel vænne dig til altid at tænke forud på den måde. Behov handler her om sult, tørst, wc-besøg (eller bleskift), bad, rent sengetøj, støvsugning, neglelak på storesøsters tæer, 10 pinde på strikketøjet – hvad som helst, som gør, at du eller andre i familien, som du har ansvar for, oplever velvære og bliver glade.

Væn dig til at gøre ting, forberede dig eller udføre opgaver, når du har hænderne fri. Når du endelig ikke skal amme eller skifte ble eller løse konflikter – uopsættelige ting, som skal gøres NU, så forbered kommende behov eller stil dine egne. Med det samme. Så når du ikke så tit til det punkt, hvor det føles, som om alle skriger på dig og din opmærksomhed, og du bare SÅ gerne vil have 10 minutter i fred på lokum med et dameblad!

Et eksempel:

Klokken er 6.15. Baby vågner med grøffen ved siden af dig i sengen. Lagnet er vådt, hun har tisset igennem. I nat gylpede hun din pude og dit hår til, så lidt babytis gør ingen forskel. Hun skal skiftes, sengen skal skiftes, vasketøjet skal bæres ned i vaskekælderen (hvor der allerede er vådt tøj at hænge op, som du glemte i går). Baby er også sulten, helt vildt, faktisk. Men også virkelig våd. Nå, du ammer hende lidt i sengen – av, for fanden, det gør stadig ondt, når hun tager fat på venstre bryst, og AAAARRV, for fanden, der er stadig efterveer, der bider, når mælken løber til. Godmorgen! Nu drypper der mælk fra det andet bryst, mens venstre er optaget. Du forsøger at bøje dig op at sidde for at lede efter en stofble i fodenden – AAAWWW for F – svært, når mavemusklerne stadig befinder sig et sted nede bagved milten eller sådan noget, og bækkenbunden totalt nedlægger veto mod nogensinde at være til nogen som helst nytte igen. “Husk knibeøvelser”, min bare, tænker du – man kan jo slet ikke mærke, OM man kniber, alt syd for navlen (som i øvrigt mest ligner en skydeskive) er i granatchok. Ingen stofble i sigte, må bruge en snip af det alligevel klamme sengetøj.

Du kravler ud af sengen med baby på armen, over på puslebordet. Så begynder det  – for der er ikke flere vådservietter. Op med baby, ud og hente køkkenrulle i mangel af bedre. Skifte videre – blespanden er meget fuld, den fyldte ble falder på gulvet. Noget vælter ud. Du nyser pludseligt – og så sker der noget igen. Du tisser simpelthen på gulvet. Nys og ingen bækkenbund= inkontinens. Herligt. Skønt. Sikke en morgen. Du er allerede smurt ind i flere slags tis plus babygylp, der er babylort på gulvet, masser af tøjvask på programmet, du er vildt sulten og tørstig, og baby græder på puslebordet. For slet ikke at tale om, at dine bryster brænder, du trænger virkelig meget til at vaske hår og meget gerne 4 timers sammenhængende  – eller bare 2 – søvn, dit maveskind ligner en ulykke, du har vinkefedt på underarmene,  stadig lår i skoene, og er det virkelig en eller anden graviditetsbetinget pigment forandring lige der i din pande?

Jeg stopper her – dagen kan sagtens byde på meget mere, navnlig, hvis du har børn i forvejen. Alt det her kunne sagtens være en del af min dag. En lille bitte del, måske 10 minutter. Resten af dagen vælter der behov og krav og trang ned over hovedet på mig og andre forældre. Man finder ud af det, bare rolig.

Løsningen er to fold:

Forberedelse OG mantraet “alt er en periode, alt går over, alt forandres”.

Forberedelse får dig igennem dagen. Det med, at det er en periode, får dig igennem ugen, måske måneden.

Når jeg har født, ved jeg efterhånden, hvordan min krop føles, og hvordan jeg skal overkomme det. Jeg bilder mig ind, at jeg ved, hvordan mine babyer får det godt og roligt, og hvad der skal til, for at dagen fungerer herhjemme. Måske er det hele anderledes for dig. Grundlæggende handler det som sagt om forberedelse og tidsperspektiv. De to kongstanker ligger til grund for denne liste over fif til forældreskab:

1: Godt udstyr.

Når du har født, er din krop i oprør. Hormonerne tæsker rundt i hele systemet og gør alting til noget rod. Undtagen de første 12 timer, hvor jeg oplever et særligt klarsyn, en ro, som nok handler om, at jeg skal tage mig af et lille forsvarsløst væsen – derefter er det ragnarok indeni. Og i den tilstand er det ikke så hensigtsmæssigt at skulle ud og shoppe efter noget som helst – heller ikke på nettet. Så vær forberedt. Mine anbefalinger er:

En slyngevugge. Verdens bedste sove-redskab.

En ringslynge (ikke vikle, fordi amning af et spædbarn er nemt i en slynge).

En lift (til at lægge baby i andre steder i dit hjem og i fx ladcykler og i børnehaver, hvis du skal hente søskende).

Blødt og vasket tøj uden syninger bagpå (ikke rart at ligge på) og uden kraver og andet mærkeligt pynt. En bunke heldragter med fødder (sokker sparker de alligevel af) af bomuld og et par uldne striktrøjer fra genbrugsen er genialt og billigt og bæredygtigt. Samt en masse stofbleer (indfarv dem evt, så er det nemt at kende dine egne, når du er i mødregruppe osv).

Et par sutter.Gå efter nogle uden kemi, men til få penge. Hvis baby er til sut, så vil du være glad for, at baby bruger en ganske almindelig sut, som man kan få allesteder i 3-paks og ikke en superfancy tekno-sut i retro-design til 130 kr, som man kun kan købe på apoteket. Det er skideirriterende, når man lige er i Magasin og ungen mangler en sut. En sut gør også baby nemmere at trøste for andre end dig, hvis du en dag skulle få lyst til, at Far eller andre lige tager over i 15 minutter. Og det får du lyst til. Tro mig. Et karbad er SÅ meget dejligere, når baby ikke skriger lungerne af led i Mormors favn, mens du forsøger at skylle hårkur ud af øjnene. Så prøv med den sut. 3 af mine 5 har brugt sut, ved ikke, hvorfor de sidste 2 ikke ville – men det var nemmere med dem, der brugte sut. 100 %.

Diverse puslehalløj – bleer, vaskeklude, Weleda’s numsecreme (nobody does it better), saltvandsdråber til stoppede næser (hvis baby er forkølet, er det umuligt for dem at die ordentligt), snotsuger (det samme) etc.

En voksipose med sommer og vinterdyne. Køb den gerne brugt, de holder for evigt. Min har holdt til i alt 7, nu 8 børn og fungerer upåklageligt – er grim som arvesynden i al sin lille/grøn/karrygule ternede pragt, men den er dejlig blød og varm.

2: Verdens grimmeste trusser.

Det er sådan her: Når du er i fødsel, ophører du med at have kontrol over noget som helst i dit underliv. Det ved hospitalspersonalet, og derfor får du nogle helt ubeskriveligt, ganske utænkeligt usexede engangs-nettrusser på, med et bind på størrelse med et lokumsbræt i. Sådan nogle trusser og sådan nogle bind har du så på i nogle dage – måske uger – efter fødslen. Det er altså et problem. De der nettrusser. Man kan jo ikke være sig selv med dem på! Og gravid-trusserne sidder forkert, og dine gamle trusser er for små – intet passer. Og der kommer al mulig klam væske ud i ugevis dernedefra, så nettrusserne er faktisk nødvendige. Klamme, som de er. Der kommer en dag, hvor du ikke behøver have dem på mere, den kommer snart, og det må du bare have i tankerne, når din sidste rest af ynde forsvinder i veer og nettrusser. Alt er en periode. Din tid i Agent Provocateur kommer igen. Efter nettrusserne. Face it. Men sørg lige for, at dine andre børn ikke ser dig i dem  – det er grænseoverskridende….

 

3: Drop det.

Måske du gerne vil byde på traktement i barselsdagene. Bladene er fulde af råd om at fylde fryseren op med hjemmebag og gryderetter. Drop det, siger jeg. Du skal ikke diske op med alt muligt, når du lige har født. Du skal tage dig af dig selv, din baby og evt dine andre børn. I dag kan man i virkelig mange byer købe dagligvarer fra kl 7-23, så det er heller ikke nødvendigt at købe vildt ind på forhånd. Og netsupermarkederne findes jo også. Lær at bede om hjælp hos dine gæster, dine venner, din familie, og tag imod den. Det gør folk glade at hjælpe – dem, der ikke bliver glade af det, kan ikke være det bekendt. I barselsdagene spiser vi simpelt, vi spiser pasta, rå grønsager, suppe, kyllingelår, stegt torskerogn, spejlæg, rugbrød, bagte kartofler, muesli, ris med ærter og soya. Jeg står sgutte og hiver boeuf stroganoff op af fryseren. Hvis du er vant til at bage, så hold din surdej ved lige og bag, men hvis ikke, så er barslen ikke tiden, hvor du skal til at være Fru Kiksekage Klidmoster og servere hjemmebag for svigermor. Drop det – man kan købe dejligt brød, og det kan hun jo gøre på vejen.  Du behøver ikke bevise noget som helst, du har lige født! Det der med at fylde fryseren op, det har jeg aldrig forstået. Det er at sætte for meget fokus på noget, der slet ikke behøver fokus, synes jeg. Ikke i den første tid. Det hænger sammen med nr 4..

4: Fordøjelse

Altså – endnu en halvklam ting. Som gravid var du nok forstoppet pga jerntilskuddet. Du har du lige født, og så har du nok fået et lavement. Det sætter din mave i stå, så det er meget normalt, at der går op til en uge, før du igen kan komme på wc. Det er et ret stort og ubeskrevet problem i det meste gravid-lekture. Når man i forvejen er i en træls tilstand rent fysisk – og det er man efter at have presset en håndbold gennem et nøglehul -, så hjælper det ikke, at man har mavsen fuld af l… oveni. Mit råd er at spise derefter – dvs ingen stivelse (brød, pasta, ris), mange grove grønsager og frugt (ikke banan), æg, kød og bønner/linser/ærter. Og drik virkelig meget vand, gerne med citron. Det hjælper gevaldigt på forstoppelse med den kost.  Hold dig så vidt muligt fra magnesia og andre lægemidler – det er noget skidt at komme igang med. Forberedelse er din ven her, for hvis du, lige så snart du har en ledig hånd, skærer nogle grønsager og frugter ud i mundrette bidder og putter i en bøtte i køleren (for mig er det fx kogt broccoli, gulerødder, spirer, små tomater, rød peber, appelsiner, ferskener, jordbær og ærter) og smider kyllingelår i ovnen, så har du hele tiden noget nem fingermad klar til at spise, når du har tid. Og du bliver sulten. Meget. Man bliver så selvmedlidende og vrissen, når man virkelig er sulten…Du kan også spise en rulle chokolade kiks eller alle ungernes mælkesnitter, det hjælper på mange ting. Men desværre ikke på forstoppelse. Just saying.

5: Amning

Måske skal du ikke amme – det kan der være mange grunde til. Jeg har ammet i 7 år samlet, og nu tager jeg fat på et par år mere. I starten er det normalt at amme 12 timer i døgnet. Det er virkelig meget tid, der går med det, og da det kræver en del koncentration både fra baby og fra dig i starten, så er du altså nødt til at sætte dig på din flade – eller ligge ned – og ikke lave andet end at slappe af. Senere kan du sikkert amme i en slynge og lave alt muligt andet samtidig – og det kræver heller ikke så mange timer dagligt – men i den første måneds tid er det altså virkelig tidskrævende. Sådan er det. Det må du finde ud af at nyde. Tag gerne Netflix med i regnestykket – du skulle da gerne have lyst til at kigge forelsket på baby i den første tid, mens hun ligger og dier, men der er ingen, der siger, at du skal glo på hende samfulde 12 timer – man må gerne se TV imens. Eller sms’e eller læse en bog eller tale med sin mand eller spille Uno med storesøster.

Amningen kan være en god måde at få søskende til at synes, at det er ok med baby. Det, at du sidder stille i mange timer om dagen er nok noget nyt, og børn kan som regel godt lide den ro – de ved, hvor de har dig, du fiser ikke rundt som en flue i en flaske, men sidder bare og ammer. Den mulighed opsnapper søskende lynsnart. Giv dem mulighed for at dele nærheden med dig. Det gør jeg ved at indrette ammesteder i huset (et eller flere alt efter, hvor stort hjem, du har) med et par højtlæsningsbøger og måske fotoalbum (eller en ipad til fælles aktiviteter, find nogle spændende nye apps) udover de ting, jeg altid har behov for, når jeg ammer. Det er stofbleer til gylp, en vandflaske til mig (der skal altid stå en vandflaske eller drikkedunk med koldt vand i køleren af samme grund, du bliver vildt tørstig af at amme, så der skal være vand, hvor du sidder – stil det klar hver morgen), og en pude eller ammepude, så du kan anvende flere ammestillinger. Det er rart at kunne, navnlig i starten, hvor dine brystvorter bliver meget ømme og måske har sår. Men for alt i verden – sæt dig ned og am. Ro på. Nyd baby eller børnene. Det er en fase, det går over. Pludselig skal de til Lukas Graham koncert på Christiania og vil have en navlepiercing. Lige nu er lykken bare at sidde i en sofa med dig.

6: Udstyr til dig.

Forresten: Inden fødslen, så sørg for at have et par ammebh’er klar derhjemme. Køb nogle uden bøjler i bomuld, ca 3 skålstørrelser mere, end du plejer at bruge (inden graviditet). Dine bryster hæver vanvittigt meget op den første uges tid, derefter falder de lidt, men ikke meget. Og du får ondt, og de bliver tunge, så vær god ved dem. Køb også nogle ammeindlæg i ren uld, varmen gør godt, når du har ondt, og lanolinen i ulden virker helende på de sår, du måske får af babys ivrige sutten. Hav også 4-5 toppe eller kjoler klar, som duer at amme i. Også noget, der er rart at sove i. De skal kunne åbnes foran på en eller anden måde – du kan også kaste dig over ammetøj. Det er ret smart. Og fås brugt og billigt. Ellers er skjorter også en mulighed. Jeg er ret glad for Milker-ammetøj, sådan noget blødt noget i jersey.  Husk: DET GÅR OVER!!! Giv det 3 uger, så er du mester-ammer. Ellers er der masser af hjælp at hente hos ammerådgivere og andre kloge koner. Og børn over hele kloden vokser sig store og stærke på erstatning, hvis det ikke duer for dig at amme. RO PÅ.

7: Frie hænder

Jeg vil helst have mit spæde barn i min favn hele tiden. Bryder mig ikke om at lægge baby fra mig. Men det er bare ikke en god strategi, når jeg også gerne vil have et brusebad ind i mellem, gerne vil gå på wc i fred, godt kan lide at spise suppe (duer ikke med baby i favnen, man drypper jo…) og faktisk også har 4 andre børn, som jeg også gerne vil kramme og være noget for. Jeg ved ikke, hvordan “ifavn”-forældre gør det, men jeg har fundet min egen pragmatiske måde at favne mine børn på. Det hedder så meget som muligt, men ikke hele tiden. Det er nødvendigt, at jeg ikke får lært baby, at de kun kan være i ro, når hun er på min krop. Hun skal kunne finde tryghed på anden vis, for ellers får jeg pip. Min første fødte kunne jeg slet ikke lægge fra mig, da han var 1 måned (han boede i sin slynge den første måned)- det varede ret lang tid, før han lærte, at det var ok at ligge for sig selv og daske til noget legetøj i 5 minutter. Det er vildt, at mærke den store kærlighed og afhængighed, som man føler som nybagt forælder – man er virkelig et og alt for det lille væsen. Men det er også en dejlig ting, at de ikke bliver helt vildt ulykkelige, fordi man går ud og tisser uden dem. Det er også dejligt at kunne tage en af deres søskende på skødet og give en kæmpekrammer, uden at baby ligger og kampskriger ved siden af. Et kompromis synes jeg er at foretrække. Mor er ofte den bedste i verden, og det elsker jeg at være – helt i centrum og meget tæt på. Men jeg husker også mig selv på, at hvis Ava ikke lige så stille bliver vant til at falde i søvn selv i slyngevuggen, så er det de andre børn, der betaler prisen, når jeg skal bruge 45 minutter på at amme og vugge lillesøster i søvn. Det duer jo ikke. Jeg kan ikke sådan “gå fra” i så lang tid – og det duer heller ikke, at hun bliver vant til, at der fx skal være musestille eller bælgmørkt. For det kan jeg heller ikke leve op til på sigt. Derfor putter jeg som regel Ava i slyngevuggen om aftenen, når jeg putter James og Silvia (samme værelse som Ava og jeg) – selvom jeg hellere ville have hende i min seng. Der kommer hun ned, lige så snart hun vågner første gang for at få mælk – og sover ved siden af mig resten af natten. Men hun starter som regel for sig selv; i snusfornuftens og erfaringens tegn. Som forælder er det en god ting at kunne have frie hænder en gang i mellem – mens baby ligger og pludrer i liften eller andet sikkert sted. Øv dig. Bare lidt ad gangen, en gang i mellem. Tænk over, hvilke vaner, du giver baby – I skal leve med vanerne, lige indtil du en dag får lyst til at ændre dem. Det kan man nemlig også godt – men det kræver en fokuseret indsats at lave om på fx putteritualer. Og en uges tid eller to. Den tid, den sorg, javist – men prøv at få frie hænder i bare 5 minutter et par gange om dagen. Bare 5 minutter. Læg baby et sikkert og hyggeligt sted. Tal med baby imens, meget gerne, eller syng for hende, hvis afstanden gør dig utryg.

8: Forudse alting.

Det er jo lettere sagt end gjort – men den oplagte løsning på pinslerne i mit indledende eksempel er at komme behovene i forkøbet. Hver eneste morgen står jeg op og får tisset af, børstet tænder, drukket to glas vand,skiftet undertøj, vasket mit ansigt og redt mit hår, før jeg ammer og skifter Ava. Nogle gange ligger hun og er temmelig gal på mig imens – men det tager mig 5 minutter, mit morgenritual, og så undgår jeg at stå og skifte hende og skulle tisse helt vildt, have et beskidt bind på (måske endda blødt igennem, så føler man sig altså klam), være tørstig, bare være usoigneret og ikke klar til dagen. Mine behov er stillet, Ava’s er i centrum. Hun er gal og utålmodig, men jeg ved jo, hvad der er galt (sulten og skal skiftes), og så er det ok, at hun brokker sig. Det er hendes eneste lyd, stort set, og skønt det ikke er rart, når hun er gal, så går hun ikke midt over, bare fordi hun skal vente 5 minutter. Der går ikke mere end det, for hendes behov er jo akutte – men jeg ved, at jeg bliver elendig til mode af at stå og tisse på gulvet og trænge til at børste tænder. Ava har ligeså meget brug for mit overskud, som jeg har, og det øjebliks morgentoilette tager ingen tid – de 5 minutter er givet godt ud. Så jeg har lært at sige “Årh ja, lille skat, jeg kommer lige om lidt, hvor kan jeg høre, at du er ked af det, bare rolig, jeg kommer nu, rolig nu,lille skat, rooooolig” – osv – og så er jeg klar. Sommetider ligger Silvia eller James også i min seng, og så snakker de lidt med hende. Eller de to større børn hjælper med at trøste eller skifte. Forudsigelse er også at lave madpakke til dagen – både til mig, som beskrevet tidligere, men også til de andre børn (dem, der ikke selv kan smørre). Måske falder deres frokost-sult sammen med, at Baby gerne vil ammes på 3. time i træk (ja, det sker ofte), og så får jeg død dårlig samvittighed over ikke at kunne lave ordentlig frokost til de små på 3 og 5 år. Så smør Silvia gerne noget selv, eller de får havregryn, eller de store laver mad til dem – men jeg synes, at jeg skal være indover. Så jeg smørrer et fad om morgenen. Eller skærer endnu flere grønsager ud, som jeg lige kan stille på bordet, når de er snack-sultne.  Eller steger en flok frikadeller på forhånd. Eller sætter risengrød over. Eller noget andet, der får mig til at føle, at jeg drager omsorg for dem – fx at lave pandekagedej på forhånd eller lave modellervoks klar. Noget, der giver god karma på kontoen. Eller, hvis det er en varm sommerdag, så gøre haven klar til vand-leg, med vand i badebassinet, håndklæder og badetøj klar, saftevand i drikkedunke, skyllede jordbær, solcreme, måske nogle kiks/knækbrød og nogle gode højtlæsningsbøger. Og gøre puslepladsen klar til næste skiftning. Sørge for, som tidligere nævnt, at have alt, hvad du skal bruge, klar på ammepladsen. Lægge alt vasketøjet sammen. Det handler om at være på forkant, gøre ting, når du har tid til det istedet for at udsætte det. Når du har et spædbarn, kan du ikke udsætte ting og gøremål til sidste øjeblik – lad være med at prøve. Man bliver stresset af det og af at have udsat sine egne behov for længe (her taler jeg om at være så sulten, at man stopper babys sut i munden eller om at komme til at tisse på gulvet – ikke om skiferier uden børn og triathlontræning i dagevis. Det har jeg også hørt omtalt som behov, men det er jeg ikke enig i. ).

Få ting gjort. Undgå at mangle noget ved at tænke forud. Det lyder banalt, men du sparer meget tid og frustration ved at få tisset af i tide:-). Gevinsten er en kæmpe tilfredstillelse ved at føle sig selvhjulpen og “dygtig”, istedet for at føle sig hjælpeløs og afhængig.

9: Din krop.

Spis, drik og sov.Når som helst, hvor som helst du har chancen for det. Lær at tage en lur med baby i stedet for at pudse vinduer og støvsuge. Spar energi og overskud sammen. Tag et kritisk blik på de ting, du hidtil har ment har afgørende for, om du kunne slappe af -kan du droppe noget af det bare for en tid? Skal gulvene kunne slikkes og planterne være ny-spulede?  Din krop vil takke dig ved at give dig krudt til at være en fantastisk mor. Det kan ikke betale sig at gå i gang med fysisk træning de første 2 uger, og derefter skal du også tage den lidt med ro – ellers begynder du bare at bløde igen, du bliver øm og får ondt, og det er ikke fedt. Så er du tilbage, hvor du startede. Så lad være med det. Knibeøvelser lige så stille og roligt efter den første uge. Find derefter et godt stræk- eller afspændingsprogram på Youtube, så du kan få strukket dine ømme sludre, din forsømte ryg og dine trætte ben ud. Vent med de lange gåture med barnevognen til efter 2 uger, også – og tag kun langsomt fat. Husk: DET GÅR OVER; DET ER EN FASE. Din krop skal lige have en chance. Efter nogle uger, hvis du ikke bløder mere, så gå lidt mere til den med knibeøvelserne, find et par gode øvelser til kernemuskulaturen på Youtube, eller endnu bedre: et efterfødsels-træningsprogram. Der er masser. Hør efter, når de siger, om du må bruge det inden dit 8 ugers check hos lægen. Gå nogle ture med barnevognen – kom ud hver dag. Bare lidt. Efterhånden lidt længere – en tur på 5 km er et godt mål. Når du er helt ok, så anskaf dig en af de der hulahop ringe med vægt i, Powerhoop, – den har reddet min talje flere gange, meget effektivt med 10 minutters træning 3 gange om ugen.Eller vær ligeglad med taljen og elsk din mor-krop.

10: Søskende.

Det kan være hårdt at blive storebror/storesøster. Alle mine børn har reageret på den lille nye – også denne gang. James synes helt klart, at det er svært, og han savner mig. Han får ekstra tid, når jeg kan, og han kommer over og sover i min seng i løbet af natten. Det er min erfaring, at det bliver lidt nemmere for søskende at acceptere den lille nye, hvis de bliver inddraget – giv dem en skammel ved puslepladsen, lær dem, hvor sutterne er, eller lad dem synge sange for baby. Lad dem tage en masse billeder, lad dem sidde med hos dig, når du ammer som tidligere beskrevet. Tal med dem om baby og om de ting, du synes, er hårde, og som du måske glæder dig til er overstået. Og om alt det, du synes er skønt. Også ved den store. Vis dem billeder af, da de var små. Og dig selv, hvis du har. Hvis reaktionen er hård, og den store slet ikke vil have med baby at gøre, så giv det tid – HUSK; DET ER EN FASE; DET GÅR OVER. Ro på.

Orvs. Klokken blev mange. Hvor har jeg kloget mig – nå, nu er den potte ude. Håber, nogen kan bruge det.

Næste gang vil jeg vise jer lidt af resultatet af mine mange have-projekter fra i foråret, for det er en af mine veje til mere overskud. At kunne plukke en milliard buketter af mine nye roser fra Knuds rosenplanteskole og masser af hindbær og jordbær med børnene gør mig glad i låget.

Kan du sove godt?

Kærlig hilsen Kristina