Om ferie-kontraster – og et godt råd om tid.

Halløjsa. I regnen, skulle jeg nok tilføje. Lige bortset fra i dag.  Og så ikke mere om den dejligste dag på året, nemlig den danske sommer. Som var i dag.

Nogle gange sidder jeg midt i min hverdag og har pludselig svært ved at få mine overbevisninger om dit og dat til at fungere. Når noget, som jeg tænker er vanskeligt, men rigtig godt og sundt, fanme er så vanskeligt, at det bare er…….vanskeligt! Pissesvært at efterleve! Sådan har jeg det med have alle mine skønne 5 børn hjemme hele sommerferien. Vi har meget tid sammen, meget FRI. Mere om det herunder.

Svigerfar er taget hjem til England, manden min arbejder hele tiden, og jeg forsøger at få noget feriestemning ud af at være hjemme og uden en klink med 5 børn ml 4 uger og 12 år. De er på visit hos mine ferierende forældre på skift, hvilket er skønt for dem, og lige så skønt for mig. Det er hårdt at føle sig utilstrækkelig hele tiden. Jeg kan multitaske til en vis grænse, men der går altså ret meget tid med at amme pt, og jeg vil også gerne bare sidde og glo ud i luften og dufte til Ava – den slags stillesiddende aktiviteter forenes med at spille et spil med de andre børn, læse en bog og bare sludre eller finde på fjollesange om fx snegles tissemænd – men det er ikke helt nok til at få en hel dag til at gå. De leger fint og skændes som forventet, men ikke mere, så det er fint nok. Men jeg ville ønske, at vi lige kunne smutte en tur til stranden, lige som sidste år – når nu det var så skønt vejr i dag. Det har jeg bare ikke helt mod på endnu, med Ava på 5 uger – og så kan vi i øvrigt ikke være i vores bil længere, alle 5 børn og mig. Så vi hyggede i solen herhjemme. Mens jeg havde lidt dårlig samvittighed over ikke at kunne “lave” særlig meget andet end at tage mig af Ava´s og andres behov for mad, drikke, rent tøj og  – minimal – opmærksomhed. Sådan har jeg det – på den ene side.

På den anden side, så har vi altså ferie. Som i ikke-hverdag. Ferie, som står i den på en eller anden måde helt rigtige kontrast til den mere strukturerede og aktivitetsprægede hverdag, som lige om lidt vender tilbage. Ferie og fridage bliver man jo nemt forfalden til at mene handler om at foretage sig alt det, man ikke har tid til at lave i hverdagen. Når man er forælder, så betyder det, at man i sine fridage med børnene ofte ikke holder fri ved at ikke at lave så meget, man holder fri ved at lave en hel masse. Alle guides til fri-og feriedage på nettet bobler over af meningsfulde og virkelig fede aktiviteter på legepladser, på museer, strande, fritidsklubber, biblioteker  – og der findes jo også et helt arsenal af super gode sommerferieaktiviteter, som man kan melde sine børn (og sig selv) til. Du kan også forvilde dig ind på pinterest og søge på “children activities” og vupti, har du velstimuleret afkom til engang efter Kyndelmisse.

Så “fri” handler i nutidens familier om at lave noget andet, end man plejer, om at have andre aktiviteter end til daglig. Det har taget mig en hel del år at komme hen til at synes noget andet. Nemlig at ferie og fri handler om at have tom tid. Som jo egentlig ikke findes.Tiden fyldes jo alligevel. Men i stedet for at have “program på” (får stress af det udtryk, men det er jo bare mig og mine associationer), så vågner vi op i ferier og finder ud af, hvad vi har lyst til og mulighed for at opleve i dag. Hos os er kontrasten til hverdagen ikke, at vi laver andre ting end til daglig, men at vi kun i begrænset omfang har planlagte og strukturerede aktiviteter på programmet. Grunden hertil er både, at flere af mine børn ikke bryder sig ret meget om at befinde sig i store forsamlinger med uforudsigelige udfald, at vi sjældent har ret mange penge til tant og fjas og entré, og at det kræver en del at tage afsted med mange børn i forskellige aldergrupper. Vi gider heller ikke kø, og så er det altså svært. Det er ikke en principiel beslutning, jeg har taget, det her med ikke at skulle fise rundt til vikinge-værksteder og vandpolo med børnene, det er – som med de fleste andre forhold i mit liv – bare sådan, det har udviklet sig. Og jeg har ved den søde grød forsøgt at efterleve samfundsnormen om at lave alt muligt i ferierne. Jeg elsker selv at kaste mig ud i alt det, der er derude. Jeg var sådan et barn, der gik til 117 forskellige ting, og jeg pisker rundt og laver ditten og datten i mit lokalsamfund i dag. Men den her ferieform med bare at være sammen, ikke have skema, ikke vide, hvad klokken er – det er ikke idyl, men det er helt fint og ikke et sølle kompromis. Det er faktisk svært og kræver lidt øvelse – men den har jeg efterhånden. Så selv en ekstrastille sommer med spædbarn i høj sø – det klarer vi. Nogle dage keder vi os lidt. Men det må man jo også godt. Det lyder som en kliché, det med, at man skal kede sig lidt, ikke? Jeg bliver bims af at kede mig. Men så laver jeg jo bare noget, og så går det over. Ikke så farligt.

Og det er nok ok. Både at have ferie og at skulle tilbage i skole. Og at der er en forskel, som ikke kun handler om sengetid og accepteret antal chocoladekiks på en dag.

I regnvejr. Sorry, den slap ud.

Men for fanden -selvom jeg kan skrive sådan en frelst svada for at huske at holde fast i meningen med ferien, så bliver jeg stadig TOTALT irriteret over at høre skænderi nr 4 inden morgenmaden, som grundlæggende handler om børn, der keder sig. Og hele tiden jagter noget spændende, hvilket U-DE-mærket kan være at kyle marmorperler efter katten, klippe skumpatroner til lillebrors skyder i stykker eller hugge Molly´s Ipad, så man kan spille Palace Pets.

Helt hellig er man jo heller ikke, vel? Jeg er ikke i ZEN over al den dejlige ferietid uden aktiviteter. Jeg synes også, at det er hårdt, det med kontrasten. Van-ske-ligt.

Der skal endda spares på tidsforbruget på alting, fordi jeg ammer hele tiden. Så jeg skal have mere tid, men af den gode slags. Vil gerne have tid til Ava, bare at sidde eller ligge og nusse med hende, og et par søskende. Fordi den ro er magisk. Og forsvinder lige som lidt, pludselig skal hun på Grøn Koncert og har spist vegansk på Morgenfiskeren.

Så – kære læser – mit bedste tip til mere tid:

Prøv at holde en uge, hvor du ikke laver mad. Hvor I spiser supersimpelt. Du kan koge grønsager og fx æg, pasta og ris, du kan smide noget på en pande (fx torskerogn, æg, asparges, kogte kartofler, kød), du kan smide noget helt i ovnen (lammebov, bagekartofler, grønnebønner, brøddej etc) – men ikke noget med at marinere, mikse, braissere, lave “retter”. Husk, at rugbrød, sandwiches, kogte grønsager, omeletter, grød, kogte ris med soya og pasta med dåse sovs ikke er noget, man dør af at indtage. Vi har nu i en uge levet sådan, og det er utroligt så meget tid, jeg nu har om eftermiddagen. Virkelig. Helt vildt. Jeg bryster mig endda af at være ret effektiv i et køkken og laver bestemt ikke indviklet mad, men det tager altså tid at kokkerere til 6 plus kammerater, også selvom det er bare er en bolo eller wok. Jeg har ikke hørt et eneste negativt udsagn fra børnene heller, de har været 100% tilfredse med mere rugbrød og en roligere mor, der ikke fiser helt så meget rundt for at forsøge at time Ava´s lur, Ava´s amninger, madlavning og konfliktløsning. Jeg synes, at mad er vigtigt, og jeg elsker at lave det – men lige nu skal der findes en ekstra arm, og den lå i køkkenet! Per Brændgaard skrev en inspirerende artikel i Politiken om, at vores ekstreme fokus på mad godt kunne trænge til et eftersyn. Måske vi skulle søge lykken andetsteds? Måske er mad bare – mad, og ikke kunst, eufori eller tvangstankeskabende hysteri? Måske skal vi bare spise os mætte, og så er det dét? Læs den her.

Kærlig hilsen Kristina