Erfaring med babyer haves. Gudskelov!

Godaften.

“Det der med at fortjene, det er der ikke noget, der hedder. Der er ikke noget system derude, der automatisk holder det gode og det dårlige i ligevægt”.

Det er satme det klogeste og mest pragmatiske, jeg har læst i måneder. Lad os alle blive enige om, i denne ophidsede juletid, at udvise ordene “burde” og “fortjene” til de selvmedlidende og ukonstruktive glosers evige jagtmarker. Fay Weldon, må jeg gerne være dig i mit næste liv? Eller bare et minuts tid næste uge?

Det er lige efter aftensmad. Sidder i sengen, Ava ligger og råber lidt ved siden af mig. Vifter med armene, spytter sutten ud, får en hånd på panden og et kys, sutten i igen, hiver den ud, råber lidt mere, får givet sig selv én på snotten med sin lille, vrede knytnæve, får mere nus og kys, hånd på maven, er stille lidt, og så starter det forfra. Der må være noget fat med det lille pus her til aften.  Var jeg 10 år yngre og kun mor til 2, havde jeg sikkert ringet til lægen. Her, med nogle flere års erfaring på bagen og 4 lækre børn mere nede i stuen, er der ingen panik. Dem i stuen hygger sig med Ipads, LEGO, klaver og noget “skraldeTV” (som jeg kalder DisneyChannel og deslige, og som de ikke må se, men som de ser nu, fordi de ved, de snedige banditter, at jeg ikke kommer gungrende ned af trappen som en trold og brøler, at de skal SLÅÅÅÅÅÅÅÅKKE FOR DET HJERNESKRALD – ikke sålænge Ava græder, så er de rimelig safe). Jeg kan godt blive her oppe i soveværelset med min sidstfødte englebasse, der har en svær aften. Og tage det helt roligt.

Erfaring, Oh min salvefulde ven. Kraftedme skønt at have prøvet det her før – jeg ville ikke ønske for min værste fjende at være førstegangsmor igen. Ligesom jeg heller ikke ville være teenager igen, om så du gav mig kronjuvelerne og en tur til Vendsyssel i luftballon. Magen til famleri er sjældent set, og så er man endda nødt til at lade som om, at man har totalt styr på det der med babyer (eller for teenageres vedkommende styr på venner, livet, filipenser, selfies, alkoholprocenten i sodapops og det modsatte køn – eller hvilket som helst køn, der virker interesseret i én).

Det skal jo se så naturligt ud, det med at få børn, man har jo selv valgt det, og det duer jo ikke at være en fiasko udi omsorgsopgaven – så på med overskuddet og tud, når ingen ser det. Af overtræthed, af sult, af at savne en aften i fred med 4 afsnit af yndlingsserien i selskab med en veninde og en flaske vin, af ren og skær kærlighed og frygt for at fejle, af at miste de lange nætter med dans i alt for spidse sko – tænk, man kan faktisk savne nødvendigheden af at huske vabelplaster i sin clutch, når man går ud. Som førstegangsmor varer det et stykke tid, før man igen får brug for vabelplaster til uddansede fødder. Og en clutch. At huske ammeindlæg og suttebrikker er ikke det samme, og størrelsen på en såkaldt pusletaske gør navnet misvisende. Den størrelse oppakning plejer at hedde “kolossal taske” og har ikke det mindste med “pusle” at gøre rent størrelsesmæssigt. Man savner en lille fiks, håndholdt model, når man står og bakser med at få monstrummet ind under den middelsvære kampvogn, man har købt under navnet “barnevogn”. Man savner og sukker og famler. Men det må ingen vide, for Guds skyld.

Jeg var sikkert (ehm..)  en udmærket førstegangsmor, og jeg mener da, at jeg ikke fandt det sådan helt vildt svært – jeg havde også en skøn lille knægt, som ikke lavede så meget ballade. Men jeg tror, at de fleste kender den der følelse af total indre panik over, at nu er det her lille liv sgu mit ansvar. Og så den tilhørende følelse af, at det fra nu af gælder om ikke at ryste på hånden. På det allermest famlende tidspunkt, når man står overfor den ultimative prøvelse, som de færreste kvinder i dag er forberedt på idag. Det er vi ikke, fordi voksen- og børneverdenen i vores samfund er så tåbeligt og totalt adskilt, at det faktisk er muligt at vokse op og kunne klatre ned af stejle bjergsider, tale 6 sprog, bygge Eiffeltårnet i LEGO og cykle baglæns, men uden at kunne skifte en ble, lindre ømme gummer eller vide, hvor meget tøj en baby skal have på i en barnevogn.

Mange aner simpelthen ikke det fjerneste om at drage omsorg for dem, der har brug for det – børn er en af de grupper, de syge og de ældre er to andre, som vi også bliver fremmedgjorte i forhold til, men som mindre moderniserede samfund fortsat formår at inkludere i familiers daglige liv. I vores familiehverdag er der kun plads og tid til fuldt udviklede og fungerende individer. Hjælpen er professionaliseret, fremmedgjort – og dermed skal man opsøge omsorgskompetencer ret aktivt, hvis man vil tilegne sig dem, inden det store slag skal stå og storken ankommer. Mange kommende forældre går på babyomsorgskursus. Udefra set er det jo absurd, komplet gak. Mon ikke, at der er en forælder i familien, der kunne lære dem et trick eller to istedet for en fremmed? Altså – jeg langer ikke ud efter babykurser, slet ikke – men se det som en marsmand – så må man da undres….Det at kunne tage sig af børn, føde et barn (eller drage omsorg for ældre for den sags skyld), det er da mærkeligt, at det instinkt, den kundskab, er noget, man “går til” på aftenskole.

Jeg havde en efternøler lillebror at øve mig på (tak Mor, og tak Rasmus, fordi du alligevel blev en fin fyr), men blev sgu alligevel riiiiimelig paf, da Bastian lå der i 2003 med så på mig med de der dyyyybe, ur-kloge øjne, som nyfødte har. Nyfødte har et blik, der viser, at de kommer fra et sted langt borte, hvor alt giver mening, hvor alt har eksisteret altid, og hvoraf de har deres deres egen lille bitte dråbe med til dig. Åh, bliver helt blød i hjertet af at tænke på det. Det er magisk med førstefødte, men sikke noget famleri.

Nej tak. Så hellere være en slet skjult bedrevidende ældre kælling, som til gengæld godt ved, at når en lille, sød og ellers glad baby lige giver lidt tough love en aften, så er der nok bare en tanke, der lige er gået op for hende. Fx at hun ikke sidder sammen med sin mor rent fysisk længere, og det er jo en skræmmende tanke i sig selv. Eller måske har hun lidt ondt for tænder. Bleen klemmer lidt, på med en ny. Eller en prut på tværs, en bøvs, der sidder fast, lidt ondt i et øre eller bare en dum aften. Det går over – jeg er træt i morgen pga for lidt søvn, for det her klynk varer vist ved. Men så må jeg jo tage en lur  eller sove, når jeg bliver gammel, det går jo nok. images.jpegHun sover sikkert fint igen om et par dage. Ikke? Indtil da er kaffen opfundet.

Nu gik der lige lidt mere tid, jeg tog Ava med ned igen. De andre 4 børn sad i stuen og ventede på, at jeg kom ned for at se julekalender, og den aftale skal jeg passe. Selvom den time, jeg der mister hver aften til praktiske ting og til putning, godt nok er savnet, så er julekalenderne ikke noget, jeg skalter og valter med. Vi ser dem begge to, så vidt muligt allesammen – undtagen min mand, som ikke er hjemme endnu. Da de to kalendere var slut, kom de små i seng, derefter Molly på 10, og så kom Roy hjem. En kop kaffe med ham, aftensmadsmuesli til mig (nåede det ikke under måltidet med børnene, for Ava var ked af det, og så mister jeg appetitten), og så i seng med Ava, der stadig er vågen og lidt ked. Nu ligger hun i sin seng ved siden af min seng, James ved min anden side – og nnnnnnnnnnnU sover hun vist. På en panodil, nonstop-amning i en times tid og mange, mange kys. Køkkenet ligner en ulykke, der er stadig vådt tøj i vaskemaskinen, jeg fik ikke lukket for hønsene eller udstoppet James’ våde støvler med avispapir til tørring, og jeg glemte at arrangere noget fælles fest i Bastians klasse og en 20-30 andre ting, jeg skulle have fikset i min aftentid, hvor børnene plejer at sove…..Pyt.

Idag formåede jeg kun at få Bastian, vores ældste søn, i skole. Molly og Silvia fik fri, James har fri om mandagen, og Ava og jeg gad bare ikke rigtig noget som helst. Sådan noget med at sidde på gulvet og pludre, drikke kaffe, nyde det fine vintervejr inde fra stuens varme. Vi stod op kl 9, duttede lidt rundt, og så tog vi i legestue. Der var der nogle af de dejligste, gode kvinder i dag med søde børn – så vi sludrede, mens børnene tæskede rundt i idrætssalen på gokarts. Ah, afslappet dag. Det er sådan lidt “aftalen” i legestuen, at damerne snakker, mens børnene leger. Man er velkommen til at lege med, naturligvis, og mange gør det da også – men for mange hjemmegående er det en skøn måde at se andre voksne på, det er et netværk, en sparringsgruppe. Vi holder faktisk julefrokost, dog uden fotokopier af bare numser og gramseri fra chefens side. Som på en arbejdsplads er der også grupperinger, som for nogle sikkert opleves som støbt i beton og ret ekskluderende. En hjemmemor kan godt have rundsave på albuerne, selvom hun spiser vegansk, drikker vandkombucha, dyrker sine egne spirer og taler girafsprog. Sådan er der færreste hjemmemødre dog. De er nemlig lige så forskellige, som befolkningen er i øvrigt. Hvis der er noget, hjemmegående har til fælles, så synes jeg faktisk, at det er, at de er individualister. De finder deres egen vej og er mønsterbrydere. Men hvordan den vej tager sig ud, hvordan de går livet igennem, hvilke valg, de – vi  –  træffer – det er virkelig meget, meget forskelligt.

Det var da noget mærkeligt noget, jeg lige pludselig skulle skrive der – jeg troede, at det her indlæg skulle handle om noget andet. Men jeg bliver kontaktet af en del journalister i øjeblikket, som spørger om alt muligt om at være mor og hjemmegående, så det kører lidt rundt i pæren på mig, det har med kategoriseringer, erfaring og fordomme om hjemmegående mødre. Teknisk set er jeg slet ikke hjemmegående lige nu, jeg er på barsel på dagpenge. Tsk.

Har fået fingre i en ny roman af min yndlingsdame Fay Weldon – den vil jeg læse nu og forsøge at blive lidt klogere. Det er hendes ord, der indleder dette totalt uorganiserede skriv, som jeg er meget imponeret over, at du kæmpede dig igennem.

Sov godt!

Kærlig hilsen

Kristina

 

 

 

 

Reklamer

2 kommentarer til “Erfaring med babyer haves. Gudskelov!”

  1. Jeg elsker dine skriverier, også de uorganiserede 😉 Tænkte faktisk an dig i går fordi det er lang tid siden sidst jeg læste en klumme. Dejligt det ikke er hver dag, fordi så kan man glæde sig endnu mere når den kommer 🙂 Synes det er skønt med en pause og lille læsning af dine tanker/erfaringer/hverdag. Hav en god dag derude!

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s