Det er pænt nederen. Er nu så meget en taberrøv, at jeg mangler en tand i overkæben. Føles mærkeligt, når man tygger Hubba Bubba. Jeeeezus med løgsovs. Nåmen det var også nogle gange surt at have flere penge og købe ting i øko-supermarkedet sammen med Hella Joof på Gl. Kongevej, da vi boede på Frb C. Man skal ikke skue på glashuset, før bjørnen sover.
Nyheder:
Har begået en lille artikel til fællesskabet mamawise.dk. De har indvilliget i at have mig med på deres nyopstartede projekt, hvor de vil lade os listige og driftige mødre derude bidrage med erfaringer og fifs og historier, så vi kan lære af hinanden.
Jeg er nu fast skribent for Mamawise.dk, og her er min første artikel, som jeg håber, at du vil have det hyggeligt med at læse:-) : se den ved at trykke her.
Som du måske har opdaget, har jeg i dagene efter nytår været lidt ekstra sådan “læs mig, smid et “like”, husk at dele, læs mig LÆS MIG “-agtig. Det er jeg blevet rådet til i blog-nørde fora og af journalister. Det er nemlig sådan, man får flere læsere. Jeg er ufattelig dårlig til sådan noget “se mig, hør mig, læs mig”, og det er meget grænseoverskridende at komme med den slags selvpromoverende opfordringer. Jeg håber ikke, det opleves som spam eller som upassende. Sagen er jo, at jeg gerne vil lidt ud over rampen med mit skriveri, og det er jo oplagt at kunne vise forlæggere, redaktører, magasiner og andet godtfolk, at jeg har en velbesøgt blog. Når nu der ligger så meget materiale herinde, er jeg vist et kæmpe fjols, hvis jeg ikke bruger det lidt som reklamesøjle. Siger de kloge.
Så bær over med mig. Tusind tak, fordi du læser med:-)
God fornøjelse med artiklen om bæredygtighed med børn på mamawise.dk. Der kommer ca en artikel fra mig på sitet en gang om ugen. Den næste bliver om kommunikation med baby/barn.
God, lusefri weekend!
Kh Kristina
Tak for god underholdning denne fredag aften.
Super gode bæredygtige ideer, dejligt at blive husket på noget af det man godt ved i forvejen, men havde glemt på mærkelig vis :-)…. Og samtidig få nye gode ideer, som man aldrig før at tænkt på…
Og tak især for råd nr. 10, den havde vi en fest med at implementere i vores have (altså i tankerne ikke sandt:- ). Vi ved præcis hvilken nabo, som skulle have fornøjelsen….
Den var skisme sjovt 😉
God fredag aften.
Ps. Ikke rart at være tandløs ;-(… tror desværre at du er forbi alderen, hvor de vokser ud igen… det kunne ellers have være rart, hvis det funkede sådan, ik´? 🙂
LikeLike
Hej Mette, dejligt at høre fra dig:-) haha larmevæggen var også mægtig populær herhjemme, da vi sad og planlagde 🙂 masser af grydelåg og tomme tønder, ikke? God weekend. Kh
LikeLike
Velkommen til MamaWise-universet skønne Kristina. Vi er glade og stolte over at have dig med 🙂
Vi er vilde med dig, og din ligefremme, ærlige og humoristiske måde at skrive på… Og ser frem til at læse næste bidrag fra din hånd.
Kram fra Amanda og Camilla
LikeLike