Send mig et fastelavnsfoto!

SÅ ER DEN HER, fastelavn.

IMG_2320
mit fastelavnsmareridt nr 1

Fastelavnsfesterne truer. DIY-blogs spyr idéer til hjemmegjorte kostumer til fastelavn ud hurtigere, end Shane Brox kan sige “limpistol”. Familie-og boligblade hygger løs med tips til kattemasker, fastelavnstøndepynt og lækre, små hapser, som man kan fortære ved de mange udendørs fastelavns arrangementer, som Forældreintra og Børneintra lige nu flyder over med. Hvis man ellers kan holde fast i noget som helst med sine is-pinde fingre.

Jeg stiller gerne op til alt muligt festligt med børnene. Er sådan en, der nogle gange irriterer andre forældre og er kandidat til “speltmor”-etiketten (som er åndssvag, hvorfor er det forbudt at gøre sig umage?), fordi jeg bager kager og står i boder og holder legegrupper. Og godt kan lide det. Læs evt mere om det i dette indlæg om halloween-fest.

Men – lige fastelavn står jeg altså af på . Jeg har altid hadet at stå i en lang kø foran en tønde, som jeg altid slår fingrene på, når den skal have et gok med den kølle, som jeg er bange for at komme til at slynge ad helvede til ind i den alt for lange kø med børn, som jeg ikke helt kender, og som sikkert griner af mit kiksede kostume, som jeg faktisk synes er flot, fordi min mor selv har syet og klistret det af tyl og pap fra en fin butik, så jeg ligner er Anemone, men de andre ligner prinsesser og tandpastatuber og rulleskøjter og Klokkeblomst og griner sikkert af mig, og jeg bliver aldrig kattedronning og jeg vil hellere hjem.

Fastelavnstraumer.

Ja, sådan er mit fastelavnstraume fra min tid som barn i Albertslund, en dejlig venstresocialistisk kommune, hvor jo flere børn er jo mere sjov, og derfor foregik fastelavn i store flokke på biblioteket. Til min store skræk. Mine forældre lavede sidenhen andre, mindre fastalavner, som jeg har langt bedre minder fra. Men alligevel, de værste minder sætter sig jo desværre ofte fast helt forrest; Jeg har aldrig fået has på det arrangement siden, og jeg kan ikke lave kostumer OVERHOVEDET. Den kreativitet ejer jeg bare ikke. Det synes mine børn er for DÅRLIGT. Men sådan har vi jo alle vores begrænsninger.

Jeg vil gerne prøve at gøre noget andet lidt festligt i år – jeg vil gerne bede jer om et billede af et hjemmegjort fastelavnskostume. Så samler jeg dem i et galleri i et kommende indlæg om fastelavn, hvori der også vil være mulighed for at vinde et gratis fastelavnskostume fra et sejt, nyt og bæredygtigt koncept. Med alle jeres fine fotos kan det være, at jeg kan gøre det lidt bedre i år. Inspiration fra det virkelige liv ville være fedt og festligt.

Vil du hjælpe mig med at lave det fineste fastelavnsgalleri, så send mig fotos til kristina.hobbs@live.com.

Hav en dejlig fredag!

Kh Kristina

Reklamer

2 kommentarer til “Send mig et fastelavnsfoto!”

    1. Årh syns du om det? Jeg ville gerne have lidt mere tekst med fra hvert indlæg på forsiden, og så skal fotoet af mig være meget mindre -‘ men det kan jeg ikke finde ud af endnu! Og der er også gået kuk i at få billeder fra indlæg med over på facebook, støn støn…

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s