Rugbrødskursus 2:Så skal der fodres..

Hey derude! Bagefolket er på banen! Der er allerede nogle af jer, der har givet lyd om, at I er i gang med projektet. Supersjovt, at I er med på den. Flere af jer poster også alternative opskrifter, ingredienser og arbejdsmetoder. Bare kom med dem, det er OGSÅ fedt – og der er lige så mange forskellige rugbrød, som der er bagedamer – og herrer, meget kan lade sig gøre. Ikke alt,  men meget. Jeg holder mig i denne opskrift til det totalt ortodokse, simple, nemme og billige. Så kan du være krea-krea en anden dag, når du har været grundkurset igennem.

Forresten, så har James og jeg i formiddag bygget med rumLEGO. Det er utroligt, så dårlig, jeg er til at bygge LEGO frit fra fantasien. Jamen kære læsere – kan I ikke huske, hvordan vi dengang i sidste århundrede sad på gulvet, fik klodsmærker i måsen og byggede løs? Uden opskrifter? Hvor autoritetstro er det lige, at jeg er ved at blive, når jeg ikke engang kan bygge en anstændig “skyderpistol” til min lille søn uden at få præstationsangst. Vi må øve os. Indføre LEGO-tirsdag. Jeg duer ikke til at lege rollelege, være “Kaptin ‘Meuika” (gæt en superhelt) eller være hunden i far, mor og børn, men LEGO, det gider jeg godt. Men sutter desværre helt vildt til det. Fik bygget en rumraket, der lignede en dildo (som James synes var ok sej, arme knægt), og så går vi ud og laver lagkager til Bastians fødselsdag. Silvia fik en fridag, hun synes, det er lidt hårdt at være 5 år og hedde Silvia lige i øjeblikket. Silvia og jeg laverlagkagerne, James æder flødeskummet.

Fra i dag har jeg en teenager i huset. Min elskede førstefødte. Det frygter jeg, at jeg heller ikke er særlig god til. Jeg var desværre vist nok en elendig stedmor til min sted-teendatter, og jeg ved ikke, om jeg bliver bedre med Bastian. Jeg er allerede både pinlig, irriterende og bedrevidende det meste af tiden, tror jeg. Der må findes en bog……?

Nå – til sagen. Noget, jeg er i hvertfald nogenlunde til. At fodre noget eller nogen.

Nu er det så, at du skal fodre den der surdej. Det skal du hver dag i sådan ca 4 dage.

Nu, en dag efter starten, ser min sådan ud: IMG_0005Små bobler i overfladen. Nu skal du hælde 1/2 dl rugmel, 1/2 dl hvedemel og 1 dl lunkent vand i. Låg på, ryst som det er nogenlunde klumpfrit. Låg af igen. Lad det stå utildækket på køkkenbordet indtil i morgen.

Det var dagens dont!

Nu står der fødselsdag på resten af vores dag.

Hyg jer!
Kh Kristina

 

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s