Hvordan er det at være hjemmegående?
Det spørger journalisterne om, hver gang en af de nye, trendy firstmover-damer er i TV i Godmorgen eller Godaften Danmark. Er blevet inviteret et par gange, meget smigrende – og journalisterne bliver altid helt overraskede, når jeg siger, at jeg ikke kan køre til Hovedstaden hverken kl 7 eller kl 16, fordi jeg skal passe mine børn. Det er jo ligesom hele pointen med at passe dem hjemme, ikke?
Jeg hører velsagtens til denne gruppe af damer, i og med, at jeg er selvvalgt sådan nogenlunde udenfor arbejdsmarkedet og har været det, siden jeg flyttede til Helsinge med mand og 4 børn i 2012. Jeg har hjemmepasset de to yngste i nogle år, nu har jeg 3 skolebørn, 1 i deltidsbørnehave og 1, som jeg er på barsel med. Så jeg er officielt ikke hjemmegående, jeg er på barselsorlov. At vende tilbage til at gå ud af døren og på arbejde vil for mig ikke være en god fremtid, for jeg har ikke lyst til at sende Ava ud af huset i et pasningstilbud, førend hun er ihvertfald 2,5 år gammel. Hun er simpelthen for kær og lækker og dejlig at være sammen med. Så det skal andre ikke have fornøjelsen af. Jeg har selv lavet hende, og jeg vil selv passe hende. Også, selvom hun lige har gylpet på mit tastatur og opløst min kreditkort i savl. Det var ikke ret meget værd alligevel. Kortet, ikke tastaturet. Hvem har brug for knapperne i nedre venstre hjørne anyway?
Hvor kom jeg fra? To sekunder. Skal lige: “Jo, James, LEGO Nexus Knights er en sej app, cool at heltinden hedder Ava, og ja, Molly, det er en A-mol i takt nr 8, og din læbestift ligger i entreen, hej, hej, Bastian, daf du bare til Coding Pirates og husk dine cykellygter. Nej, jeg kan ikke hente dig i aften, de små skal tidligt til køjs. James, giv lige Ava hendes bold tilbage, er det våde sokker, du har på? Har hun gylpet på dem? Molly, vil du lige hente en klud? Pas på, det er min kaffe!”
Jeg ka også snart bare lære at vente med at skrive, til de er gået til ro…..Men der er noget forførende i eftermiddage, hvor vi allesammen er hjemme, alle laver noget enten sammen eller hver for sig, bare sådan være sammen i stuerne. Elsker at man opfandt en laptop. Sidde og skrive-tænke midt i livet her. Ava har lært at kravle baglæns og numse sig fra maveleje op at sidde. Så hun er lige frøken MegaVeltilfreds i øjeblikket.
Jo – lige nu er det sådan at være hjemmegående, at vi føler os økonomisk lidt mere anstrengte, end det sådan er sjovt. Det kan vi sådan sidde og blive lidt nedtrykte over nogle gange. Vi er for langt henne i livet til, at vi kan gøre os forhåbninger om, at vi nogensinde får det bedre økonomisk, så det er bare sådan, det er. Medmindre det der med at vinde i tips eller finde Solvognen i en hidtil ukendt Cabriolet-udgave i carporten stadig er aktuelt. Vi kan blive sådan “Øv, vi kommer ikke på ferie med børnene mere. Øv, vi har ikke råd til en bil, hvor vi allesammen kan være. Øv, vi kan ikke hyre vinduespudser. Øv, vi kan ikke komme til frisøren. Øv, vi køber kun brugte cykler. Øv, terrassen hælder som Titanic 5 minutter inden søgang, gulvet i kælderen bobler op, og hegnet vælter næste gang en solsort lander på det” – og så hænger vi lige med skuffen. Det gjorde vi i går, min hårdtarbejdende mand og jeg. Øv, øv, øv.
Men helt ærligt. Vi ejer en kæmpe stak mursten, som er VORES, og som vi bor så hyggeligt i. Med en stor have, umulig og rodet og med mærkelige smat-stier i græsset, men den er vores. Vi har 3 børn på lilleskole, snart 4. Vi har biler (smadrede, ildelugtende, klistrede, men de kan både køre ligeud og dreje), vi har laptops, vi har TV og 2 store sofaer, vi har tøj og varmt vand og køleskab og vaskemaskine. En trampolin og rullesko. Vi holder to fødselsdagsfester pr barn og lægger hus til jul og alt mulig andet. Folk lader til at have det rart som gæster hos os, vi har det rart med hinanden og er sunde og raske. Og mest af alt – vi lever, som vi selv har valgt. Vi kan vælge noget andet, det står og frit for at forandre både arbejdsliv, økonomisk formåen, boligforhold, civilstand, religionspraksis og madvaner.
Så derfor er det lige, at jeg må stoppe klynkeriet. Hvad fanden er det, vi mangler? Hvordan i alverden kan jeg forsvare, at vi siger øv til ikke at komme på ferie og have en horisontalt udfordret terrasse? Hvor er det langt ude, at standarden for at leve her til lands i de fleste hjem er noget med at tage både vandrette terrasse-dæk, vinduespudsere og udenlandsrejser for givet. At jeg kan blive frustreret over, at vi ikke har råd til at få lagt et ordentligt gulv i kælderen – Gud Fader i skuret, vi HAR en kælder, det er sgu da luksus! Hvornår blev det lige almindeligt, at man har råd til at få fikset det, der fikses bør i eget hus? Eller at tage i LEGOland og Lalandia og Den Blå Planet årligt? Se de nye film i biffen og spise på restaurant 12 gange om året? Have en Ipad?
Det stopper nu, vores selvynk. Promise. Vi har frit valg af livsstil de fleste af os herhjemme i Danmark. I rimelig høj grad. Vi har mange parametre at skrue på. Det er priviligeret, slut. I vores hus har 5 vidunderlige børn et liv i frihed. Jeg er taknemlig. Sådan er det at være mig – uanset om jeg er hjemmegående eller ej. Igår var en svipser, idag er jeg tilfreds. Sådan skal den ged barberes, for jeg har selv valgt det. Den dag, jeg bliver træt af det og føler mig fanget, vælger jeg noget andet. Tænk, at man kan det! At være dansk er at være priviligeret – og hold så op med at klynke over at mangle. Det er småligt og pinligt. Vi er rige på frihed. Rigdom i sig selv giver ikke frihed – nødvendigvis. At være “fattig på ferierejser” er en hån mod dem, der virkelig mangler noget.
Hvad synes du er rigdom eller fattigdom? Hvad mangler du?
Kh Kristina
En bangladesisk ven definerede fattigdom for mig som: “when you have no choice to life”. Rigdom giver (som regel) mange valg, og så rammer “the paradox of choice”: https://www.ted.com/talks/barry_schwartz_on_the_paradox_of_choice?language=en
Hmmm. Det er ikke rigtig svar på dit spørgsmål, men det var de tanker, din post satte igang… Som nylig hjemvendt dansker er det, jeg mangler mest, nærvær og samvær. Vi er fattige på det i vores kultur sammenlignet med mange andre kulturer. (Man er velkommen til at modsige mig, for jeg ved godt, at det kan lyde lidt provokerende 🙂
LikeLiked by 1 person
Kære Lene
Som skrevet længere oppe i svar til Christina, så synes jeg også, at vi savner nærvær og omsorg for hinanden. Bliver meget glad over den nye modreaktion med koordinering af lyn-aktioner for at hjælpe flygtninge og hjemløse, det er fedt at opleve. Vil ønske, at den aktion en dag kommer til at gælde både vores ældre, vores syge og vores børn – dem, som i mange menneskers øjne er statens ansvar. Noget med, at vi betaler en masse i skat, og så er vi fri for at tage os af dem, der ikke selv kan. Det synes jeg er misforstået. Fuldstændig. Vi kan aldrig betale os fra at drage omsorg for andre borgere. Kram K
LikeLike
Hvor er det bare godt skrevet, Kristina! Elsker at man tager ansvar for de beslutninger man har truffet, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt at skulle vælge lækre ting/renoveringer fra, fordi der ikke er plads i budgettet. Her står vi overfor relativt snart at skulle udskifte bilparken. Da jeg er hjemmegående, er der ikke råd til de helt nye og fedeste biler som min mand kunne tænke sig (på trods af prisniveauet jo er et helt andet her i Tyskland). Jeg er helt med på at vi må nøjes, hvor det måske er lidt sværere for ham😊 Elsker at dine indlæg kommer hyppigere end tidligere! Kh Marianne
LikeLike
Kære Marianne. Tak for din kommentar! Argh, bilinvesteringer er bare ikke sjove. Vi kæmper stadig med, at vi ikke har råd til at have en bil, vi alle kan være i. Håber I finder noget godt! Kh K
LikeLike
Hej:) hørt! R med på det hele. Rigdom er en mærkelig str. Vi har tid og vi er heldigvis ikke fuldstændig presset op sf mange lån ift bil hus mm..jo jo vi har også lån men det er i mindre skala..til gengæld så bor vi tæt og det kan skabe bekymringer. Desværre projekteret over på de forventninger og normer ( som det jo egenligt er os der skal droppe!j vi føler blir sat. Hus og have og bil..men det kan være afledt af mange ting – misundelse ( ikke klædeligt!) normer, angst for ikke at vise overskud..i virkeligheden handler det om at se indad. Min mand og jeg har troet på hinanden og vores livsstil i den grad at vi har valgt at få vores fire smukke børn tæt (0-5 år) i en lejlighed på frb på 86 kvm2. Med kreative løsninger plads til kreativt og samtaler og ro.. Det er vi stolte af. Har vores Chr cykel som vi bor i – alt fra lure til ture ril madpakker til grin til konflikter..så har vi delebil ( lets go) og føler os så tilfredse når vi ti gange årligt tager til Jylland i kæmpe biler – lækre BMW mm uden at sku tænke på en skid med syn og forsikring. Blot sætte os ind få et benzinkort og ellers bare køre:). Så lækkert!!! God bil med ro fra ungerne så er Mads og jeg i zen. Ril gengæld knokler vi for at komme ud at lege på cykel mm. Men det er sundt for os for børnene for miljøet og så er der fedt at leje elbil el varevogn el lækker flyder..vi sparer top på det! Men når så tankene vandrer : hvordan er det for ungerne at vokse op i det pæne frb i lejlighed bo tæt og med forældre der er lidt halvfliooede og tror på nærheden. En teenager med tre små i lille lejlighed!! Vi har dog mulighed for at del rum op så der er tre værelser til fire børn..men vi er raske friske og sunde. Det er det viftigste. Rigdom for mig er at være tilfreds i de rammer vi har sat – glemme alt om plads og være i det sammen. Vide mine børn vil alt det bedste og have tid til at vise dem vi ser de vil alt det bedste..også når de gør de trælse ting. De gør jo det samme ved os – og ja forældre er sku trælse. Vi har en lille remse “gamle damer gamle mænd trætte mødre sure sokker – det er en samling gnavpotter!! ” den tænker jeg på når jeg ser på min dejlige femårige lave sine klippeklister ting:) eller vera der har Tegnet sig selv som voksen. Eller nora der hele tiden leger katteleg og miaver meget højlydt. ( driver mig til vanvid)
Og ja rigdom er mærkeligt : min mor har sagt at vuggestuen er da også et økonomisk spm og det er da luksus at ha begge dele – barsel med baby og vg og børnehaver for de store..privilegeret valg. Hvorfor hun mener det er unødvendigt med vg og bornehaven måske er en god mulighed..
Så nu sidder jeg her med en skøn baby kun en uge gammel ( Petra)! Og min mand er ved at køre nora ind i vg…ikke med min gode vilje:(! Men fordi vi kan se de ældre børn giver udtryk for de har brug for roen hjemme os og en to årig fylder enormt..altså de har brug for mere tid hvor jeg ligesom ik hele tiden skal hjælpe nora på 2 og et spædbarn er bare nemmere ift ro og søvn hvorfor det kan skabe ro for vores store at være hjemme mens nr 2 er i bh og nr 3 er i vg og nr 4 er hos mig med den store eksempelvis..
Men årh det er ik så fedt:(…ville ønske jeg kunne være med nora hjemme og spæd og så også gi de store ro…og det rammer dit spørgsmål godt ift økonomi: hvorfor betale 1600 kr ekstra om måneden for bh plads så jeg kan få aflastning når hun kan være hjemme? Må de store så ikke æde den kamel?! Og ja de vil gerne ha nora i vg som er mest normalt ( i deres optik derfor også det rareste!) og som kan gi dem noget tid…
Årh ha kan du ikke komme med lidt guldkorn ift mit diæemma?
LikeLike
Hej:) hørt! R med på det hele. Rigdom er en mærkelig str. Vi har tid og vi er heldigvis ikke fuldstændig presset op sf mange lån ift bil hus mm..jo jo vi har også lån men det er i mindre skala..til gengæld så bor vi tæt og det kan skabe bekymringer. Desværre projekteret over på de forventninger og normer ( som det jo egenligt er os der skal droppe!j vi føler blir sat. Hus og have og bil..men det kan være afledt af mange ting – misundelse ( ikke klædeligt!) normer, angst for ikke at vise overskud..i virkeligheden handler det om at se iniidad. Min mand og jeg har troet på hinanden og vores livsstil i den grad at vi har valgt at få vores fire smukke børn tæt (0-5 år) i en lejlighed på frb på 86 kvm2. Med kreative løsninger plads til kreativt og samtaler og ro.. Det er vi stolte af. Har vores Chr cykel som vi bor i – alt fra lure til ture ril madpakker til grin til konflikter..så har vi delebil ( lets go) og føler os så tilfredse når vi ti gange årligt tager til Jylland i kæmpe biler – lækre BMW mm uden at sku tænke på en skid med syn og forsikring. Blot sætte os ind få et benzinkort og ellers bare køre:). Så lækkert!!! God bil med ro fra ungerne så er Mads og jeg i zen. Ril gengæld knokler vi for at komme ud at lege på cykel mm. Men det er sundt for os for børnene for miljøet og så er der fedt at leje elbil el varevogn el lækker flyder..vi sparer top på det! Men når så tankene vandrer : hvordan er det for ungerne at vokse op i det pæne frb i lejlighed bo tæt og med forældre der er lidt halvfliooede og tror på nærheden. En teenager med tre små i lille lejlighed!! Vi har dog mulighed for at del rum op så der er tre værelser til fire børn..men vi er raske friske og sunde. Det er det viftigste. Rigdom for mig er at være tilfreds i de rammer vi har sat – glemme alt om plads og være i det sammen. Vide mine børn vil alt det bedste og have tid til at vise dem vi ser de vil alt det bedste..også når de gør de trælse ting. De gør jo det samme ved os – og ja forældre er sku trælse. Vi har en lille remse “gamle damer gamle mænd trætte mødre sure sokker – det er en samling gnavpotter!! ” den tænker jeg på når jeg ser på min dejlige femårige lave sine klippeklister ting:) eller vera der har Tegnet sig selv som voksen. Eller nora der hele tiden leger katteleg og miaver meget højlydt. ( driver mig til vanvid)
Og ja rigdom er mærkeligt : min mor har sagt at vuggestuen er da også et økonomisk spm og det er da luksus at ha begge dele – barsel med baby og vg og børnehaver for de store..privilegeret valg. Hvorfor hun mener det er unødvendigt med vg og bornehaven måske er en god mulighed..
Så nu sidder jeg her med en skøn baby kun en uge gammel ( Petra)! Og min mand er ved at køre nora ind i vg…ikke med min gode vilje:(! Men fordi vi kan se de ældre børn giver udtryk for de har brug for roen hjemme os og en to årig fylder enormt..altså de har brug for mere tid hvor jeg ligesom ik hele tiden skal hjælpe nora på 2 og et spædbarn er bare nemmere ift ro og søvn hvorfor det kan skabe ro for vores store at være hjemme mens nr 2 er i bh og nr 3 er i vg og nr 4 er hos mig med den store eksempelvis..
Men årh det er ik så fedt:(…ville ønske jeg kunne være med nora hjemme og spæd og så også gi de store ro…og det rammer dit spørgsmål godt ift økonomi: hvorfor betale 1600 kr ekstra om måneden for bh plads så jeg kan få aflastning når hun kan være hjemme? Må de store så ikke æde den kamel?! Og ja de vil gerne ha nora i vg som er mest normalt ( i deres optik derfor også det rareste!) og som kan gi dem noget tid…
Årh ha kan du ikke komme med lidt guldkorn ift mit dilemma?
LikeLiked by 1 person
Her hjemme kender vi godt til at der er dage hvor man klynker lidt over det man har FRAVALGT. Men der går som regel ikke ret lang tid før vi bliver glade og meget tilfredse med livet som det er nu og her. For som du selv siger, så har vi lle et valg her i DK vi skal blot mande os op til at tage valget. Vi er en lille familie på landet, med et barn og en indtægt. Vi er glade for vi har hinanden og drømmen om at være to hjemme og en fælles indtægt fra hjemmet kommer tættere og tættere på, så vi er taknemmelige for, at vi har skruet så meget ned på det forbrug “normale” danskere har, så vi kan leve et mere frit liv. Jeg blev spurgt af en journalist i dag om hvor selvforsynende vi er, jeg svarede at jeg hellere ville snakke om hvor lavt et forbrug vi har, da det i bund og grund er det, det handler om, vi har ikke brug for meget helt basalt af alt det der er normalt at man bare skal have.
LikeLike
Kære Christina – tak for kommentaren. Det lyder spændende! Hvad er det, du synes, I ikke har, som mange ellers synes, at man skal have? Adskiller de ting sig fra dem, jeg nogle gange piver over ikke at have (og som jeg godt ved, vi ikke har brug for) eller er det andre ting?
Kh Kristina
LikeLike
Det er meget forskelligt hvad der betyder noget for os og for andre…. f.eks. så har vi valgt at bruge stofbleer og jeg syer dem alle sammen selv af genbrugsmaterialer, det er det der gør mest indtryk på vores gæster når de ser tørrestativet, men det er bestemt ikke noget jeg klynker over for os er det nemlig nemmere end at skulle skændes om hvem der skal handle ind for Ingen af os gider så så ender det med at hele familien er på tvungen indkøb. Vi vil også gerne have en anden bil og drømmer om en bus men den er dyr på budgettet så det bliver ikke lige nu, det kan vi godt klynke lidt over. Vi springer ikke på nemme lån i banken, så når det bliver vinter klynker vi over at der er fodkoldt i stuen, men det løser sig med hjemmesko og varme strømper. Grundlæggende har vi vel kun brug for mad i det daglige, det kan vi ikke undvære. Alt andet kan vel undværes eller vente til der bliver råd eller vi kan finde en gratis løsning. Jeg føler ikke vi mangler nogle forbrugsgoder i det daglige, selvom vi kun har en indtægt, som primært går til budgettet og til benzin så min mand kan tjene pengene og så er der vel 2-3000 kr til resten pr mdr, så vi må jo mangle et eller andet, da mange vil mene at man ikke kan leve for så lidt. I mine drømme trækker jeg nogle gange stikket helt fra samfundet og alles forventninger til alle og så bor jeg bare i en skov med en ko og lidt grøntsager, men den tror jeg ikke familien er med på og min mand og datter kan jeg ikke undvære, det er slemt nok at min mand arbejder 37 timer uden for hjemmet.
LikeLike
Kære Christina – Sejt du selv styer stofbleer. Jeg bruger alle mulige slags KØBE, men trods alt BRUGTE stofbleer til Ava og gjorde det også til Silvia. Det er jo super. Og dejligt for både pengepung og planet. 2-3000 kr om mndr er satme godt gået, har I dyr? Altså sådan den der ko, du taler om? Dyrker kød selv? Det koster jo også mange penge at have dyr, egentlig..Hvad synes du om Andrea Hejlskovs skriverier om at sælge det hele og flytte ud i en skov med hjemmebyg, hjemmedyrk og hjemmebryg? Jeg finder tanken yderst inspirerende som perspektiv. Men er lidt for glad for biblioteker, kommunalpolitik, sladder, naboer, andre mennesker generelt til at kunne søge ensomhed helt med vilje. Kan godt lide at blive provokeret af andre mennesker og den uforudsigelighed, det medfører at skulle dele pladsen og dagligdagen med mange andre. Også her i provinsen. Nogle gange i hvertfald. Drømmer om en snusfornuftig husmoderforening! Men de mange forventninger og den der uniformitet, som danske liv så hurtigt lader sig sovse ind i – den gider jeg sgu godt undslippe. Kram K
LikeLike
Mange tak. Ja vi har dyr og ja det koster. Vi har grise, ænder, høns, gæs, kaniner og en ko på vej. Vi har også køkkenhave, men det blev ikke til så meget sidste år pga nogle komplikationer efter fødslen af vores datter. Jeg syntes godt om Andrea’s mod til at trække stikket helt ud…. Jeg vil hverken savne politik eller forventninger jeg ikke kan leve op til. En husmoderforening som i gamle dage og liv på landet som de de gode gamle danske film det er nok en utopi af en drøm… Alle lever hver deres liv, selv der hvor der er tættest befolket. Da vi boede i Århus faldt vi aldrig til, da man ikke kommer hinanden ved på samme måde som vi gør på landet, hvor man dog har noget længere til naboerne, så i Århus kærtegn vi “hjem” i weekenderne i 1, 5 år
LikeLike
Næh, det der med nærhed i relationerne, det er noget mærkeligt noget. I den bog om danskhed, som jeg har skrevet om her på bloggen, der fortæller den engelske forfatter også om, at vi ligesom ikke kommer hinanden ved, herinde bag ligusteren på de tomme villaveje. Vi er os selv nærmest og egentlig er der mange ensomme mennesker. Det er trist.
LikeLike
Kære Thilde. Kæmpe tillykke med Petra! Skønt navn. Håber du er i baby-zen. Jeg skal lige forstå dig helt rigtigt: baby er 1 uge, Nora er v at blive kørt ind i vug, vera i bhv, den ældste hjemme? Hvor stor er det nu, jeres ældste er- 5? Hvor ik i bhv? Skriver i week:-) kh k
LikeLike