Disneysjov og Dilemmaer

Disney-sjov. Der var engang, hvor Disneysjov var noget, jeg så sammen med min lillebror på 6-7-8-9-10 år, når han var på besøg, og det var han tit om fredagen. Det var superhyggeligt. Så var der en tid, hvor også min steddatter på ca samme alder var med – og derefter kom der flere og flere børn til. I perioder har jeg set med, i perioder har jeg lavet noget andet, mens børnene hyggede sig. Da vi ingen opvaskemaskine havde, gav det ligesom sig selv. Som gravid ligeså, jeg enten snorksov nærmest stående eller kastede op efter aftensmad…Det har også varieret meget, hvilket “guf” de har fået lov til at kaste sig over – alt afhængig af alder og Mors flip i pågældende periode. Det er trods alt ca 17 år, vi taler om – der er sørme sket meget. Også med Disney sjov. Jeg tror ikke, der findes én eneste normalt fungerende voksen, der kan udstå de der skingre, meget grimt tegnede og alt for hurtigt flimrende tegnefilm, som det meste af Disney sjov er fuldt af i dag. Spinoffs af Tarzan og Onkel Joakim (GYS), Phineas og Ferb – resten af rosset . Jeg hader det. Så i øjeblikket enten putter jeg Ava og læser romaner, svarer på bloggen eller rydder op, mens der ses Disney. Disneysex er også et kendt fænomen – og det ER da oplagt at tage en hyrdetime, imens det der uvæsen kører – men min mand er aldrig hjemme så tidligt. Såehm. Nej.

Lige i aften sidder jeg her og skriver, mens James og Silvia stener Tv. Vi har været til fastelavn på Hillerød Lilleskole, James 2 timer i børnehave. Nu er de store taget til København på vinterferie visit hos gamle venner, fra da vi boede derinde. Med toget, helt selv. Jeg var døden nær, men de er selvfølgelig nået fint frem.

Ava sover. Vi har været i Kvickly og snolde slik – tænkte en del på alt det, der har været i pressen om, hvor klamt, sådan noget bland-selv slik er. Sikkert også i Kvickly. Har lige næsten knækket en tand på en meget tør cola-sut. Den kamp må jeg tage en dag, hvor jeg ikke har rendt rundt klædt ud som fætter Dennis fra Vanløse i 5 timer. Og kamp-ammet en 10 kg baby, som besluttede at reagere på mit påmalede mother-fucker-skæg ved at nægte at give slip på mit bryst. Var vel nærmest klædt ud som resultatet af 4 generationers pøsen kønshormoner ud i vores drengebørns kroppe.

Til sagen: Vi skal “tænkeskrive” lidt om bolig forhold. Betyder det noget at have meget eller lidt plads, når man har børn?

En af mine trofaste og meget søde læsere har bedt mig om at skrive lidt om hendes situation. Det er ikke sådan Mads og Monopolet, det her, men jeg tager meget gerne emner op på opfordring, så bare kom an.

Thilde bor på Frederiksberg sammen med sin mand og 4 børn. Den ældste er 5, den yngste en lille nuttet baby på 1 uge (suk, må konstatere, at alt bimlede i mig, da jeg læste, at hun havde født. Bliver aldrig færdig med fødsler og babyer, sådan er det bare). Midt imellem er der børn på 2 og vistnok 3 år. Thilde går hjemme med børnene, nyder at have tid og ro. I perioder har hun hjemmepasset børnene, og har indtil haft lille Nora på 2 år hjemme. Hun er nu ved at blive kørt ind i vuggestue, hvilket Thilde ikke rigtig bryder sig om. De bor i en lille, men hyggelig og fleksibelt indrettet lejlighed på 86 kvm, hvor der er plads til at dele rum op til børnene. Thilde elsker ders liv med ladcykler og legepladser, og de er begge enige om deres prioriteringer af tid fremfor stort hus og to karrierer. Men alligevel sniger tvivlen sig ind – lige nu, hvor baby er spæd, Thilde er lidt træt, de andre søskende måske hiver lidt mere i Mor, og Nora skal i vuggestue.

Jeg læser det som om, at tvivlen går på, om det er unødvendig luksus at sende børn i institution, når man går hjemme med en spæd – om der er flere fordele end ulemper ved at sende dem afsted? Og så er der tvivl om, hvorvidt det stadig er ok at have så lidt plads til så mange børn – også på sigt. Hvad er vigtigt? Vigtigst? Skal forældrenes stålsatte prioritering af tid og nærvær måske se sig slået hjem af realiteter? Er det tid til forandringer for den store familie med det store hjerte og den lille lejlighed? Jeg vil forsøge at give mit besyv.

Vi boede i en villalejlighed på samme størrelse i samme kvarter, inden vi flyttede til Helsinge i 2012. James blev født derinde, så vi boede der 2 voksne og børn på 9, 7, 2 og 0 år. Pigerne på 2 og 7 delte værelse (Molly havde en højseng), James selvsagt intet værelse, og med en træplade havde vi delt soveværelset op, så Bastian havde et lille kammer på under 6 kvm. En høj seng med mange skuffer under, et skrivebord, et tv til konsolspil på væggen. En stue med alle mulige skabe og ting over og under hinanden, et kontor bygget ud i entreen med meget opbevaring. Der var trangt og hyggeligt. Så jeg har lidt erfaring indenfor det med at bo tæt med mange børn. Derfor tør jeg godt sige følgende til Thilde – dog baseret på et par antagelser eller to. Bær over med mig.

Før eller siden skal I flytte til noget større. I får pip, når I får skolebørn. For jeg forestiller mig, at du er sådan en, der gerne vil have et hjem, hvor dine børns venner altid er velkomne.

Når du er sådan en forælder, der gerne vil have meget tid med dine børn, så bliver de nok også sådan nogle børn, der ikke skal så meget i SFO. Det har mine aldrig været – måske en times tid, og kun i børnehaveklassen af sociale årsager. Derfor bør du helt sikkert gøre en indsats for, at de istedet tager kammerater med hjem – det er også skønt at lære de andre børn at kende. Og det er mobbepræventivt, så det basker. Med så lidt plads, kan du simpelthen ikke overkomme at have mange legekammerater på besøg – slet ikke, når du får flere skolebørn – og det gør du jo. De første par år i skole skal du også være lidt mere hands-on på legeaftaler, fordi børnene ikke kender hinanden så godt – og der er det også ret svært, hvis alle søskende også skal opholde sig mere eller mindre i samme rum som de endnu rimeligt nye venner. De har brug for ro og din hjælp til lige at finde hinanden. Det lyder måske som et lille bitte problem – men det fylder meget for skolebørn, det der med legerelationer, og det er min erfaring, at det godt kan betale sig at tage det alvorligt som forælder. Gode venner er så dyrebare. Dér tror jeg, at mere plads vil være en velsignelse. Også set i forhold til, at det vil koste jer økonomisk. Jo større børn, I får, jo mere vil lidt privatliv nok også være tiltrængt. Jeg ved godt, at der var engang, hvor en familie på 8 kunne bo i grøntskuffen i køleren – men dengang gav man også babyer snaps i sutteflasken, bandt dem fast til bordben, mens man gik til høker, og børn havde godt af en endefuld. Så bare fordi man gjorde noget engang eller gør det andre steder, betyder det ikke, at det passer til nutidens liv her. Vi må tage udgangspunkt i vores nuværende helhed, vores nuværende sammenhæng. Hvor børn har legegrupper med hjem, børnefødselsdage og en ganske vist samfundsdefineret og ikke “naturlig”, men dog eksisterende, idé om børns ret til privatliv. Ret til at lege uforstyrret i trygge rammer. Det bliver i stigende grad vanskeligt, når jeres børn bliver større. Og bruger str 44 i sko. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre, for det ved jeg, at det kan det da sagtens. Men det er en kæmpe stor fordel at have mere plads.

Jeg elsker at have meget plads, og det troede jeg altså ikke, da jeg boede på langt færre kvm. Jeg troede faktisk, at det var ligemeget – det var mest smoggen, trængsel i gaderne, mængden af udvalg og tilbud allevegne og så manglende horisont, der gjorde, at vi flyttede. Jeg passede ikke ind og ønskede andre værdier. Men at 4 børn kan have kammerater sovende allesammen uden problemer, legegrupper ikke giver bøvl, at vi kan have hele familier på weekend uden at få sved på panden, at vi kan holde jul for 20 mennesker og have køretøjer, LEGObyer og danse Just Dance i stuen samtidig- den slags hjem elsker jeg at have. Og vi bor for 1/3 af, hvad vi betalte for lejligheden….Jeg synes, at I lige så stille skal sigte efter en større bolig over de næste par år.  Kom fx herop til os i Helsinge, der kan du få et stort hus til pænt under 2 mill. Fx her midt i byen eller her med skoven lige bag hækken. Begge er under 1 km fra mig, og jeg giver kaffe:-). Bare spørg Lene, Ditte, Lea og Silke, som jeg vist nok har haft en lille finger med i spillet om at flytte til Hæslinge – undskyld HELsinge.

Dilemma nr 2: Skal man sende børn i institution, når Mor går hjemme på barsel? Er det en luksus? Du må sige til din svigermor (eller var det din mor?), at luksus er subjektivt defineret. Du skal passe på dit overskud. Du er drivkraften i hele familiens trivsel, og din værste fjende er træthed. Du SKAL hænge sammen. Du skal have min. 20 % ekstra på kontoen til at redde en dum dag, klare en akut tur på skadestuen, en vandskade, en stjålen cykel eller skoldkopper. Det må ikke vælte læsset, når der sker uforudsigelige ting, og det gør der jo ustandseligt. Jo flere mennesker, I er, jo mere sker der. Den næste tid med baby er så dyrebar. Din 2-årige er et lille pus, der skal afsted fra mor – og det er hårdt. Virkelig, jeg forstår dig så godt. Jeg sendte Silvia i vuggestue, selvom James var spæd, og Bastian også, da Molly var nyfødt. Fordi de første måneder synes jeg skal handle – så vidt muligt – om at knytte bånd, sove godt, samle kræfter, komme ovenpå og vise de andre søskende, at det der med at have fået endnu en baby, det går så fint. Der skal være så  meget ro og overskud som muligt, så tror jeg også, at de andre søskende vil tage endnu bedre imod familieforøgelsen. Du skal kunne lægge dig ned og sove, når alle er ude af huset. Det kommer SÅ godt tilbage til dig, at du ikke er udmattet. Det lover jeg dig. Nora kan du hente efter frokost kl 12.30 – så har hun haft de bedste timer på dagen i vugger. Bed dem putte hende i sin egen vogn, hvis hun sover derovre, så kan du køre hende hjem, når du henter, og så kan du selv tage hende op efter lur. Det gjorde jeg med Silvia. Formiddagene i institution er som regel med styrede aktiviteter og er den bedste tid på dagen. Det skal du ikke have dårlig samvittighed over, og der er stadig hyggetid tilbage til jer, når hun kommer hjem. Til en frisk mor, der har sovet et par timer med baby i armene. Ahhhhhh – det er altså vidunderligt at have tid til bare at dufte baby. Baby-zen. Mums.

Mht til børnehave, når man er på barsel, så vil jeg altså sige det samme. Børn skal være sammen med folk – så vidt muligt – der har overskud til dem. Det har man jo ikke altid, og det er også ok – det skal mit sidste indlæg om at være en totalt urimelig hidsigprop da klart være et eksempel på – men i det store hele, så tror jeg, at det er bedst, at man har krudt til at opføre sig ordentligt og være en rolig, tillidsvækkende og kærlig person med humor og integritet. Ikke altid, men ofte. Også overfor større børn, postbud, hunde og ægtefæller. Børnehaven er et sted, hvor der også ofte foregår udmærkede ting om formiddagen, mens du kan sove med baby. For mig er der nogle gange lidt for meget junglelov over det om eftermiddagen, de der obligatoriske 2 timer på legepladsen efter kl 12 bryder jeg mig ikke om. Det kommer selvfølgelig an på barnet og stedet, det er klart. Men nu er det jo mig, du spørger. Så igen, og af samme årsager – hav ikke dårlig samvittighed over at sende børn i børnehaveselvom du er hjemme. Navnlig, fordi du kan hente tidligt. Der er jo søskenderabat, så det er ikke en formue, og jeg synes, at det er pengene værd. Ihvertfald mens baby er lille – du kan jo genoverveje til sommer. I Helsinge har vi forresten deltidspladser (he he).

Overordnet vil jeg sige:

Nyd, at I nu bor billigt og godt kan være på lidt plads, fordi I har små børn. Brug de ekstra penge på institutioner til børnehave- og vuggestuebørn, mens lille Petra er spæd – genovervej evt til sommer, hvor hun er større, sover gode lure, og dit overskud er tilbage. Nyd din baby, sov, sov, sov og vær en dejlig, mild og rund mor med røde sove-kinder, når du henter lidt efter frokost.

På sigt skal I kigge efter et nyt sted at bo – det bliver nok ikke i hjertet af Frederiksberg, så måske det betyder større forandringer ift din mands arbejde. Og måske du også skal arbejde, når din yngste er et par år, hvem ved. Der venter nye eventyr. Der findes så mange skønne steder, som ville blive endnu skønnere af at en dejlig og kærlig familie som jer flytter dertil. Jeres omkostninger falder også, hvis I ikke længere har børn i institutioner, men enten hjemmepasser eller de går i folkeskole. Om 3 år har du kun 2 børnehave-alder børn, de to ældste er skolebørn. Hvis du stadig går hjemme, kan du hjemmepasse børnehavebørnene, stikke din mand dit fradrag, have høns, kompost og genbrug, og så er der lidt færre udgifter uden institutionsudgiften. Så er der måske råd til en større bolig? Tralalalalalej…..

Tak, fordi du viste mig tillid og spurgte mig om noget – held og lykke og kæmpe tillykke med Petra!

Kærlig hilsen

Kristina