Ava spiser alting nu, og i en alder af 9 mndr har hun 6 tænder, står næsten selv og kan vist nok sige “hej” med rigtige ord og “tørstig” med babytegn. Hun har travlt. Nåmen derfor har jeg nogle gange en times tid på fridage, hvor jeg kan lave noget, jeg bare sådan har lyst til. Det kan være svært på fridage, hvor vi alle er hjemme. Det er også helt ok, for det er jo fedt at være sammen med børnene og min mand (det med, hvorfor det er fedt at være sammen med ham efter 17 år, kan du læse om i min klumme hos Mamawise her). Men det bliver som regel noget med, at jeg har travlt med at nå de huslige ting sammen med børn eller alene, mens min mand hygger med nogle af børnene, og indimellem noget mad, et brætspil, måske et par baner “Ben 10 Ultimate Challenge” med James på Wii eller bage kage eller noget med pigerne. Måske rydder vi op i en masse skabe eller på loftet.
Men ligefrem tid til bare at lave noget sådan ikke- familierelateret, det sker ikke så tit. Som sagt er det helt fint, det har jeg jo resten af livet til – men det er da dejligt, når det efter 9 mndrs babytid pludselig bliver muligt igen. Der er længere mellem amningerne, og og det giver lige lidt ekstra luft. I det hele taget har jeg det sådan, at jeg, når det tager mig selv i at savne en eller anden aktivitet, som er vanskelig med børn, lige rusker op i perspektiverne.
Hey – det er kun, mens børnene har brug for mig, at jeg ikke kan dit og dat. Det er så kort tid. Resten af livet kan jeg gå på restaurant, se abstrakt teater (som, når det er godt, er min absolutte yndlingskulturelle aktivitet), blive dygtig til at hækle, lære at dykke, få et drivhus, ombetrække stolene med gamle læderjakker, lære esperanto på aftenskole, synge i barbershopkor og have pæne neglerødder. Jeg kunne godt gøre lidt af det sammen med børn. Det ville kræve væsentligt lavere succeskriterier, men det kunne godt lade sig gøre. Det er jo derfor, jeg dyrker have sammen med børnene – det vil jeg ikke undvære, og derfor må det gøres på deres præmisser. Med ukrudt, skæve rækker og solsikker allevegne. Solsikker er nemme frø at håndtere for små næver, så dem bredsår vi mange steder….Jeg laver også mad og bager ting og sager efter samme devise, det vil jeg heller ikke undvære, men det ligner ofte en ulykke. Det gør de små kokke også, og mine forklæder lever mere op til deres funktion som tøjskånere end som pyntegenstand. De skal kogevaskes.
Men idag, der var der en time. Og hvad gjorde jeg med den? Jeg tog barnevognen med sovende Ava, gik over i skoven bag huset og pullede de spæde ramsløg i skovbunden.

Og så lavede jeg pesto af dem. Litervis. Frøs ned og kom på glas og spiste så meget, at mine børn frabad sig godnatkys (det hørmer af hvidløg). Uh, det er bare lige, hvad jeg trænger til om foråret, det der knaldgrønne, stærke stads. De fine, blide, smukt lysegrønne blade forvandles i en foodprocessor til potent krydder til mange ting. Løfter avokado, tomater og omelet til guddommelige højder. Hvis du finder sådan nogle blade i en skov (Søndermarken i Valby har dem, men I er mange om dem…), så pluk dem! Skyl og frys ned, hvis du ikke gider lave pesto. Men prøv det lige. Kæft, det er godt.
Min opskrift er med billige og nemt tilgængelige ingredienser. Man kan finde 1000 andre ting at lave pesto med på nettet. Du gør bare, som du synes.
Hiv en foodprocessor frem. Skyl ca 1 liter ramsløgsblade, dryp dem af.

Ingredienser:
2 dl mandler uden skal (andre nødder kan bruges)
2 tsk salt (jeg bruger den billigste)
2 skiver brød (brug dine rester, men det smager mærkeligt med store, bløde rugkerner i)
1 liter ramsløgsblade (også gerne blomsterne, som kommer senere)
2 dl olie (raps- eller oliven synes jeg smager bedst. Men en olie med smag.)
10 vrid sort peber
1 tsk sukker
Kør det hele, til det ligner pesto. Tilsæt måske lidt vand, hvis dine brødskiver var store.
Det holder et par uger i køleskab, hvis du er omhyggelig med hygiejnen – men det bliver ligesom stærkere med tiden. Det bedste er at fryse det ned. Det gør du i en muffinform af

silikone eller en metal med madpapir i. Når det er frossent, kommer du brikkerne af pesto i fryseposer, og så kan du tage en portion op ad gangen. Det er temmelig nemt, og det smager bare så dejligt at forår. Man får et l.. i røveren, for det er stærkt, men det føles bare så rigtigt i det spirende forår. God påske!
Kærlig hilsen Kristina
En kommentar til “Ramsløgspesto. Nem opskrift.”