7 til aftensmad en forårsaften

Helt uvant spiste vi faktisk aftensmad sammen her til aften, alle 7. Det var godt nok pappizzaer og pomfritter, for Roy bestemte menuen, og jeg var simpelthen for flad til at protestere eller lave noget som helst andet i eftermiddag end at se Big Hero 6 sammen med James, Ava og Silvia. Eller – Ava så vist ikke filmen, hun eksperimenterede med, om hun mon i virkeligheden var en ged og forsøgte at gnave hjørnerne af sofabordet. Og fandt lækre ting og sager at proppe i munden under sofaen og under James´sokker.

Der er sikkert nogen videnskabeligt med, at småbørn sanser meget med munden. Der er sikkert en meget fin forklaring på trangen til at smage på alt og gerne kravle rundt med det i munden i laaaang tid, så man ved tandbørstningen kan finde halvt opløste kassebon’er, halmstrå og konfetti klistret fast i deres små, lyserøde ganer.

Men det er dælme ulækkert. Og det er så tydeligt, hvor meget Ava sanser med munden. Hun kan spotte et eller andet interessant på lang afstand, i den anden ende af stuen eller græsplænen, og så tonsekravle derover, målrettet som en minister efter en ministerpension, tage sigte med sit nyerhvervede pincetgreb og sejrssødt komme herligheden (måske en kugle jord? En regnorm? En ødelagt tøjklemme? Et sneglehus?) i munden og spændt afvente resultatet. Det er jo ikke værre, end at hun spytter det ud, hvis det er klamt. Den kompetence viser hun tydeligt, når jeg forsøger at fodre hende med havregrød uden frugtmos på.

Det var en hyggelig eftermiddag, og det var super hyggeligt at spise sammen hele flokken. Vi er sgu mange nu. 7 stk.

Og så er det også forår, sådan for real. Det betyder, at vi er udenfor rigtig meget, og hvor giver det dog en helt anden form for velbehag at kunne tage sin kaffe med ud og stå og glo på skvalderkål, små jordbærplanter, rosenskud, kirsebærtræet, der alligevel ikke døde af at stå alt for tæt på bålet sidste år. Alle de fine ting, jeg plantede med gravid mave og møje og besvær og svigerfar fra England – de står så fint nu. Lige på spring. Det kribler i mig, og jeg har allerede sået en hel del. I mit latterlige plastikdrivhus, en tåbelig halvhjertet løsning, som allerede er blæst af helvede til to gange på én uge. Typisk mig. Sjuskeløsninger.

Vores aften i lørdags var helt magisk. Vi droppede også aftensmaden her, spiste bare madder, og så var børnene og jeg udenfor. Ava elskede det. Hønsedamerne, de to allerpæneste og mindste, lå på deres æg (kyllinger igen om 3 uger, juhu!) og kurrede med hyggelige skruk-lyde.

Drengene hoppede på trampolin som superhelte. Senere måtte jeg putte Ava, og mens jeg stod og ordnede vasketøj på sengen og lyttede til hendes stadigt tungere vejrtrækning, kunne jeg ud af den franske altan i soveværelset (hvad er det egentlig med det udtryk, er det særligt fransk at sætte døre i hel højde i en facade og så lade være med at bygge altanen, der passer til? Sådan en vinke-altan? Måske er det fransk, fordi håndværkerne var for arrogante til at bygge mere og hellere vil se på damer og drikke Pernod?) se Bastian på 13, James på 4 og min mand lave bål. Mens det tussede. Nårh, så var det derfor, vi købte et hus med en have, som er alt for stor. Fuld af rod og ukrudt og vilde planer om terrasser og rosenbuer og hønseklatter.

Jeg holder så meget at af skrive her. Jeg er faktisk i de snart 4 år, jeg har blogget, blevet så glad for at skrive, at jeg vil forsøge at lave en lille forretning ud af det efter min barsel slutter om 7 uger. Jeg vil tilbyde mine ord til andre for penge -skrive hjemmefra, så jeg stadig kan have Ava hjemme, have James i deltidsplads i børnehaven og i øvrigt køre den ind med overskud. Jeg har skrevet lidt om min erfaring i menupunktet “Tekstforfatteri/presse”, og der står mere på min linked-In. Hvis du kender nogen, der har brug for en ydmyg skribent til at skrive nyhedsbreve, blogindlæg, SEOtekster, artikler eller andet, så vil jeg blive meget glad for henvisningen.Her er min nyeste artikel for Min-barsel.dk – om, hvorvidt børn skal afbryde voksne eller ej.

Jeg håber stadig at få tid til at blogge – eller at du har tålmodighed til at hønge på, mens jeg lige giver den gas med at forsøge at få en forretning op at stå andetsteds. Bloggen forbliver som den er – for sjov, for alvor og helt forfærdelig ærlig. Uden speltdrys, uden reklamer.

God aften!

Kh Kristina