Gift og genbrug

Skriv en kommentar

31. maj 2016 af Kristina Hobbs

Der er giftstoffer i det hele. Hormoner og pesticider og blødgørende halløj over det hele, i alting. Noget af det ved jeg nogenlunde, hvad er, det meste ved jeg kun lidt om, men nok til, at det skræmmer mig ad helvede til. Når jeg ikke lige er i det gear, hvor jeg kan sige “pyt”. Det er krævende at leve i en tid, hvor det er så tydeligt, at der ikke findes en sandhed. Hvor viden ikke er monopoliseret, men globaliseret, og det derfor er vanskeligt at navigere i, hvem man skal tro på. For det er i sidste ende næsten altid et spørgsmål om tillid og ikke fakta. Du kan altid google dig til en artikel, en forsker, en numerolog, en herbalist eller en liberal klaphat med hentehår og guld i stride strømme, der “ved” noget helt modsat. Lige nu ved jeg fx ikke, om jeg skal kyle alt det genbrugsbarbie, som jeg har erhvervet mig til mine piger gennem årene, durk ud på losseren, fordi det vistnok er fra en tid, hvor man fyldte ftalater og andet guf i legetøj af bar mangel på viden om, at det gør mænd til intetkøn og os andre til hormonvrag. Eller noget. Hvad er det nu, ftalater gør? Skal lige google – måske er det det der Bhutanphenyl14-25, der gør det med intetkøn? Eller var det noget sprøjtegift? Eller noget plastik? Argh – kan ikke huske det nu..

Vi er ikke blevet visere som art, det tror jeg ikke. Jeg er ikke engang sikker på, at verden er blevet mere kompleks. Men information er blevet lettilgængelig i kraft af medier, skrivekunst og tidsstyring, alfabetisme er en ret global ting, og resten hører vi bare sådan rundt omkring i verden, hvor vi jo færdes over det hele, de fleste af os. Det, som nogen kender til eller mener at vide, det kan sprede sig som bare pokker i lynets hast. Viden er det, man ikke er i tvivl om. Også når ens viden er, at det er meget få fakta, meget lidt sandhed.

Jeg ved, at sandhed kommer an på, hvem der har den. Viden er altid baseret på information og erfaring indsamlet af specifikke mennesker i et særligt tid og sted med et særligt formål. Dermed præges de fakta, der kommer ud af det, uundgåeligt. Vi er ikke kommet tættere på ret meget sandhed. Vi er kommet mere i tvivl, fordi det ikke kun er 0.003 % af verdens befolkning, der kan læse og skrive og dermed dele deres viden. Nu kan alle lave en Youtube-video om, at larver er supergode at spise rå i smoothies, eller at man skal vaske tøj ved 20 grader med intet andet vaskemiddel end to rosiner og en blyant. Eller at du kan bliv gravid ved at lave de 5 tibetanere hver morgen og knalde i nymånens skær. Eller at tarmen, gojibær eller et nyt navn er vejen til lykken.

Bare her på spisebordet, hvor jeg sidder og skriver, der er både noget giftigt i den drikkedunk, der står her – selvom det er “den sunde drikkedunk”, så læste jeg forleden på fjæs, at der alligevel var noget hormonforstyrrende i plastikken. Min Iphone afgiver også stråling, det viste det der forsøg, som en 8- klasse havde lavet. De såede karse i to bakker og stillede den ene ved siden af en smartphone. Det karse, der groede ved siden af smartphonen, voksede helt gakket og langsomt. Det andet groede som skidt. Og den slags render vi rundt med klinet til kraniet og helt tæt på kønsdelene (hvis man har den i lommen). Skidegodt, Egon.

Der ligger også slikpapir fra en Kitkat (sugarcraving mom) – det er folie, det holder 1000 år og kan ikke brænde, det er mega nederen for miljøet. Og der er altmuligt i selve chokoladen, som kan få den til at holde i 100 år – og det er jo ikke godt for hverken mig eller miljøet med uforgængelig chokolade.

Og så er der det der med genbrugsting – lige nu spekulerer jeg på alt det plastiklegetøj, jeg køber brugt. For at spare penge og miljøet – det er jo bæredygtigt med genbrug. Men hvad nu, hvis det indeholder alt muligt giftigt? Også trælegetøj – hvad måtte man putte i malingen dengang? Hvis jeg skal tro de nyeste artikler om miljø og bæredygtighed, så skal jeg både nedbringe C02-forbruget ved at genbruge, men jeg skal også købe økologiske ting og sager og naturligvis kost. Vi har ikke råd til at købe alt øko. De fleste indkøb af ting herhjemme er fra genbrugen. Og så må jeg leve med, at der nok er gift i. Det er sgu da for ulækkert! De kalder det en kemi-cocktail! Adwr! Her er et link til en artikel, der fortæller om det – men du kan jo på 2 sekunder finde en anden artikel, der modsvarer og siger, at forskningen er useriøs osv.

Jeg ved sgu ikke. Andet end at vi ikke kender sandheden. Mere. Det var nemmere, dengang man bare kunne spørge enten præsten eller skolelæreren, for de kendte sandheden. Til gengæld hændte det jo, at de var enten fordrukne eller nogle værre tumber, og så var vi lige vidt.

Jeg tager Ava på armen og går en tur udenfor i tordenregn. Jeg skrev sidst, at jeg må droppe det der haveri for en tid, for de par timer skal bruges på noget andet. Men for søren, altså – alle de roser, geranier, kyllinger, springløg, lathyrus, tomater, skvalderkål, brændenælder, akelejer, valmuer, kvæder i blomst, purløg og dronningebuske – de gør mig så glad.

Hvad gør du  med dilemmaet mellem genbrug med/uden gift og manglende ressourcer til at købe øko? Eller er det slet ikke et dilemma for dig? Tænker du på indholdet af giftige stoffer i legetøj, madkasser, indpakningpapir og madrasser, eller er du lodret ligeglad?

Kærligst, Kristina

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: