2017: Frem med finesserne

HEJ!!! GODT NYTÅR! Jeg findes stadig. Har lige vist svigerfar på 81, hvordan man søger på Amazon efter en maskine, der kan lave cafe latte og kombinere det med de nyeste forbrugertest-resultateraf Krups versus Nespresso. Nu er han beskæftiget, det søde menneske. Han har lige fortalt mig en masse om at vokse op på børnehjem under 2. Verdenskrigs Blitz i London. Så krymper mange af ens 2016-bekymringer altså.

Der er konfetti mellem tasterne i mit tastatur og lidt grannåle blandt mine blyanter. Gulvet er støvsuget, men ligner en glad softice med Tivoli-krymmel. For alt det der papirhejs, der væltede ud af bordbomberne nytårsaften, det farver vores forbandede lyse sæbebehandlede gulve ad helvede til. Men det var sjovt – det er det altid, også når der kommer glimmer i den bagte kartoffel, og vi alle har en lille bitte smule tinnitus efter alle de der truthorn. Selv Ava på 18 mndr var aldeles kompetent på de der HYYYYIIIIIIIDR- puste-dimser, man kan puste ud i låget på ens sidemand. Det var en god aften.

 

Nu putter Molly på 11 år sin lillebror, Silvia og Ava sover inde på mit soveværelse sammen med alt sit habengut, for vi bruger vanen tro årets sidste dage på at bygge børneværelse om. Hendes værelse stod for tur. Jeg har raidet den lokale (geniale) genbrugs for lamper, sengetæpper, skind, puder, sengetøj, dimser og dutter i lysegrøn/kobber. Hun har kommanderet Barbie og LEGO Friends ud af værelset, som nu skal være med temaet “forårsskov”. Jaja. Man skal vel i 2 .klasse….Bastian sidder nede i sin spillehule og galer op med sine teen-stemme og lyder som  – ja, faktisk som fornævnte HYYYYIIIIIIDR-truttedims. Roy er på værkstedet for at bygge en klog dames køkken – og jeg har FRED. Så nu skal det være. Jeg har noget på hjerte. Som jeg kom i tanke om, da jeg blev kidnappet til en gåtur ved kysten af en god veninde i eftermiddags. Så frem med rødvinssjatten fra i går, frem med tastaturet, frem med læsebrillerne, som jeg sørme har fået et nyt par af. Virkelig vovet, siden det bliver par nr 3 på ét efterår. Ava synes tilsyneladende, at det gør så sjovt, når hun hiver mine brillers stænger af.

Årets sidste dag nåede jeg ikke lige at skrive noget som helst. Det gjorde jeg jo heller ikke årets sidste 2 måneder, så det kommer nok ikke bag på nogen. Men det ærgrer mig. Elsker stadig at skrive. Men har haft et par udfordringer i årets sidste tid. Det har været nødvendigt at downsize, skære fra, prioritere, gøre enkelt (hader ordet simplificere, minder for meget om NPM og noget vinkelret og ikke spor biodynamisk) og i det hele taget holde mine fingre beskæftiget og skarpt fokuseret på de allermest nødvendige gøremål og tanker. Ikke så meget dillerdaller. Eller eftertanke. Eller bagkloge skriverier. Se lige ud, soldat.

Den slags perioder kommer til os alle indimellem, og det går over igen. Jeg kan personligt klare det der minimalist-liv i maksimalt ikke spor længere, end jeg netop har stået igennem. Nu gider jeg ikke mere. Julen var højmålet for at skære fra. Jeg måtte sågar skære mennesker fra. Det tror jeg stadig var klogt og nødvendigt. Men der er sgutte meget godt at sige om det derudover. Det føles fornuftigt på sådan en militant øst-blok måde.

Det viser sig, at min elskede lille bonus-baby nr 5, Ava, er en terrorist af format. Hun er smækkerlækker og højt elsket, men ikke noget nemt barn. Hun holder mig vågen om natten stadig, hun er meget væver og kan kravle op ad alting, hun smadrer alt, tegner på alt, æder alt, larmer og er meget, meget kvik. Så de ting, hun ikke kan nå, dem finder hun ud af at få fat på alligevel. Og så tager det lang tid at få hende til at blive i sin seng. Og min yndlings (NOT) Ava-idiosynkrasi er, at hun står op flere gange hver nat og tænder lyset og går rundt på hele 1. salen og finder ting og sager at ødelægge. Knække alle dimserne af sin brors Bakugans. Eller tømme vasketøjskurven og smide alt vasketøjet ned ad trappen. Andre spændende og ret lydløse aktiviteter, som hendes nær bevidstløse og ret gamle mor faktisk sover fra. Så kommer hun ind i seng igen, som om intet var sket. Og så opdager jeg ravagen næste morgen. Nå. Ihvertfald – hun er en af grundene til, at jeg 1: ikke skal have flere børn BASTA og 2: har måtte være så kedeligt fornuftig og i mono fremfor stereo siden ca sommerferien.

Livet med stort set alene-ansvar for 5 børn mellem 1 og 13 er travlt og dejligt. Jeg hjemmepasser nu Ava og James på snart 5 år. Hans børnehave skulle igennem noget tumult, og han ville ikke derover. Nåmen så bliver du da bare her hos mig, min skat. Hvor skønt at det er en mulighed! Med den skønne legestue, vi har her i Gribskov, kan jeg jo virkelig tilbyde ham et godt alternativ til børnehave. Masser af kammerater, aktiviteter og frem for alt en hverdag med nærvær, spas og omsorg. Det er super, og det giver ikke mindre at lave.

Tilbage til overskriften for dette indlæg. Finesserne er røget sig en tur i min LEAN-proces af residensen. Sammen med socialt samvær uden børn, hårvask, kartoffelskrælning (spiser kun kartofler MED skræl, andet tager for lang tid i de mængder, vi skal bruge), blogindlæg og motion til mig. Jeg er stadig lidt på facebook på  min egen profil, men ellers er det hverdagen, der fylder alt. Det er en dejlig hverdag, men der er ikke plads til andet.

Det skal der være nu. Jeg bor i en murermestervilla fra 1950’erne, som er lige så fornuftig og hverdagsgrundig, som jeg beskriver min hverdag har været på det seneste. Jeg protesterer. Sgu. Nu vil jeg have et glashus. Noget skrøbeligt, noget fint, noget pynteligt, noget lidt ufornuftigt (på nogle måder er det dog ekstremt fornuftigt, fx at være selvforsynende med tomater, basilikum, ferskener, chili, dahlia, rosmarin (bor på en vindomsust bakketop, hvor det er for koldt til frilandsrosmarin) og agurker) og noget, der er mit. Som ikke bliver tegnet på eller foldet om til en sombrero eller hældt i vasken eller puttet ind i en dukkehus og glemt alt om eller ved et uheld vasket på 60 grader. Et stort drivhus. Som man ikke må lege i. Man må være have-menneske, plukke og prikle og så og smage og nulre og drikke te og holde tudser. Basta.

Jeg har opdyrket haven ved huset fra stort set scratch og har begået en masse fejl og lært lidt også. Mestendels er det foregået med små børn om benene og de udfordringer, det nu giver. Max. 10 minutters arbejde ad gangen fx. Ingen lige rækker. Meget bredsåning og rigtig mange kvaste planter og kuldsejlede projekter.

Jeg har forsøgt at klare mig med noget plastik-overtræk til mine højbede. Det blæste over i min sure nabos forsythia efter 3 dage, hvorefter jeg på bedste Pippi-maner klistrede det fast igen med gaffa. Kæft, det så åndssvagt ud.  Jeg har også forsøgt at gro tomater i halmballer i troen på, at der skam var meget varmere end på almindelig friland. Det er løgn. Der var også skidekoldt, og det fik jeg 20 tomater i elendig forfatning ud af. God forretning for Camilla Plum, som solgte mig nye tomatplanter i 4 uger, når weekendens stormvejr havde taget livet af endnu en flok ynkelige vækster. Dårlig forretning for mig.

Nu er min kære snedkermand startet på noget bæredygtig snedkeri-forretning. Han har 35 års erfaring som snedker og bygger alting af alt muligt, men nu vil han bygge bæredygtigt og ugiftigt og ikke bare hvad som helst. Bæredygtige køkkener, garderober og lidt af hvert. Hans firma hedder Squareleaf, og ham og hans kammerat Matias er meget, meget dygtige. Min mand er kommet til at nævne, at han måske vil bygge mig et bæredygtigt drivhus i anledning af min 40 års fødselsdag i år. Det glemmer jeg ikke så let….Så nu går min research i gang. Hvor, hvordan, hvorhenne og af hvad? Jeg har ingen æstetisk sans, så der skal jeg have noget hjælp….

Jeg har nogle folk, som jeg virkelig ser op til, og som inspirerer mig i mange henseender. Forfatteren og foregangskvinden Signe Wenneberg er en af dem. Hun kan skrive, så jeg bliver så glad, hun er ydmyg og klog på samme tid, og så har hun kastet sit hjerte, sin tid og sit formidlertalent ud i indsatsen for at skabe en bæredygtig verden. Hun har bl.a. skrevet en bog om sit nylige sommerhusbyggeri, hvor hun som bygherre i eget hus opførte nok verdens første FSC-certificerede hus totalt og aldeles af træ. Hun har også skrevet havebøger galore. Jeg har læst dem alle. Og nu vil jeg så rigtig gerne have hendes hjælp til mit drivhus-projekt. Og ved du hvad? Hun starter lige nu en ugentlig blog om haver, og jeg har fået lov til at stille hende spørgsmål om drivhuse. Så nedenstående spørgsmål er sendt til Signe, som så vil svare på sin egen blog her. Eller måske på det fede blogmedie POV International, men det tror jeg nu ikke.

Jeg aner intet om drivhuse andet end det, jeg kan læse mig til. Så jeg gad godt vide følgende:

1: Hvordan finder jeg ud af, hvor drivhuset skal placeres? Jeg forestiller mig, at det skal stå med fronten mod terrassen og køkkenvinduerne, men bagi haven vendt Øst-vest, så bagsiden står mod øst og skellet og nogle meget høje og gamle egetræer, og vestsiden er fronten med dør og mistbænke ud mod græsplænen og huset. I læ. Det er således puttet ind i et hjørne på grunden og delvist under høje træer. Der vil være sommerdagslys fra ca kl 11 og til solen går ned. Lyder det vanvittigt?

2: Er det en god idé at bruge brugte vinduer eller glas eller mursten til det hele, eller er det smartere at købe en færdig løsning? Jeg overvejer genbrugsmursten til 5 kr stykket ca 50 cm op og en hel murstensvæg på bagsiden for varmens og soliditetens skyld og fordi, at der alligevel ikke vil være sol op imod de høre træer og grundens skel. Derudover ser jeg en genbrugs skydedør som indgang, men ellers nyt glas i ny trækonstruktion. Skørt?

3: Hvad skal et drivhus stå på? Altså selve kanten af det er jo tung! Hvem laver sådan en kant?

4: Hvor meget skal man kunne lufte ud – det er jo en hel videnskab med åbne-lukke mekanismer til vinduer, ventilation og alt muligt. Bonderøven byggede drivhus af plastik og nogle stænger sat ned i jorden – og ingen dør. Så forekommer alt muligt med mekanik og hydraulik i vinduerne altså ret langt ude i fremtiden og måske en kende over-the-top. Er det smart med gadgets i vinduerne til udluftning?

5: Hvem sagde brændeovn i drivhuset? Hvorfor dog?

6: Er det for semi-prof havefolk det med, at der er bedst at dyrke direkte i jorden? Nogle skriver om, at der er mikrostoffer i jorden, som giver bedre smag, og at at dyrke i en plantesæk er som sex med kondom. Er det ikke en kende overdrevent? Det lyder jo meget nemt, de der plantesække. Men er det mon FOR nemt? Hvad mister man? Det allernemmeste er jo at købe sine tomater i Netto – er det overhovedet “nemt”, der er målet her? Hvornår er det fint at bruge plantesække, og hvornår er det en uordentlig løsning? Skal man hellere plante i jorden?

7: Hvis man planter i jorden, hvordan undgår man så, at jorden bliver udpint af alle de tomater og agurker? Man kan jo ikke rigtig lave sædeskifte – og det bliver godt nok meget jord at skifte ud….

8: Hvordan afgør jeg størrelsen af drivhuset – udover økonomien…Skal man starte med en lille smølfe-model købt brugt og så gøre sig nogle erfaringer – eller se at få et ordentligt ét i en god størrelse med det samme for maksimal nydelse? Jeg vil egentlig bare igang og have en kleppert på 30 kvm NU….Så man man bruge det til noget. Men det er måske overmodigt?

9: Er det svært, det med at have drivhus, i forhold til at dyrke på friland? Jeg er ikke nybegynder udi haver, men i drivhuse…

10: Hvor stort et problem udgør utøj, og virker de glubske kanaljer, man kan købe over nettet til biologisk bekæmpelse af problemet? Fx rovmider og mariehøner?

Det var vist stort set det, jeg gerne ville vide fra én, som virkelig ved besked. Og som ikke tjener penge på at svare mig. Jeg glæder mig sådan til at have et projekt, som jeg helt barnligt insisterer på. Jeg kunne også vælge at få gang i at spille klaver igen, komme i form eller lære hindi. Men et drivhus er også en måde at lære børnene endnu mere om biodynamik, økologi, bæredygtighed og mad. Og de kan hjælpe i processen med at bygge og dyrke. Og vi får mad ud af det. Og et skønt rum at være sammen i. Hvis altså de gider at lade være med at sætte klistermærker op og i øvrigt holder snitterne fra mine stiklinger.

Kærligst, Kristina