Kampdagen nærmer sig.

Jeg er ikke smadret. Det er faktisk helt vildt. Søndag aften, 23.30, og jeg er ikke en zombie. Alle børn sover. Stuen er ryddet. Jeg har samlet rosenbue, sået ærter og spinat, læst godnathistorier, lavet lasagne til i morgen, sat dej over, roet på min romaskine og spist rundstykker med smør til natmad.

Jeg sidder faktisk og tænker på kvindernes kampdag, som jo rammer verden d 8 marts. Det emne mener jeg en masse om. Som hjemmegående kvinde med mange børn har jeg et par gange eller mere lagt mig ud med den gruppe af feminister, som mener, at jeg undergraver alt, hvad feminismen har arbejdet for at frigøre kvinden fra siden 1950’erne. Da vaskemaskinen flyttede ind i hjemmet, kunne kvinden pludselig flytte ud på arbejdsmarkedet. Hvorfor pokker skal sådan nogle som mig så dyrke det her med at knytte så stærke bånd til afkommet, at jeg slet ikke kommer ud og yder noget på samlebåndet? Kvinder, der hjemmepasser eller går hjemme bliver kaldt supermødre og speltmødre af de mødre, der arbejder og har børn i institution. Nogle af dem i hvertfald. Det reagerede jeg på sidste år og skrev det her til Politiken ferme pen Ditte Giese. Som var en af dem, der synes, at hjemmepasser-mødre er hyklere. Hun har efterfølgende skrevet en klumme om at få ondt i  maven af at aflevere sit barn her.

Det er ikke let at have holdninger, når man også har et hjerte, og når det hjerte går ud af døren med en lille rygsæk med tegneserie-madkasse og elefanthue på. Det kender jeg godt fra mit eget dilemma, hvor jeg på den ene side vil kæmpe bravt for folkeskolen, og på den anden side sender alle mine 4-5 børn på Lilleskole. Min ældste kunne ikke rummes i folkeskolen, trods fint samarbejde og mange samtaler var det deres anbefaling, at jeg fandt en anden løsning. Falliterklæring for folkeskolen, sagde de. Så det gjorde jeg.

Feminisme. Jeg påberåber mig retten til at vælge mit liv. Med kødgryder, klematis, klapvogn eller karriere. Jeg elsker min frihed til at vælge. Føler, at jeg kan det hele. Alle prioriteringer har konsekvenser. Jeg har 5 børn, 10 høns, en kandidatgrad, en tom bankkonto, ingen pension, en elskelig ægtefælle, knyster som bordtennisbolde og lyskebrok.

Det er pisse uretfærdigt, at kvinder skal have lavere løn end mænd bare fordi, at de er kvinder. På den anden side, så kan jeg godt se, at nytteværdien af en kvinde i den fødedygtige alder måske ikke er så stor, som den af en mand, fordi hun nok er forfalden til at tage sygedage og barsel og bare gerne vil være omsorgsperson nr 1 mere, end hvis hun hed Torben. Men hun går på den anden side heller ikke i nedsmeltning i en uge, bare fordi hun får lidt feber. Kvinder med små, hjemmepassede børn har efter min erfaring et meget robust helbred og evner at fungere (sætte en storvask over, pudse vinduer, skifte 7 tyndskidsbleer, lege Byggemand Bob, holde MGP-sleepover, bage muffins med chiafrø, holde børnefødselsdag for Solsikkestuen og spille StarWarsstratego) med 40 i feber, fodvorter og kløende udslet fra tå til isse.

Og det er måske forkert. Det her med, at kvinder har tendens til at være omsorgsperson nr 1 for familien. Om det er biologi eller ej interesserer mig ikke rigtigt, for den tværkulturelle indsigt byder mig at tage i betragning, at vi mennesker lever så uendelig forskelligt overalt på kloden, at alle kønslige varianter af yngel- og familiepleje eksisterer. Biologien er jo den, at vi har bryster og livmoder. Vi ER liv. Mænd kan tage over med diverse erstatninger, og det er dejligt i mange henseender. De kan også være liv, omsorg, kærlighed. Biologien er der, er tilstede, men behøver ikke være afgørende udover selve fødslen længere.

Jeg bryder mig ikke om biologisk determinisme. Jeg synes, det er noget pjat. Der er så meget, der kan affærdiges med, at det er unaturligt. Det er bare ikke et meningsfuldt argument. For hvad betyder naturligt? At det er uden menneskelig indblanding? Vi kender jo slet ikke en verden uden os selv, uden at vi har en aktiv rolle i den. Så vi aner ikke, hvad verden, livet, eksistens er uden menneskelig indblanding. Nej, vi må tale om værdien af køn på en anden måde. At det er naturligt, at Mor er tættest på børnene, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er godt. Det er også naturligt at dø af en torn i fingeren. Og af børnefødsler, mæslinger og sukkersyge. Hvis Mor ønsker at være primær omsorgsperson, må vi altså beskrive det behov i andre termer end naturlighed. Jeg går ikke hjemme med mine yngste, fordi det er naturligt eller det absolut rigtigste. Jeg gør det, fordi det er det bedste lige nu for os, helt specifikt, lige her i den her kontekst. Det er ikke noget normativt eller eviggyldigt i alle sammenhænge.

Nuvel.

Når man blogger, skal man passe på ikke at mene alt muligt om alt muligt og tro, at man er lige klog at høre på, uanset emnet. Min force er at beskrive hverdagslivet som hjemmegående med 5 børn. Det vil jeg forsøge at vende tilbage til næste gang.

Jeg håber, at kvindernes kampdag i år bliver en kampdag uden gensidig mudderkastning mellem kvinder, der arbejder ude og kvinder, der går hjemme. Vi må fejre diversitet, frit valg, lige værd. Have respekt for hinandens valg. Vise respekt overfor og yde støtte til alle de kvinder verden over, som ikke har samme valg, og som ikke har frihed over hverken eget liv, ånd eller krop. Forsøge at skabe lige muligheder for os alle. I kamp, krig og kærlighed til, for og imellem kvinder.

Kærlig hilsen Kristina

 

 

Reklamer

4 kommentarer til “Kampdagen nærmer sig.”

  1. Hvor kan jeg bare følge dig i det med, at det er et valg man træffer fordi, det for nu, er det rigtige for hele familien. Selvfølgelig har det konsekvenser for ens arbejdsliv senere hen, ligesom det også har konsekvenser på andre områder, hvis der prioriteres en vild karriere med mange timer på arbejdspladsen. Så længe man i hjemmet er enige om hvordan hverdagen skal fungere og værdsætter det vi hver især bidrager med, er der vel ingen grund til at se skævt til andre familier, hvor der prioriteres anderledes.

    Liked by 1 person

    1. Hej 😊
      Elsker at læse dine skriverier …. uden filter og bare helt ærligt! Netop det gør det meget mere inspirerende end at alt er lyserødt.
      Vi er selv blevet forældre til den skønneste lækre lille fyr for et par måneder siden og denne gang skal det gøres anderledes. Og hvorfor? Jo, fordi vi først og fremmest har muligheden for det og fordi at jeg ville ønske jeg kunne have gjort det med barn nr. 1. Vi har lyst til at leve et liv der for os giver mere ro og nærvær, selv om vi da har fået nogle løftede bryn. Men tænk at vi faktisk mange af os kan være så priviligerede at vi har muligheden for at vælge. Vi vælger at skære ned og få mere tid. Nogle vælger at fortsætte karrieren derud af, hvilket er helt fint med mig. Vælg dog det der giver glæde og som fungere i den enkelte familie og så respekter at alle er forskellige med forskellige ønsker og valg.
      Jeg værdsætter at vi har muligheden og vil gøre det så længe det
      Glæder mig til at læse endnu flere af dine skønne indlæg i fremtiden 😊
      Ha’ en skøn dag 😊
      Mette

      Liked by 1 person

      1. Kære Mette
        Tak fordi du tager dig tid til at skrive:-) Tillykke med jeres lille lækre – nr 2?Det er jo helt vildt at få nr 2. Jeg var både totalt erfaren, da jeg fik min nr 2, og helt på røven over, at der bare var rigtig meget, der ikke fungerede ligesom det fungerede med nr 1, hehe….Her går man og tror, at man har prøvet det hele, og så kommer der et helt andet menneske. Og laver ged i arrangementerne. Tja. Håber I er lykkelige med jeres nye valg, det lyder som en dejlig harmonisk beslutning, truffet i overskud og kærlighed. Det er nemlig lige præcis toppen af vores priviligerede samfund, at vi kan vælge. De fleste kan vælge at prioritere anderledes end normen. Ikke alle, men de fleste. Vi bør værdsætte det valg og respektere det nok til at vælge bevidst og med åbne øjne. Hamsterhjulet kan undgås i rigtig mange familier, hvis man vælger anderledes. Håber, at I får det skønt sammen. Fortæl gerne, hvordan det går med at være hjemme – eller spørg, hvis du har noget at spørge om. Hvorhenne i landet bor I? Kh Kristina

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s