Når du bliver hjemmegående, så…

…..ændrer din uges rytme sig. Udover at dine negle aldrig mere er rene i mere i 5 minutter, dit hår lever en kummerlig eksistens i en rodet posedame-knold i en Hello-Kitty elastik, du begynder at spise tallerken-rester efter dine ungers aftensmad, du synger “Byggemand Bob”-sangen for dig selv tidligt og silde, du kan ikke holde fest uden pølse- og truthorn, og du ikke længere kan huske, hvornår du sidst var på lokum i fred, så er weekend ikke længere det samme. Det er hverdage heller ikke.

Jeg husker fredag på arbejdet. Både i alle mine studiejobs og på mine akademiker-jobs.

Ah ja, fredag. Kage i pausen, lidt lavere tempo omkring kl 15, man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kunne klemme en fredagsøl eller – basse ned. Hjem og hente unger, ned i sofaen. Nem aftensmad, Disneysjov, vi glæder os til at være sammen i 2 dage med ro på. Frygter allerede mandagens komme med alt for tidlig morgen, madpakker, lektier og meget lidt tid til bare at nusse rundt og hygge.

Nu er mandag min yndlings. Vi talte om det i dag i Gribskov Legestue, hvor James, Ava og jeg hører til. Der kommer en hel masse andre forældre med børn, der er hjemmepassede. Nogle går hjemme fuldtid, andre skiftes til at arbejde. Der er mange forskellige måder at få arrangeret, at børn har et alternativt liv til det konventionelle institutionsliv. Vi får det til at spille på forskellig vis. Mange af os kører en 1950-agtig model, nemlig den, hvor den ene er hjemme, og den anden part knokler virkelig mange timer og derfor stort set kun er hjemme i weekenden.

Weekend er noget med at alle er lidt flade fredag aften. Ihvertfald, hvis man som jeg også har skolebørn. De er rimelig blege i facaden på sådan en fredag. Jeg skal ikke finde på alt muligt. Der er altid legekammerater med hjemme, i fredags var vi 9 børn til middag. Overnattende kammerater af den slags, der søger på værelserne meget tidligt for at drikke te, tegne, spille computerspil, afprøve fletteteknikker, snadre om kærester eller lave flip-flapper i fred. Aftensmaden skal være færdig kl 19, for så er der en bakke med guf klar og Disneysjov. Måske en af de store tager de små med over og snolde bland-selv slik inden, måske vi har fundet en pose æbleskiver i fryseren eller har bagt en kage. Eller grovæder bare popcorn. TV’et i stuen fik én på bærret forleden med en Wii-fjernbetjening, så vi har kun TV i kælder-rummet nu. Vi sidder i en bunke i sofaen og ser Disney og X-faktor. Selv Ava på 20 mndr. er med på det hele. Hun kan ikke sidde stille, og det kan James heller ikke, men de vil gerne være med begge to, så det er lidt som at have to firben kravlende rundt på vægge og sofaer. Når de har smadret noget, bliver jeg lidt for gal, for jeg er også træt.Så falder alle i søvn efterhånden, og kl 22 er der kun mig tilbage, for de store på 11 og 14 er forlængst gået ind til sig selv med vennerne. Min mand, savnet hele ugen, kommer hjem med værkstedsstøv i håret omkring kl 23, nogle gange når jeg at se ham, inden mit lys går ud.

Lørdag og søndag går med fx gymnastikopvisninger, have- og husprojekter så tunge, at de kræver samarbejde, køren rundt med børn til legeaftaler, cykelture i skoven (nogle skal jo lære at cykle i ny og næ), købe meget stort ind, drikke kaffe med forældre og familie og være sammen. Vi har ofte ikke store planer eller arrangementer, er bare heromkring og er. Sammen. 7 personer plus kammerater og fx bedsteforældre, onkler og andet godtfolk.

Jeg er på hele tiden. Får lov at sove til kl 9, for min mand tager i øjeblikket morgentjansen og hygger sig med det, men resten af dagen er det mig, der sørger for, at alle er mætte og glade. Entreen ligner resterne af et lagersalg i Spejdersport med alle størrelser og varianter af fodtøj, jakker og udstyr i forskellige grader af tilsølethed. Køleskabet bipper som en tyverialarm, fordi det aldrig er lukket mere end 10 sekunder med de forslugne individer her i huset. Stuegulvet et en forhindringsbane, der ville give enhver Robinson-deltager kamp til stregen med Duplo-zoologiske haver, balloner, våde sokker, huler, tallerkener med tørre brødskorper  og bunker af superheltefigurer i vildt virvar mellem hinanden. 3 unger hujende i badekarret, 2 i totterne på hinanden på trampolinen, Roy og jeg stjæler tid til ……nej, desværre ikke til det, men bare til et kram og en snak i køkkenet. Det andet må sgu vente.

Når det er mandag morgen, skal vi igen på kl 6.30. Alle mand på dæk. Ava og James sover som regel lidt længere om mandagen, så jeg når at sende først Molly og Bastian ud af døren og ned til toget kl 7.25, og derefter Roy og Silvia afsted mod skolen kl 8. Ava står og råber “MUUAR??” ved det øverste trin på trappen, og hun når som regel ned i køkkenet i tide til at lænse en af sine søstre for de sidste Cherrios. Hun har mere end hårfarven til fælles med Guldlok, hun elsker at sidde på alles pladser og smage på deres mad.

James gider ikke morgen-rod, så han bliver som regel siddende på trappen eller går ind på sit værelse og leger, indtil alle er gået. Så kommer han frem. Han sover – ligesom Ava – det meste af natten i min seng. Starter i sin egen, ender i min.

Kl 8 er her fred. For første gang siden ugen før. Så laver jeg kaffe, finder morgenmad frem til Ava, James og jeg. Så sidder vi og vegeterer lidt. Vi rydder måske op – eller jeg gør i ihvertfald, og James og Ava hjælper tit. Lidt. Ingen musik, ingen NOGET. De små spille lidt Ipad, hvis de vil, de må tage tallerkenen med ind i hulen under sofabordet eller op på værelset. De må få lange karbade eller gå ud og prøve at stå i slud og regnvejr med bar mås. Vi kan tage maden med ned og fodre hestene eller vente med at spise, hvis ingen lige er sultne før kl 10. De kan få vafler, spejlæg eller jordbærgrød, jeg er næsten med på det hele. For her er fred, og ingen skal bestemme over vores mandag. Vi kan lave lige, hvad vi vil. Jeg undgår så vidt muligt tandlægeaftaler og andet uvæsen om mandagen.

Idag tullede vi til ca kl 9.30, så tog vi i legestue. Vi lånte en af James’ venner, der normalt går i børnehave, så han kom med. Vel hjemme kl 13 puttede jeg Ava, og så legede drengene, mens jeg drak mere kaffe, rodede i haven og tog en morfar på sofaen. Så vågnede Ava (eller nej, drengene fik vist råbt lidt højt under deres dinosaur-møder-Optimus Prime), og så spiste vi melon, romkugler af kagerester og madder med peanutbutter. Kørte til Hillerød, fik lige ordnet et par ærinder på vejen,  og hentede Silvia, som fik en hel dag i skole og på SFO, ligesom hun havde ønsket sig. Hun har det sådan, at enten vil hun hjem lige efter skole, eller også vil hun blive til lukketid.

Vi var hjemme kl 17.15, hvorefter alle blev sluppet løs, mens jeg lavede aftensmad af weekendens rester tilsat broccoli, parmesan, pesto og bulgur. Og så gik aftenen slag i slag med de sædvanlige gøremål. Bad. Check af forældreintra. Kildelege i stuen. Vasketøj. Dej over. Pletvis støvsugning. Update om skoledag fra de store, der kom hjem kl 18 – de spiller i band på skolen og er derfor sent hjemme. Endnu en grund til, at mandage er det nye weekend herhjemme, for de store børn  er skønne og dejlige, men når de ikke er hjemme, så er det jo 2 mennesker færre. Og det giver ro.

Kl 20 har jeg puttet Silvia på 7 og James og Ava. De sover måske ikke, måske er der lidt renden op og ned ad trappen endnu. Men sådan deromkring. Så skal jeg lige ro lidt på den der romaskine eller lige skrive noget, og så har jeg fri. Og det føles som weekend. Jeg er ikke totalt færdig om mandagen. Jeg er rolig og afslappet og synes som regel, at vi har et dejligt liv sammen. Her er som regel heller ikke fuldstændig smadret i huset. Det er en dag med stor frihed for os, der ikke skal i skole eller på arbejde. Hvor livet som hjemmegående med børn virkelig viser sin værdi. Autonomien er så håndgribelig om mandagen. Det er min yndlings.

Kærlig hilsen Kristina