Sover dit barn ikke om natten? Så læs med her. Du bliver overrasket og lettet over det helt enkle råd, jeg som forældrevejleder og mor til 5 vil give dig.

De mest almindelige spørgsmål om børns søvn.

Et af de problemer, der Googles allermest af forældre, er børns søvn. Eller nej, det er det ikke – det er manglen på samme. Det tager under 2 minutter at finde nogle meget almindelige søgeord, og disse topper omtrent listen. Så dem tager jeg udgangspunkt i her i dette indlæg, der vil give dig et eksempel på, hvad jeg mener søvnløse forældre og børn gør klogt i at gøre.

Hyppige søgninger om søvnproblemer hos børn er:

• Mit barn vil ikke sove!
• Søvnproblemer hos børn.
• Gode putteritualer.
• Børn falde i søvn, hvordan?
• Skal børn ammes i søvn?
• Skal jeg skifte mit barn om natten?
• Hvordan får jeg mit barn til at sove?
• Hvor meget sover en baby?
• Må børn sove i dobbeltsengen?
• Skal børn sove alene?

….og du kender sikkert til langt flere spørgsmål. Os, der har børn allerede, har været rundt om dem i alle mulige fora. Mødregruppen først, så hos sundhedsplejersken, på Google, på facebook, i terminsgrupper og på arbejdspladsen, på legepladsen, i vuggestuen og måske i tandlægestolen eller hos frisøren og andre steder, hvor man i et desperat øjeblik lufter den kæmpe frustration, der følger med at have et barn, der for alt Vor Frelsers vilje nægter at knalde brikker mere end 5 minutter ad gangen. Og det altid på et tidspunkt, hvor man ikke selv lige kan kaste sig ned i bevidstløs horisontal stilling og sove, sove, sove, sove…..

Hella Joof siger, at man er psykopat, indtil ens barn fylder 2-3 år. Man er i udu. Hovedet virker ikke. Det har mange konsekvenser, og i følge en af de herligste kvinder, jeg kender, så er det sådan, at man fx i den periode må man ikke blive skilt. Det er bare no-go. For man duer jo ikke. For man er psykopat.

Vent med vigtige beslutninger, til hjernen igen er restitueret efter de der 2-3 år, og kroppen har afgiftet sig fra alle de der biologiske processor, der sørger for, at de fleste mødre sætter deres børn før alt andet.

Det der med Hella Joof kom jeg faktisk til at sige til en jobsamtale i sidste uge. Jeg fik ikke jobbet. Det var ærgerligt. Jeg var ærlig, og jeg var åbenbart ikke den rette kandidat – men jeg kom lige retrospektivt i tanke om, at det måske ikke er det smarteste citat at hive op af cykelkurven, når min yngste datter er 2 år. Jeg forsøgte at sælge mig selv som strategisk. Det var måske lige at strække den, Søster Lagkage.

Nuvel.

Skriver det her, mens min ældste datter sidder og spiller ukulele og synger en lille sang om sin onkel, forresten. Og skriver på en anden sang til sin lillebror, der fylder 6 år i morgen. Ham, der var 6 mndr, da jeg startede denne blog. Det er for vildt at tænke på, at han går i børnehaveklasse og kan læse nu. Sidespring.

Når forældre spørger mig om, hvordan man får børn til at sove, så er mit svar:

Jeg kender ikke “man”. Jeg har læst mindst 15 “Bøger om Barnet, Baby, Søvn og Familie” i forskellige varianter. Jeg er kulturanalytiker.Jeg har skrevet indlæg til diverse medier om børn om alle mulige tips og tricks og holdninger og metoder desangående, fx:

• Ifavn-metoden
• Samsovning
• “Godnat og sov godt”- metoden
• “Sov igennem uden gråd”-metoden
• Sutteflasker med vælling, baldrian, MME, modermælk og kamillete på sengekanten
• Aromaterapi
• Fodmassage
• “De kære børn”-metoden (Anna Wahlgrens)
• Børn skal sove i eget værelse- ideen

Og så har jeg overlevet 5 af mine egne børns mere eller mindre umulige nætter i over 15 år.

Så hvis du, kære læser, eller en, du holder af og gerne vil hjælpe, ringer til mig for at få hjælp til bare 2 timers søvn i streg, så hjælper jeg meget gerne.

Hvis du gerne vil høre om mine personlige erfaringer om putterutiner og om, hvordan jeg er kommet levende igennem nætter med børn i mange år, så kan vi tage en snak om det. Det kommer til at handle om 5 helt forskellige situationer, 5 forskellige børn. Som jeg har reageret forskelligt på. Jeg har ikke gjort det samme, for det kan man ikke to gange. “Metoden” (TADAAA!) forandrer sig. Situationen er anderledes, barnet er anderledes, jeg er anderledes. Jeg har da gjort mig mine erfaringer og prøvet lidt af hvert. Men –

Du behøver ikke mere information

Men det er sjældent tilfældet, at moderne forældre behøver mere information, flere redskaber, flere planer, mere teori. Der er allerede løbet alt for mange masker i den sweater. Informationer og ideer deles som aldrig før på de sociale medier. Der er masser af foreskrifter at finde. Så jeg gætter på, at der er noget andet, der kan hjælpe søvnberøvede familier på ret køl i nattens urolige vande.

Sagens kerne er, at det tager tid og kræfter at have et barn. Du bliver uendelig træt. Du kommer i tvivl. Du bliver overmandet. Du bliver desperat, og du kommer til at få lyst til at hive ungen ud af vinduet. Mere end een gang.

Og det er ok. For det er en periode. En fase. Som går over. Og så kommer der noget andet i livet, der er svært og kræver dit fokus og din energi. Ligevægt, stabilitet, forudsigelighed og frihed – det er tilstande, som meget sjældent findes i livet med børn. Lev med det. Det er ikke dig, der er i fokus mere, du har delt dig i to. Mindst. Du skal lære dig selv at elske dagen, som den viser sig. Minut for minut. Lad være med at kræve et særligt resultat, før du er tilfreds eller lykkelig.

Du er træt, mens I kæmper med at få barnet til at sove efter jeres udvalgte strategi. Træt ind i dit inderste. Det er så ufatteligt hårdt at være så smadret.

Sov for enhver pris

Vi kan tale om, hvorfor I har valgt den strategi til søvn, og hvad I gerne vil have resultatet skal være. Måske der er en anden måde, der virker mere realistisk – måske ikke. Men det er i mine øjne vigtigt, at I ikke er for hårde ved jer selv, når I “falder af hesten” og kommer til at amme den lille i søvn igen, eller står op midt om natten og læser Pixibøger IGEN eller går med til at sove på en madras på gulvet i stuen IGEN. Det er ikke en fadæse, ikke en fejl eller et magtesløst øjeblik. Det er overlevelse i kærlighed, og det er helt ok.

Jeg vil næsten sige, at der kun gælder den regel, at I skal gøre hvad som helst for at få  noget søvn. Allesammen. Man bliver skør af søvnmangel. Det er et meget effektivt torturredskab at frarøve folk søvn, og det er altså på den baggrund, at jeg ikke mener, at I skal lægge alt for meget energi i jeres udvalgte søvn-strategi. Find ud af, hvad der virker, og sov så på den måde. Bare I sover. Så er alt meget nemmere.

Det kommer med tiden

Som de fleste andre ting i livet, så kommer det der med at sove ret meget af sig selv efterhånden. De færreste skolebørn sover i deres forældres seng eller står op midt om natten og smider vasketøj og Gurli Gris legetøj ned af trappen (som min Ava på 2 år ynder at gøre). At tale om træning af at sove i egen seng, sove igennem, falde i søvn alene og andre rutiner for små børn er i mine øjne ganske fine, hvis de virker for jer. Hvis indsatsen er langt højere end tilfredsheden med resultatet, så opgiv for dælen – prøv noget andet. Få sovet. Lad være med at sætte et stort projekt igang, så længe I og barnet er trætte. Det skal nok komme. Vent.

Måske kan en af jer ikke holde ud at sove sammen med et lille barn i dobbeltsengen. Så find ud af en anden løsning i en periode. Det kan I godt klare og være elskende samtidig. Lad være med at spekulere så meget på det – det er ikke et kæmpe offer.

Man kan godt finde ud af at knalde på andre tider og steder end om natten i sengen. Der findes ingen rettigheder for parforhold, der gælder mere end behovet for søvn. Og som sagt – DET ER EN PERIODE!

Måske trænger Mor til at kunne falde i søvn uden baby. Måske gider Far ikke putte den lille på snart 3 år, selvom han altid kræver, at det er Far, der putter. Måske er det svært at finde en god måde at klare det hele på for en mor, der er alene med 3 små børn. Vi kan tale om, hvordan I gør, og så kan jeg komme med et par ideer. Jeg er også alene med putning af alle 5.

Men mest af alt: Jeg tror ikke, der er mere information, der er behov for. Jeg tror, det er tålmodighed, tid og fred med, at man fumler og overlever. Øver sig, bliver bedre. Ikke tager sine tanker så alvorligt. Ikke tænker noget som tilbageskridt eller fodfejl. Det er bare det, der sker. Det er bare en kort stund i livet, og lige pludselig skal barnet starte til Streetbasket på Enghave Plads.

Nyd det istedet for. Det er en vild tur i rutchebanen, og den kan være så fuld af kærlighed. Hvis du lader det være, ikke tager dine tanker så alvorligt, og prøver at gøre det, der ligger lige for.

Sov godt!

Kærlig hilsen

Kristina