Det bliver aldrig, som man troede. Jeg er en dansk kvinde på 40 år, sidder i tusmørke og æder knuste saltstænger og skriver. Alene. De 3 yngste børn sover, den ældste spiller computer på sit kælder-værelse. Den næsteældste ligger i telt i Sverige. Jeg evner ikke at træne noget som helst andet end min hyggemuskel,… Læs mere Hvad jeg troede, der ville ske – og det, der skete.
Forfatter: Kristina Hobbs
Velkommen til min blog med 5 års indlæg, der handler om mit liv som pragmatisk indstillet mor med 5 børn i alderen 2 ,6, 8 ,12 og 15, og så har jeg en dejlig steddatter på 25. Find det emne, der interesserer dig via "søg" funktionen længere nede, (fx fællesspisninger, magtesløshed eller flyt til provinsen) eller søg efter tags. Du kan læse "om mig og min blog", hvis du vil vide mere. Bloggen indeholder detaljerede beskrivelser af hverdagene herhjemme, samt en masse uforskønnede refleksioner om livet som forælder på godt og ondt - og alle emner vedrørende børn. Formålet er, at hjælpe både mig selv og andre til at styre automatiserede forælder-handlinger og - holdninger og istedet træne sig i at indrette hverdagen efter, hvad der kan lade sig gøre, hvad der virker, og hvad der skaber glæde. Ud med idealismen, ind med pragmatismen.
En god veninde sagde engang, at hvis jeg var et dyr, så ville jeg være en zebra.
Så tager vi planerne frem….
"Hold lige op med at lege mortérgranat, når du sidder ved bordet". Tja. "Gider I lige blive siddende og vente lidt med koreografien til Despacito, bare mens James spiser sin bulgur? Enten bliver I her og sidder sammen med os, ellers også så rejser I jer, og så kan vi spise videre i fred. Molly,… Læs mere Så tager vi planerne frem….
Om Sankt Hans og andre traditioner
Mine børn er altid med til Sankt Hans. Det giver spørgsmål. Jeg er humanist. Derfor dette indlæg. Traditioner kan bestå, hvis man synes. Man kan også lave dem om, hvis man synes. Og man kan droppe dem helt. Finde på nogle nye, måske inspireret af andre kulturer eller familiers praksis og levemåde. Eller måske på… Læs mere Om Sankt Hans og andre traditioner
Fattig og færdig med Falck.
Den største forskel på da jeg blev hjemmegående for 5 år siden og nu er, at vi er fattigere. På ussel mammon, javel ja. Men den er der godt nok heller ikke ret meget af længere. Det hænger mest sammen med, at jeg har fået en ny hobby. Det er tilsyneladende at blive hentet… Læs mere Fattig og færdig med Falck.
Hvordan taler man med børn om terror?
Der er roligt i huset - det er der som regel, når jeg skriver. Det er jo ligesom en nødvendighed, for det er en naturlov, at børn enten: sætter sig på mig eller stikker armene ned i min bh ( til de sørgelige teposer af bryster, som efter 12 års samlet amning ærlig talt ikke… Læs mere Hvordan taler man med børn om terror?
Pizza med Skvalderkål og vinderen er…
Det hedder skvadderkål, siger du måske. Men nej, det hedder faktisk skvalderkål. Og det vælter op af jorden nu. Store dele af min have er totalt overtaget af det. Jeg har aldrig troet, at jeg kunne styre mængderne, men jeg er faktisk nået dertil, hvor jeg glæder mig til, at det bliver april, og der… Læs mere Pizza med Skvalderkål og vinderen er…
Påskeferie med børn
Kravler børnene rundt på væggene og hujer, at de keeeeeeder sig, og hvad skal vi laaaaave, og hvornår kommer BEEEEEEdste, og hvad er der til aftensmad.....Og vil du gerne bare sidde og læse det her i fred? Du har sgu da også ferie! Nu skal du høre - hvis dine børn er under 5 år,… Læs mere Påskeferie med børn
Tanker skaber følelser.
At pille bussemænd, når man skal sove. Og spise dem. Det gør man da ikke. Men det gør Ava, min yngste og en værre fedtemikkel. Det må jeg se at få styr på. Det er en af de dér ting, som man efterhånden må lære sit afkom er privat. For jeg tror, at rigtig mange… Læs mere Tanker skaber følelser.
Når du bliver hjemmegående, så…
.....ændrer din uges rytme sig. Udover at dine negle aldrig mere er rene i mere i 5 minutter, dit hår lever en kummerlig eksistens i en rodet posedame-knold i en Hello-Kitty elastik, du begynder at spise tallerken-rester efter dine ungers aftensmad, du synger "Byggemand Bob"-sangen for dig selv tidligt og silde, du kan ikke holde… Læs mere Når du bliver hjemmegående, så…
Kampdagen nærmer sig.
Jeg er ikke smadret. Det er faktisk helt vildt. Søndag aften, 23.30, og jeg er ikke en zombie. Alle børn sover. Stuen er ryddet. Jeg har samlet rosenbue, sået ærter og spinat, læst godnathistorier, lavet lasagne til i morgen, sat dej over, roet på min romaskine og spist rundstykker med smør til natmad. Jeg sidder… Læs mere Kampdagen nærmer sig.
Kristina Hobbs - mor til 5 