Brætspillet Familie Ego

Gameinventors skrev og spurgte mig, om jeg kunne hjælpe dem med at øge kendskabet ude i de små hjem til deres nye familievenlige variant af det kendte par-middag-brætspil Ego. Det hedder EGO Family. Tjo, tænkte jeg. Vi spiller alt for lidt herhjemme i forvejen. Når de 3 små er lagt i seng, har jeg ofte nogle gøremål med lige så stille og roligt at bremse opvaskens flugt over køkkenbordet, finde matchende sokker nede i vaskerummet, fange edderkopper, søge efter gummistøvler og betale regninger. Derefter ender jeg foran flimmer eller computer, indtil jeg vælter i seng.

De to store børn på 10 og 12 spørger nogle gange, om vi ikke skal spille noget sammen – og så tager jeg mig sammen og siger ja, medmindre der er noget meget presserende, jeg SKAL tage mig af. Men udvalget af spil er lidt kedeligt herhjemme, synes jeg – og det synes de også. Vi har standardudvalget plus lidt ekstra, og vi ender med at spille de nyeste af dem. Her er fx Bezzerwisser i familieudgaven en favorit. Det er også rigtig fint. Men nogle nye af slagsen ville da give lidt ekstra incitament!

Så jeg sagde ja, og så kom EGO Family med posten. Vi spillede det et par gange herhjemme, Bastian, Molly og jeg, og så tog vi det med til min brors fødselsdagsmiddag oppe i mine forældres sommerhus. Jeg har dermed spillet det 3 gange, både med to pre-teens og med Morfar og Onkel samt Silvia på 5 år. Jeg kan med 100% ro i sjælen anbefale Familie Ego til kombinationer af aldersgrupper og til hyggelige stunder.

Det er et godt spil, velegnet til familier. Det tager 10 minutter at finde ud af reglerne – min søn på 12 satte os andre ind i det. Det kræver ikke megen bordplads, da der ikke er en spilleplade, men kun spørgsmålskort og nogle pointchips. Spørgsmålene er meget varierede, både nogle spøjse såsom ” Hvor mange skønhedspoint ville jeg give min venstre storetå”, nogle underfundige “Hvem af os tænker mindst på sig selv?”, nogle interessante “Hvilket firma vill jeg helst være chef for? (med valgmuligheder)”, nogle mere skarpe “Hvor mange af os har været med til at mobbe nogen?” – eller fx “Hvor meget skal jeg have for at holde en fulgeedderkop i min hånd?” – det er spørgsmål, som alle fra ca 5 år nemt kan have en holdning til.

Det geniale er, at det ikke gælder om at have ret, nødvendigvis. Man får også point for at have styr på, hvor mange af de andre, der gætter ens svar – og man kan få point for at gætte, hvad andre svarer på forskellige måder. Farvechips’ne, som man gætter med, gør det nemt at holde styr på også for de yngre børn. Min yngste Silvia på 5 år vandt spillet – helt uden snyd!

Det tager omkring 30  minutter at spille en runde,  når man er 4 grupper (eller 4 deltagere), lidt mindre, hvis man er færre. Det er meget passende for en hverdagsaften, hvor men godt kan aftale at tage et slag EGO Familiy i istedet for godnathistorier. Ingen når at kede sig.

EGO Family er et hit herhjemme – og det får dermed min anbefaling. Du kan se mere på Gameinventors hjemmeside, hvor der også er nogle andre rimeligt fede spil, som vi også har prøvet. Du kan købe dem her: Spilcompagniet. Monsterland er virkelig sjovt og hurtigt at spille – de elsker det i Silvias børnehaveklasse!

Kh Kristina

Reklamer

Skriv din mailadresse her, så får du en mail, når jeg har skrevet et nyt indlæg :-)

Læs min klumme om at vælge sin partner hver dag

skæv og ærlig

Dage tilbage som hjemmegående

Mit barn nr 5, Ava, starter i institution1. september 2017

Check min IG profil

Hvordan det er for en hjemmegående mor til 5 at starte på arbejde... det kan man nemlig godt! @hjemmeunger.dk #hjemmegående #backtowork #nytpåbloggen link i bio😊 Endelig, første times fred i årevis, hvor ingen små søskende ødelægger kastanje-projekterne 😊👌. Elsker også at have store børn! #kastanjer #kastanjedyr #kreamedbørn #efterår #diy #kastanjeblomst @skidt_og_kanel #ligerettilalle #politik #finanslov #thatslife #nytpåbloggen link i bio!
%d bloggers like this: