Danfoss miljøvenlige, elektroniske termostater

Test af Danfoss Living Connect

I mine sædvanlige anstrengelser for at være både pragmatisk og nogenlunde miljømæssigt ansvarlig, så er jeg jo altid på jagt efter løsninger til hjem og børn, som både sparer os penge, ikke kræver ekstra tid, ikke kræver en ph.D i batikfarve eller hjemmesyltning – og som så altså mindsker belastningen på kloden og dermed klodens beboere.

Det er ikke nemt at finde sådanne løsninger, skulle jeg hilse at sige. Det er dyrt at være fattig, og det kræver ofte meget tid og en del viden at leve miljømæssigt forsvarlig. Jeg har ikke tid, for den bruger jeg på mine børn og min have og mine høns (som jo er vældig miljøvenlige, men som det altså tager en hel del år før kan betale sig. Hønsehuse og -gårde er ikke gratis at bygge!), og jeg skal denondelynemig ikke gå mere i skole end de omtrent 25 år, jeg indtil nu har gjort.

Men en dag over morgenkaffen fandt min mand noget smart, der hedder Danfoss Living Connect. Vi har en evig konflikt om radiatorer, der varmer på den ene side, og min store glæde ved udluftning 3 gange om dagen og åbne vinduer i tide og utide på den anden side. Den mani kan du læse mere om i det her indlæg. Læg dertil 5 børn og deres venner, som ikke har opdaget, at døre ikke kun kan åbnes, men også lukkes, og så har du konflikten i en nøddeskal. Jeg kan jo ikke fise rundt og skrue op og ned for alle husets 15-17 radiatorer, hver gang jeg lufter ud. Og det irriterer min miljøbevidsthed og min pengepung (og min mand), at vi fyrer for duerne.

Det hersens Danfoss Living Connect er elektronisk styrede termostater, opkoblet til en enkelt lille skærm på væggen, som man så kan styre alle husets termostater med.

Sådan ser kontrol-enheden ud

Sådan ser kontrol-enheden ud

På en touchscreen på størrelse med  et Uno-kort koder man ind, hvilken temperatur, man ønsker og i hvilket tidsrum, og så styrer dimsen resten. Hele året. Hvert rum kan have hver sin indstilling, så fx soveværelset er køligt om natten, opvarmes til behagelige 22 grader kl 6, når jeg tumler ud af sengen, og så er køligt i løbet af dagen igen, indtil kl 19, hvor jeg putter de små derinde, og der derfor igen skal være behageligt lunt. Stuen derimod er lun fra kl 7 til sent om aftenen, hvor min mand og jeg er der, og kun kølig i nattetimerne. Hvert af børnenes værelser er lune på de tidspunkter, hvor de er i brug. Altsammen sker helt uden, at jeg skal røre en finger eller huske på noget som helst, og det er supernemt at overrule, hvis fx et barn er sygt, og der skal være lunt på værelset hele dagen, eller hvis man skal male et rum og derfor har åbne vinduer hele døgnet i et par dage – så skal der måske slet ikke være varme på. Og man kan vist endda få en app, så man kan styre hele balladen fra andre steder!

 

Termostaten er også ret diskret

Termostaten er også ret diskret

Og ta-da, min mani med at have gennemtræk og lufte ud er heller ikke et problem, for så trykker jeg på “frostsikring” af de rum, der skal luftes ud i – eller hele huset – og så går termostaterne på vågeblus og går kun i gang, hvis huset bliver mindre end 5 grader. Når jeg har luftet ud, trykker jeg én gang på skærmen, og så vender den tilbage til almindelig temperatur styring igen. Her i sommermånederne er hele systemet på “frostsikring” og er slukket.

  • Det skulle gerne spare os for ca 25% af varmeregningen, og
  • det er godt for miljøet, og
  • det koster ikke en bondegård at installere, og
  • det er meget diskret, og
  • det er tidsbesparende, og
  • det er meget nemt at bruge.

 

Venlige Hr Nissen, som installerede Danfoss Living Connect for mig:-)

Venlige Hr Nissen, som installerede Danfoss Living Connect for mig:-)

I mine øjne er Danfoss Living Connect teknologi, når det er bedst. Jeg er virkelig glad for systemet, og det føles altså så fint at være god ved miljøet, samtidig med at vi sparer penge og tid. Check det lige ud, hvis du kunne tænke dig at gøre noget ved varmeregningen derhjemme…

 

 

Kh Kristina

Reklamer
%d bloggers like this: