Lækre bønnespirer!

Hvis du gerne vil i gang med at lave dine egne spirer, måske efter at have læst min side om at lave spirer – så start gerne med at lave mungbønnespirer. Det er virkelig nemt, de smager godt og mildt, og så er de fyldt med gode sager. Du får dem bedst her, hos friske spirer . Jeg har selv søgt dette samarbejde med Friske Spirer, for jeg synes, at det er en rigtig god måde at få spirer på – de er altid snaskede og skidedyre i butikkerne, og man kan kun få så få slags. Hos Friske Spirer har de økologiske spirefrø, der også er testet for alverdens problematiske bakterier, og Miriam, der har biksen, er så sød, så sød. Du kan godt, som Persille Ingerslev på sin herlige facebookside opfordrer til, så økologiske frø og bønner fra supermarkedet, men kvaliteten af det, du spirer, bliver svingende. Læs Persilles side alligevel. Du har mere held med frø og bønner, der er beregnet til at være spiselige som spirer. Det handler jo også om, hvilken sort, du spirer. Der findes fx mange sorter broccoli, solsikke, hvede og bønne – og de er ikke lige velegnede til spiselige spirer.

Det er rigtig ofte, at jeg ikke laver sådan “rigtig” aftensmad. Hvis det tyder på at blive sådan en dag, hvor jeg bare skal drøne rundt med ild bagi for at nå at stille alles behov herhjemme, så dropper jeg det med en sammenhængende, varm ret og laver istedet alt godt fra køleskabet. Noget med æg (vi har 10 høns), noget grønsagsstænger, fx bulgur eller ris eller måske pasta, som der sikkert er en rest af i køleren, pesto, måske noget, der kan kyles i mikroen osv – og så spirer til. Det knaser så lækkert, og vi elsker det.

Mungbønnespirer var også en del af fx dette måltid: IMG_5081Og det blev bare skønt. Du kan også lave en rigtig lækker salat med dem (de er let bitre, så prøv at komme noget sødere i også, fx majs, æbler eller gulerødder), wokke dem eller komme dem i en blandet tærte.

Og det er altså stadig bare at følge brugsanvisningen på pakken – lad dem ligge i blød nogle timer, og så skal de bare have lys og skylles to gange dagligt i ca 6 dage, indtil de ligner noget, du har lyst til at knalde i en sandwich. Mums, altså. Det er altså den nemmeste køkkenhave, jeg nogensinde har haft. Hvis du har  bøvl med det, så skriv til Friske Spirers dejlige Miriam Sommer eller på facebook.

Velbekomme!

Kh Kristina

Reklamer
%d bloggers like this: