Roser fra Rosenposten

Skriv en kommentar

I vinters plantede jeg en hel masse roser i min have. Det skrev jeg om her. Jeg fandt efter lang tids søgen frem til en planteskole efter mit hovede, nemlig Rosenposten og gik amok i skønne, skønne roser.

Når man køber roser om vinteren, hvilket man sagtens kan, så er der tale om barrodsroser. Dvs de har rødder uden jord, og de bliver leveret som et bundt nøgne pinde. De er i dvale og vågner først op til dåd, når de er blevet plantet i god, rosenvenlig jord på et efter sorten velegnet sted, vandet grundigt hele foråret, og så….

Nu blomstrer de. Jeg har plukket nogle buketter i vidunderlige farver og med pragtfulde dufte – projektet er en succes indtil videre. Jeg er virkelig glad for mit vildnis af en have i år. Jeg fik alle roserne i jorden trods min voksende mave, og jeg har af utænkelige årsager haft energi til at vande og gøde dem. Nogenlunde på de rigtige tidspunkter. De blomstrer da!

Se selv, her er det Maigold, Ghislaine de Féligonde,Westerland (med nogle grimme støtte-pinde) og en, jeg har glemt,hvad hedder:

IMG_3815IMG_3813IMG_3810

Samtlige over 25 rosenplanter, som jeg købte hos Rosenposten, blomstrer allerede i år. Navnlig Westerland med de overdådigt smukke blomster i rosa/orange/gule nuancer producerer et væld af ret store blomster med skøn duft. Også Arthur Bell med rent gule, store blomster, der dufter intenst af citrus er helt utrolig. Bonica Climbing er nu over 1,5 meter høj allerede. Kun en enkelt rose har lidt svamp (rosenrust, tror jeg), og der står også på nettet, at den rose (“Drottning Silvia”, en følsom, smuk og nærtagende prima donna som min egen Silvia på 5 år, som pt nægter at tage sin palliethårbøjle med giga-sløjfe af) er modtagelig for svamp.

Det er dermed klart min erfaring, at du som nybegynder trygt kan købe dine roser hos Rosenposten og bruge deres råd mht plantning og pleje. Jeg føler mig virkelig rig over at eje en have med nok roser til, at jeg kan plukke en ordentlig buket og give naboen i bytte for de rabarberstængler, jeg altid får sidst på sæsonen. Det er bæredygtigt, det er hyggeligt, og folk bliver altid glade for en buket roser. Gør det!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: