Grovia O.N.E.-SUUUUUUUG!

En virkelig god ble: Grovia O.N.E.

Se den her

Denne ble er på den gode måde lidt som en militær tank (køretøj). Bred, totalt uigennemtrængelig, driftsikker. Men den er også fleksibel, blød og lækker som en…tja, som noget helt andet. Som fiskerbukser, måske. Arj, det er noget sludder – prøver lige igen:

Ava tisser mega meget om natten og er en stor pige af sin alder. 80 cm, 8.9 kg og knap 5 mndr. Hun tisser stort set igennem alt pt. Men denne ble kan holde tæt, og den sidder samtidig godt på hende. Det er i min verden exceptionelt, at en ble holder natten igennem fra 19-7. Det gør denne her!

Grovia O.N.E. var ventet med længsel på stofble-markedet, store løfter blev givet om den bedste ble nogensinde – og Grovia O.N.E. ER en virkelig god ble. Det er en AIO, All-In-One, dvs man vasker hele bleen efter brug. Der er ingen fikumdik her, det er en lækker, tæt ble med alle de gode features. Den kan reguleres i størrelsen og virker dermed fra 5 kg og opefter. Du kan selv bestemme, om du vil lukke den med velcro eller trykknapper. Bleen har en fastsyet indlæg og et ekstra, du kan knappe i  – begge er meget sugende indlæg med mikrofleece (tørt mod huden) og økobomuld (suger). Bleens ydre er noget lækkert TPU, som er blødt og fleksibelt, så det sidder rigtig godt til. Ved benåbningerne er der gode elastikker, som slutter tæt til lårene.

Grovia O.N.E. hører ikke til de små og fikse bleer, det her Grovia jo deres anden AIO-ble til, den, som jeg skrev om her. Den er forholdsvis fyldig, men den er som nævnt også god til fyldige børn, der har brug for en meget sugende ble. Sådan et barn er Ava, så vi er glade for Grovia O.N.E.

Den fås i flere forskellige farver og designs her hos Ko og Ko.

Kærlig hilsen Kristina og Ava.

 

Reklamer
%d bloggers like this: