Little Lamb OSFA onesize lommeble

Skriv en kommentar

Bonusinfo til at starte med: OSFA betyder One Size Fits All. Little Lamb OSFA onesize lommeble er altså en lommeble, som kan tilpasses både små og store rumpetter, og man behøver dermed ikke købe flere størrelser.

Lommebleer findes der mange af. Det er på en eller anden måde ikke de helt store ting, der adskiller de forskellige mærker, og de er alle en skal af enten PUL eller noget andet vandtæt med en – ja! – lomme, som man putter sugende indlæg i.

Og dog. For jeg har prøvet over 10 forskellige mærker af – enten da Silvia brugte ble, eller nu på Ava – og de små forskelle GØR faktisk en forskel. Nogle af dem, i hvertfald. Lige nu er det meget hot med flotte, søde, skøre eller sjove print på stofbleer, og det har de fleste mærker så efterlevet, hvilket også gælder denne lommeble. Den fås både i rene, klare farver og med alt muligt print.

Little Lamb OSFA lommebleen er  – ligesom Blümchens lommeble – i den meget økonomiske ende af spektret. Til sølle 89 kr kan man virkelig spare mange penge i forhold til at bruge engangsbleer. Hvis man køber 15 stik af dem her fra ny, bruger de to lækre og meget sugende bambusindlæg, som følger med, og så bruger alm gylpeklude og et par uldbukser (fx dem fra Disana, som jeg skriver om her) til nød, så har man bleer fra start til slut for lidt over en tusse. Man kan evt supplere med flere indlæg og måske lidt flere lommebleer på det store marked for genbrugsstofbleer (der går virkelig hurtigt sport i det, for udvalget er så kæmpestort og lækkert!) – men det behøves ikke. LittleLamb (LL) lommebleen er fleksibel, trykknapperne fungerer godt, og da der er mange af dem både foran og i taljen er den let at indstille til den rigtige størrelse. Yderstoffet er PUL (noget polyester-noget, som er vandtæt) og indersiden i mikrofleece, så det er blødt og fint. Lommen til indlæggene bagtil har sådan en flap, så man kan undgå, at indlægget svupper op på ryggen. Det er smart, for derved undgår man, at dt vådter på babys ryg. Ellers er det straight-forward, no-nonsense -en lommeble, som man kan putte to store indlæg i uden problemer med pladsen, og dermed duer den også til natbrug. Det går i hvertfald fint her. Ava sover med LL OSFA lommebleen boostet (betyder udstoppet med noget ekstra) med et stort indlæg i enten bambus eller mikrofiber og så et mindre i bambus. Det sover hun med fra kl ca 20 til 07 næste morgen, og jeg har kun tis i sengen en gang i mellem.

LL OSFA lommebleen er absolut en god ble, som appellerer til stofble-familier, der gerne vil bruge deres penge på andet end det, der alligevel bliver skidt og tisset på. Og stadig spare miljøet og babys numse for en hel masse kemi.

Kærlig hilsen Kristina

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: